Regeringen kan bruge yderligere 10 milliarder kroner i 2024 og stadig føre en neutral finanspolitik
Regeringen behøver ikke være bekymret for at puste til inflationen, hvis den ønsker at bruge flere penge på næste års finanslov, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tænketanken mener, at der er plads til at fremrykke for 9,7 milliarder kroner mere i 2024, end regeringen har lagt op til i sit finanslovsforslag.
OFFENTLIGE UDGIFTER
Regeringen kan bruge 9,7 milliarder kroner mere på næste års finanslov og stadig føre en finanspolitik, der er neutral.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Finansministeriet.
"Flere kommuner har været ude og efterlyse flere penge til at imødegå besparelser. Det har regeringen reageret varsomt overfor. Begrundelsen har været, at den vil passe på med at puste til inflationen. Vores analyse viser, at regeringen ikke behøver at være så bekymret," siger analytiker, Gustav Elias Dahl i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Hvis regeringen bruger 10 milliarder kroner mere, end den lægger op til i sit finanslovsforslag, vil det øge inflationen med 0,04 procentpoint i 2024. Det er næsten ingenting,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner
- Den demografiske udvikling med flere ældre og en faldende andel af befolkningen i beskæftigelse vil forringe den offentlige saldo i de kommende år. Saldoforringelsen giver sig udslag i positive finanseffekter, selvom den sker af strukturelle årsager og ikke er udtryk for en aktiv lempelse af konjunkturhensyn.
- I den nuværende situation med et stigende antal ældre kræver en neutral finanspolitik en positiv finanseffekt på omkring 0,2 procent af BNP. Regeringens finanslovsforslag giver en etårig finanseffekt i 2024 på -0,1 procent af BNP. Hvis man ønsker en neutral finanspolitik, skal man altså øge finanseffekten med 0,3 procent af BNP i 2024. Det svarer til 9,7 milliarder kroner.
- I lyset af, at Danmark står i en begyndende afmatning, bør regeringen føre en neutral finanspolitik. Dermed taler konjunktursituationen – i kombination med det demografiske pres – for, at man fremrykker offentligt forbrug for op til 9,7 milliarder kroner til 2024. Det vil mindske strukturpolitikkens ugunstige virkning på kapacitetspresset i 2025-2030. En sådan fremrykning vil vel at mærke ikke påvirke det offentlige forbrugsniveau i 2030.
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
Hvor mange unge boligejere har forældre fra indkomst-toppen? Se tallet for din kommune20.3.2025 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
Især i kommunerne i og nord for København har 18-29-årige boligejere rige forældre i ryggen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ejerboliger i de store byer er i stigende grad for børn af rige forældre20.3.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
39 procent af unge boligejere i København har forældre, der har indkomster blandt top-ti-procent, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For 20 år siden gjaldt det cirka 21 procent af de unge boligejere i København. I de andre store byer er udviklingen gået i samme retning, mens betydningen af forældrebaggrund ikke har ændret sig uden for de store byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum