Vær med i debatten om fremtidens trafik over Lillebælt
30.10.2023 10:15:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Hvordan fremtidssikrer vi trafikken over Lillebælt? Det undersøger Vejdirektoratet og Banedanmark i en ny analyse, hvor alle interesserede opfordres til at komme med forslag og overvejelser til projektet.

De eksisterende broer over Lillebælt er en del af den kritiske infrastruktur, som forbinder Øst- og Vestdanmark. Med Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at undersøge, hvordan vi sikrer den nødvendige kapacitet til både vej- og jernbanetrafik i Lillebæltskorridoren i fremtiden.
Fremskrivninger viser, at der i de kommende årtier fortsat vil komme flere biler på vejene, og dermed er der risiko for kritisk trængsel på Den Nye Lillebæltsbro. Den Gamle Lillebæltsbro, som understøtter tog- og cykeltrafikken, runder snart 100 år, og derfor er der også her behov for at se på en fremtidssikret forbindelse.
Vejdirektoratet og Banedanmark gennemfører derfor i perioden fra 2023 til 2025 en såkaldt strategisk analyse af en ny forbindelse på tværs af Lillebælt.
”Projektet er på et meget tidligt stadie. Vi skal nu til at afdække, hvilke muligheder og udfordringer der vil være i forbindelse med et sådant projekt - og det håber vi, at borgerne vil være med til at hjælpe os med. Der sidder helt sikkert en masse folk derude med gode forslag, ideer eller et særligt lokalkendskab, der kan være rigtigt godt for os at kende til,” siger afdelingsleder Andreas Egense fra Vejdirektoratet.
”Projektet giver borgerne mulighed for at komme med input, der potentielt kan være med til at forme en forbindelse i fremtiden. Vi håber derfor også på, at der kommer forslag ind til os, som vi kan tage med i det videre arbejde,” siger Thomas Bruun Jessen, Områdechef i Banedanmark.
Når den strategiske analyse er færdig, skal der fra politisk side tages stilling til, om man vil gå videre med en mere detaljeret forundersøgelse. Det kan også være, at projektet bliver lagt i skuffen.
Idéfasen er skudt i gang
Analysen skal både kigge på en mulig vejforbindelse, en mulig jernbaneforbindelse og en mulig kombineret vej- og jernbaneforbindelse.
Arbejdet er opdelt i to overordnede faser. Først en screeningsfase, hvor der kigges på en række forskellige linjeføringer, og efterfølgende en konkretiseringsfase, hvor der udvælges for eksempel tre eller fire alternativer, som bliver undersøgt nærmere.
Alle interesserede kan komme med forslag og overvejelser til analysearbejdet via projektets hjemmeside. Forslag og bemærkninger skal være indsendt senest den 20. november, hvor den offentlige idéfase afsluttes.
Deltag i vores onlinemøde
Tirsdag den 7. november kl. 17.00 inviterer Vejdirektoratet og Banedanmark til et online informationsmøde om projektet.
På mødet vil det være muligt at blive klogere på analysearbejdet og stille spørgsmål til projektet og processen for idéfasen.
Deltag i mødet og læs mere om projektet på Vejdirektoratets hjemmeside
Kontakter
Andreas EgenseAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:25 75 45 70aneg@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet gør kryds nord for Nørresundby mere sikkert15.10.2026 11:34:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at forbedre trafiksikkerheden i krydset mellem Høvejen og Hvorupgårdvej nord for Nørresundby. Her skal en ny venstresvingsbane mindske risikoen for uheld.
Stort skift på Hillerødmotorvejens forlængelse14.10.2026 10:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen.
Volderslevvej spærres mellem Energivej og den store rundkørsel frem til februar 202712.10.2026 08:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Fra 12. oktober og frem til februar 2027 spærres Volderslevvej for gennemkørende trafik fra Energivej og frem til den store rundkørsel, da der etableres cykelsti og fortov langs Volderslevvej.
Frederiksværksgade spærres for biler frem til 20289.10.2026 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. oktober bliver et stykke af Frederiksværksgade lukket i forbindelse med arbejdet på Hillerødmotorvejens forlængelse. Lukningen forventes at vare frem til starten af 2028. Desuden vil en del af Banestien blive spærret fra den 20. oktober, mens der fra den 12. oktober vil være spærringer af et spor på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Herredsvejen og Isterødvej i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet har fundet rådgiver til anlæg af Midtjyske Motorvej Klode Mølle - Løvel8.10.2026 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har valgt Rambøll som rådgiver på den kommende Midtjyske Motorvej vest om Viborg. Rådgivningsvirksomheden skal de kommende år være med til at detailprojektere den cirka 43 kilometer lange motorvej og følge projektet frem til, at det står færdigt i 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum