Regeringen kan bruge yderligere 10 milliarder kroner i 2024 og stadig føre en neutral finanspolitik
Regeringen behøver ikke være bekymret for at puste til inflationen, hvis den ønsker at bruge flere penge på næste års finanslov, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tænketanken mener, at der er plads til at fremrykke for 9,7 milliarder kroner mere i 2024, end regeringen har lagt op til i sit finanslovsforslag.
OFFENTLIGE UDGIFTER
Regeringen kan bruge 9,7 milliarder kroner mere på næste års finanslov og stadig føre en finanspolitik, der er neutral.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Finansministeriet.
"Flere kommuner har været ude og efterlyse flere penge til at imødegå besparelser. Det har regeringen reageret varsomt overfor. Begrundelsen har været, at den vil passe på med at puste til inflationen. Vores analyse viser, at regeringen ikke behøver at være så bekymret," siger analytiker, Gustav Elias Dahl i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Hvis regeringen bruger 10 milliarder kroner mere, end den lægger op til i sit finanslovsforslag, vil det øge inflationen med 0,04 procentpoint i 2024. Det er næsten ingenting,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner
- Den demografiske udvikling med flere ældre og en faldende andel af befolkningen i beskæftigelse vil forringe den offentlige saldo i de kommende år. Saldoforringelsen giver sig udslag i positive finanseffekter, selvom den sker af strukturelle årsager og ikke er udtryk for en aktiv lempelse af konjunkturhensyn.
- I den nuværende situation med et stigende antal ældre kræver en neutral finanspolitik en positiv finanseffekt på omkring 0,2 procent af BNP. Regeringens finanslovsforslag giver en etårig finanseffekt i 2024 på -0,1 procent af BNP. Hvis man ønsker en neutral finanspolitik, skal man altså øge finanseffekten med 0,3 procent af BNP i 2024. Det svarer til 9,7 milliarder kroner.
- I lyset af, at Danmark står i en begyndende afmatning, bør regeringen føre en neutral finanspolitik. Dermed taler konjunktursituationen – i kombination med det demografiske pres – for, at man fremrykker offentligt forbrug for op til 9,7 milliarder kroner til 2024. Det vil mindske strukturpolitikkens ugunstige virkning på kapacitetspresset i 2025-2030. En sådan fremrykning vil vel at mærke ikke påvirke det offentlige forbrugsniveau i 2030.
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte3.10.2024 07:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.
Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet11.9.2024 17:36:36 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.
Hver anden akademiker arbejder efter pensionsalderen9.9.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
48 procent af akademikerne arbejdede et år efter folkepensionsalderen i 2022, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en langt større andel end blandt ufaglærte og faglærte. Samtidig er hårdt fysisk arbejdsmiljø netop langt mere udbredt blandt kortuddannede end blandt akademikere.
Geografiske forskelle: 43.000 unge er uden job og uddannelse - se tallet for din kommune og landsdel21.8.2024 07:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante geografiske forskelle på, om de unge mellem 15 og 24 år kommer i gang med job eller uddannelse, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt i kommunerne Lolland og Langeland er andelen af unge uden job og uddannelse høj, mens andelen er lavest i de store byer.
Prognose: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år19.8.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer en mere afdæmpet, men stadig positiv vækst i BNP i de kommende år. Dansk økonomi står historisk stærkt, hvilket i høj grad skyldes medicinalindustrien. Væksten forventes at aftage, men store private opsparinger, udsigt til lavere renter og genåbningen af Tyra-feltet vil have positive indvirkninger på den samlede økonomiske aktivitet. Beskæftigelsen forventes at falde en smule frem mod 2025, men stige igen i 2026. Ledigheden ventes at stige svagt til cirka 100.000 personer i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum