
Brintbranchen: Den danske brintindustri vilje og vision
Der er stor glæde i den danske brintindustri over, at seks projekter har i dag fået del i midlerne fra danmarkshistoriens første Power-to-X-udbud. Udbuddet repræsenterer et nybrud i dansk energi- og forsyningspolitik, og med dagens resultat er det nu tydeligt, at der er vilje til at investere i dansk brintproduktion når vilkårene er fornuftige. Virksomhederne bag projekterne kan nu for alvor gå i gang med de første skridt til at gøre det danske brinteventyr til virkelighed.

Der er stor begejstring hos Brintbranchen over dagens nyheder om resultatet af Danmarks første PtX-udbud. Ifølge Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, viser udbuddet, de store ambitioner i industrien:
”Det er meget glædeligt at se så stærk søgning på Danmarks første PtX-udbud. Det viser brint- og PtX-industriens vilje til at investere, og vidner om det kæmpestore potentiale, Danmark har mulighed for at indfri. Det er altid udfordrende at gøre noget for første gang, og det har til tider været en lang proces, så der er så meget desto mere grund til at glæde sig over resultatet i dag. Den danske brint- og PtX-industri er uhyre ambitiøs, og udbuddet her vil ikke alene kickstarte storskala brintproduktion i Danmark, det er også et vigtigt skridt for Europa. Brint og PtX er afgørende i den grønne omstilling af Europa, og de danske virksomheder har både evnen og viljen til at spille en meget vigtig rolle blandt Europas førende brintproducenter," siger Tejs Laustsen Jensen, og tilføjer:
”Vi er glade i dag, og vi ønsker alle vindere stort tillykke!”
Tejs Laustsen Jensen roser Energistyrelsens arbejde med forberedelsen af udbuddet, og kalder det danske udbud et pionérudbud i Europa. Samtidig opfordrer han til, at Danmark hurtigt tager de næste skridt frem mod nye udbud, og bl.a. gør brug af mulighederne i den kommende EU Hydrogen Bank for fremtidige PtX-udbud:
”I Brintbranchen har vi arbejdet aktivt for at få pengene i udbuddet ud at arbejde. Det er de nu kommet, og det er meget positivt, og der er grund til at takke Energistyrelsen for deres hårde arbejde, og for designet af et relativ enkelt udbud. Nu skal vi videre og bygge på dagens succes, så vi bl.a. kan realisere målet om 4-6 GW elektrolyse i 2030. Dagens succes viser tydeligt potentialet, og der er brug for nye penge så vi kan komme videre. Danmark kan med fordel lade fremtidige danske udbud gå gennem EU Hydrogen Bank (via bankens “auction-as-a-service" mekanisme, hvor medlemslandene kan yde yderligere støtte til egne nationale projekter, som ikke vinder i den fælles pulje) fremfor nationale udbud. Det gør det lettere og hurtigere for virksomhederne at ansøge og få afklaring, hvilket er godt for både dem, for Danmark og for klimaet, for det vigtigste lige nu er tempo,” siger Tejs Laustsen Jensen, og afslutter med en opfordring til Christiansborg om at holde kadencen i den positive udvikling, og allerede nu lægge planer for fremtiden:
”Succesen med dette udbud viser tydeligt, hvor dedikeret og ambitiøs den danske brintindustri er – og det momentum skal vi fastholde. Der er behov for nu at lægge en langsigtet plan for brint- og PtX-udviklingen i Danmark. Det handler både om flere midler og om at skabe klare rammer og vished for branchen. Det gælder ikke mindst også i forhold til en snarlig afklaring om en kommende brintinfrastruktur.”
Kontakter
Tejs Laustsen JensenDirektør/CEOBrintbranchen
Tlf:26 23 94 43tlj@brintbranchen.dkBrintbranchen
Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.
Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.
Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.
Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen
Brintbranchen: Vi må ikke opnå VE-mål med fossilbaseret brint9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har udsendt sit bud på ny lovgivning om såkaldt lav-karbon brint. Det var en bunden opgave, men det er helt afgørende, at de nye regler ikke åbner en ladeport mod bredere anvendelse af fossilbaseret brint, advarer Brintbranchen, og opfordrer regeringen til som en del af EU-formandskabet at fastholde fokus på grøn brint.
Det danske EU-formandskab skal være grønt1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange store og svære opgaver på dagsordenen under det danske EU-formandskab. En af de vigtigste bliver at holde EU fast på en grøn kurs. Tiden er ikke inde til at slække på klimakrav eller sætte den grønne omstilling ned i gear. Det mener Brintbranchen, som opfordrer regeringen til at holde fast i, at netop de grønne ambitioner er Europas vej ud af kriserne.
Brintbranchen: Kurer CO2-sygdommen frem for at kompensere fiskeriet21.6.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Regering og Folketing bør øge fiskeriets adgang til grønne brændstoffer frem for at fritage erhvervet for CO2-afgift frem til 2029. Sådan lyder det fra Brintbranchen i en kommentar til den aktuelle politiske diskussion om CO2-afgift for fiskeriet.
Brintbranchen til EU-Kommissionen: Danmark tager fejl med statsstøtteregler11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brintbranchen opfordrer nu, sammen med en række danske virksomheder, EU-Kommissionen til at tage affære, og komme med svar på, om Danmark overfortolker statsstøttereglerne i implementeringen af EU’s tredje direktiv for vedvarende energi. For står den danske tolkning uimodsagt, vil det få store konsekvenser, advarer Brintbranchen.
Regeringens minimumsimplementering af VE-direktiv hæmmer PtX-udviklingen21.5.2025 13:36:31 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har valgt at sidde branchens indsigelser overhørig, og fastholder en minimumsimplementering EU’s tredje VE-direktiv (VEIII). Dermed er det, der kunne have tjent som løftestang for brint- og PtX-udviklingen i Danmark, i stedet endt med en absolut minimumsløsning, der vil svække Danmark i den internationale konkurrence. Det er meget problematisk, og ikke en grøn stormagt værdigt, mener Brintbranchen, som ærgrer sig over, at regeringen misser en så oplagt mulighed for at kombinere klimahandling og erhvervsudvikling.