Emirates introducerer velkomstsæt på Economy Class og Premium Economy på langdistanceruter
Nu kan Emirates' rejsende på Economy Class og på Premium Economy langdistanceruter se frem til at blive forkælet med et nyt og gratis velkomstsæt. De nye sæt er designet i samarbejde med organisationen United for Wildlife for at sætte fokus på otte af jordens mest truede dyrearter.

Normalt er små, lækre velkomstsæt med sovemasker, tandbørste m.m. forbeholdt rejsende på Business og First Class. Sådan er det ikke længere hos Emirates på luftfartsselskabets langdistanceruter. Emirates har nemlig introduceret en række fine velkomstsæt til rejsende på Economy Class og selskabets populære Premium Economy.
De nye velkomstsæt er lige til at genbruge og tage med videre på ferien. De er lavet af et vaskbart, papirbaseret materiale med specialdesignet mønster inspireret af otte af verdens mest truede dyrearter trykt med giftfri, sojabaseret blæk.
I toilettasken er et nyttigt udvalg af rejseartikler som tandbørstesæt, strømper og øjenmaske. Sættets tandbørste er fremstillet af en kombination af hvedehalm og plastik, strømper og øjenmaske er fremstillet af genanvendt plastik – i dette tilfælde såkaldt rPET. Og på opfordring fra selskabets passagerer, vil sættet inden årets udgang også indeholde ørepropper.
De nye velkomstsæt tilbydes rejsende på Emirates langdistanceruter til bl.a. Australien, New Zealand, Nord- og Sydamerika, Japan, Korea, Taiwan og danskerfavoritten Bali.
Skal sætte fokus på truede dyr
Emirates er dybt engageret i beskyttelse af dyrearter og levesteder som en integreret del af luftfartsselskabets miljø- og bæredygtighedsindsats.
Designet på de nye velkomstsæt markerer derfor Emirates' langvarige partnerskab med United for Wildlife og sætter fokus på truede dyrearter og forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr, skind, horn etc.
De dyr, der er gengivet på velkomstsættene, er nogle af de mest jagede i verden: Den grønne havskildpadde, den afrikanske elefant, den blå ara, gorillaen, hammerhajen, løven, pangolinen og det sorte næsehorn.
United for Wildlife kan fremlægge nogle rystende statistikker, der sætter tal på problemets omfang. Hver eneste dag nedlægges 100 elefanter og fortsætter det, så kan vildtlevende elefanter være uddøde inden 2025. Der er lige nu kun 30.000 næsehorn tilbage i naturen sammenlignet med de 500.000, der var i begyndelsen af det 20. århundrede. Mens pangoliner, et lille skælklædt pattedyr, der lever af myrer og termitter, er blandt de patterdyr, der handles mest på verdens illegale markeder, og derfor er stærkt truet.
Nultolerance hos SkyCargo
Emirates har nultolerance over for ulovlig handel med vilde dyr – og Emirates' fragtafdeling, Emirates SkyCargo, har indført et totalforbud for transport af jagttrofæer fra elefanter, næsehorn, løver og tigre.
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates offentliggør nyt rekordregnskab8.5.2025 13:50:28 CEST | Pressemeddelelse
Emirates er verdens mest profitable luftfartsselskab, og Emirates Group er den mest profitable luftfartskoncern.
Emirates' milliardinvestering sender flere retrofittede fly på vingerne29.4.2025 14:06:52 CEST | Pressemeddelelse
Ved udgangen af 2025 vil Emirates betjene over 70 byer med fly indrettet med luftfartsselskabets nyeste interiør. De opdaterede Boeing 777'ere, A380'ere og spritnye A350'ere repræsenterer dermed næsten 50 % af netværket. I alt kan Emirates tilbyde over 2 millioner Premium Economy-sæder om året ved udgangen af 2025. Luftfartsselskabets retrofitprogram repræsenterer det største i luftfartshistorien med en investering på næsten 33 milliarder kroner og en plan om opdatering af 219 fly til en endnu bedre rejseoplevelse. 29. april 2025: Nu sker det igen: Emirates annoncerer, at de indsætter en række Boeing 777- og Airbus A380-fly med opgraderede kabiner på ruter til yderligere 8 byer i netværket. Det sker i løbet af de kommende måneder. Luftfartsselskabet indsætter retrofittede A380'ere på ruterne til Bangkok, Hong Kong, Nice og Perth samt retrofittede Boeing 777'ere på ruter til Madrid, Kuala Lumpur, Phuket og Frankfurt samt endnu en retrofittet Boeing 777-rute til Dublin*. Planerne om at i
Påske med stil – og ægstravagance – hos Emirates16.4.2025 15:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Emirates gør altid lidt ekstra i forbindelse med internationale højtider, og det gælder selvfølgelig også påsken. Skal du flyve de kommende dage, kan du godt glæde dig til lidt ekstra forkælelse.
Emiraters udvider populært tilbud til hele året8.4.2025 10:26:17 CEST | Pressemeddelelse
My Emirates Pass har periodevist givet rejsende med luftfartsselskabet Emirates særlige fordele og goder i De forenede arbaiske Emirater og især i selve Dubai. Nu udvides det populære tilbud til at gælde hele året.
Emirates A350'er sætter kurs mod Norden19.3.2025 07:22:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates har investeret milliarder i 65 A350'ere til levering over de kommende år, og de første er allerede gået på vingerne. Nu indsættes det topmoderne wide-body fly på yderligere syv destinationer, og den 1. september 2025 bliver Oslo den første nordiske hovedstad til at byde flyet velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum