Ny adm. direktør for Flashbulb Games
1.11.2023 11:00:00 CET | Nordisk Film | Pressemeddelelse
Flashbulb Games, det danske computerspilselskab bag spillene ”Trailmakers” og ”Rubber Bandits”, har udnævnt Pim Holfve som ny adm. direktør.

Med mere end et årti hos svenske Avalanche Studios Group, heraf syv som adm. direktør, og tidligere erfaring fra spilstudierne King og Electronic Arts, bringer Holfve omfattende branchekendskab til sin nye rolle.
”Vi er glade for at byde Pim velkommen som Flashbulb Games’ nye adm. direktør. Hans fremragende lederskab og beviste succes hos Avalanche Studios Group har demonstreret hans evne til at drive en rentabel forretning og maksimere potentiale. Vi er sikre på, at Pim i samarbejde med Flashbulb-teamet vil lede en strategi, der sikrer fortsat succes,” siger Christopher Håkonsson, bestyrelsesformand i Flashbulb Games og partner i ejerselskabet Nordisk Games.
”Jeg er glad for at blive en del af sådan en perle af et spilselskab. Gennem årene har jeg lært Flashbulb Games at kende, og det, de har opnået indtil videre, er imponerende. Jeg ser meget frem til at tage Flashbulb til næste niveau sammen med et utroligt talentfuldt team,” tilføjer Pim Holfve.
Pim Holfve afløser medstifter Rune Dittmer på direktørposten.
”Vi vil gerne takke Rune for hans uvurderlige bidrag som medstifter og adm. direktør for Flashbulb Games. Han har været instrumental i at forme virksomheden, og vi ønsker ham alt det bedste fremover,” siger bestyrelsesformand Christopher Håkonsson.
Flashbulb Games, grundlagt i 2016 af Ole Teglbjærg, Mikkel Thorsted, Lasse Outzen og Rune Dittmer, brød først igennem med udgivelsen af deres kreative sandbox-spil ”Trailmakers”. I 2021 lancerede Flashbulb Games multiplayer party-spillet ”Rubber Bandits”. Nordisk Games – der er en del af Nordisk Film – købte en minoritetsandel i Flashbulb Games i 2017 og sikrede sig fuldt ejerskab i 2021.
Nordisk Games’ portefølje af spilselskaber inkluderer også Avalanche Studios Group, Supermassive Games, Star Stable Entertainment, MercurySteam og Nitro Games.
Kontakter
Jesper EisingPressechef, Egmont Communications & Public Affairs
Tlf:+45 29 60 30 19jesper.eising@egmont.comBilleder
Om Flashbulb Games
Flashbulb Games er et dansk computerspilselskab kendt for de populære titler "Trailmakers" og "Rubber Bandits". Flashbulb blev grundlagt i 2016 af erfarne brancheeksperter og er dedikeret til at skabe fordybende oplevelser og fysikbaserede spil, der fængsler spillerne. I 2021 blev Flashbulb opkøbt af Nordisk Games. Studiet lægger stor vægt på sin community-drevne tilgang og er kendt for at være tæt forbundet med sin spillerbase. www.flashbulbgames.com
Om Nordisk Games
Nordisk Games er ejet af underholdningsvirksomheden Nordisk Film, som er en del af mediekoncernen Egmont. I de senere år har Nordisk Games opbygget en portefølje af computerspilstudier, der omfatter Avalanche Studios Group, Supermassive Games, Star Stable Entertainment, MercurySteam, Nitro Games og Flashbulb Games. Til dato har Nordisk Games investeret 200 millioner euro i spilstudier som tilsammen har 1.300 talentfulde medarbejdere. www.nordiskgames.com
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Film
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Film
Efter 50 år er det endnu ikke lykkedes nogen at slå Egon, Benny og Kjeld af pinden31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I år kan ’Olsen Banden ser rødt’ fejre jubilæum som den mest sete danske biograffilm. Det markeres blandt andet med storskærmsvisning i Egon Olsens gamle fængsel.
Jeanette Nordahl udvikler nyt fængselsdrama for Nordisk Film Production26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter Begyndelser fortsætter Jeanette Nordahl samarbejdet med manuskriptforfatter Rasmus Birch på spillefilmen De usynlige, der produceres af Eva Jakobsen for Nordisk Film Production.
Nordisk Film Production ansætter erfaren filmproducer20.8.2026 14:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Den prisvindende filmproducer Eva Jakobsen er startet hos Nordisk Film Production.
Nordisk Film+ lancerer i Finland – streamingtjenesten er nu tilgængelig i hele Norden9.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Film udvider sin streamingtjeneste Nordisk Film+ til Finland og gør den dermed tilgængelig i alle fire nordiske lande. I Finland udbydes tjenesten både direkte til forbrugerne – ligesom i Danmark – og via streamingplatformen Ruutu, der ejes af Sanoma, Finlands største medie- og underholdningsselskab.
”Slangedræber” udtaget til hovedkonkurrence i Cannes31.3.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske politiserie ”Slangedræber”, der er produceret af Nordisk Film Production, skal dyste i hovedkonkurrencen for serier i langt format ved Canneseries, som er én af verdens mest prestigefyldte seriefestivaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



