Udenrigsministeriet

Lars Løkke Rasmussen mødes med den tyrkiske udenrigsminister i Ankara

27.10.2023 07:42:59 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse

Del

Krigen mellem Israel og Hamas og svensk medlemskab af NATO er øverst på dagsordenen, når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag besøger Tyrkiet. Her skal han mødes med den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan og formanden for Udenrigsudvalget Fuat Oktay.

Ruslands krig i Ukraine og den forværrede sikkerhedssituation i Sortehavet vil også blive drøftet under udenrigsministerens besøg. Foruden den tyrkiske udenrigsminister, skal Lars Løkke Rasmussen mødes med formanden for Udenrigsudvalget i det tyrkiske parlament samt medlemmer af udvalget.

”Det er et vigtigt skridt for hele NATO, at præsident Erdoğan nu har sendt Sveriges optagelse i NATO til behandling i det tyrkiske parlamentet. Senere i dag skal jeg mødes med det tyrkiske Udenrigsudvalg. Jeg ser frem til at understrege behovet for, at vi hurtigt kommer helt ind over målstregen med den svenske ansøgning over for medlemmerne.

Det vil have fatale konsekvenser, hvis krigen mellem Israel og Hamas giver næring til en større konflikt i regionen. Og det skal vi samarbejde med Tyrkiet om at forhindre. Ligesom de også kan spille en nøglerolle i den ukrainske kamp mod Rusland, hvilket kornaftalen fra sidste år var et godt eksempel på”, udtaler Lars Løkke Rasmussen.

Det er første gang, Lars Løkke Rasmussen besøger Tyrkiet som dansk udenrigsminister.

For yderligere kontakt: Pressechef for udenrigsministeren, Victor Boysen // vicboy@um.dk // +45 20 18 95 93

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye