Ny dansk forskning: Bekymrende mange plages af senfølger efter kræft
26.10.2023 09:01:02 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Et studie blandt 28.000 kræftoverlevere viser, at mange er hårdt ramt af senfølger op til 12 år efter deres kræftbehandling. Kræftens Bekæmpelse foreslår senfølgecentre i alle landets regioner.

Der er nedslående resultater i en ny undersøgelse, som er foretaget blandt 28.000 kræftoverlevere fra hele landet. Undersøgelsen er den første og største af sin art og er for nylig blevet offentliggjort.
- Studiet viser, at mange tidligere kræftpatienter oplever omsiggribende problemer i form af svære symptomer og nedsat funktion i livet i op til 12 år efter, deres behandling er slut. Det er voldsomt, siger én af forskerne bag studiet, Susanne Dalton.
Hun er professor og arbejder ved Dansk Forskningscenter for lighed i Kræft (COMPAS) og Kræftens Bekæmpelse.
I det nye studie har svarpersonerne skulle notere, hvilke symptomer og funktionsnedsættelser de har oplevet mellem 2-12 år efter endt kræftbehandling af de fire største kræftformer bryst-, lunge-, prostata- og tarmkræft.
På tværs af de fire kræftformer viser studiet, der er lavet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Region Sjælland, bl.a. at:
- En ud af tre oplever svær påvirket fysisk funktion (gå ture, gå på trapper, bære indkøb)
- En ud af fire oplever nedsat social funktion (deltage i familie- og sociale aktiviteter)
- En ud af fem har svær træthed
- En ud af fem har søvnbesvær
- En ud af tre har smerter
- En ud af tre har åndenød
Det nye studie tilføjer vigtig viden om omfanget af senfølger og bygger ovenpå eksisterende viden, fordi det viser, at senfølger i høj grad varer ved helt op til 12 år efter diagnose. Politikerne bliver nødt til at handle, mener Kræftens Bekæmpelse:
- Senfølger er en brændende platform, som der skal leveres politisk på med den kommende Kræftplan V, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
- Heldigvis overlever langt flere kræft end tidligere. Dermed vil et stigende antal opleve senfølger. Så det er nødvendigt med et større politisk fokus på senfølgebehandling, rehabilitering og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet.
Kræftens Bekæmpelse har fremlagt otte anbefalinger til, hvordan senfølger kan indgå i Kræftplan V. Foreningen mener bl.a., at der bør etableres generelle senfølgeklinikker i alle fem regioner. I dag findes de kun i to. Det skal være tydeligt for alle, hvem der kan henvises til dem.
Nogle borgere skal behandles i senfølgeklinikkerne, andre skal sendes videre til specialiserede centre. Andre igen skal behandles hos den praktiserende læge eller kommunen, for senfølgeindsatserne foregår også de steder. Det kræver en bedre organisering og et tæt samarbejde mellem alle led i sundhedsvæsenet.
- Ofte er det sådan, at det er patienten selv, der er budbringer mellem sektorerne. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, understreger Jesper Fisker.
Han fremhæver, at tydelig ansvarsfordeling er nøglen – især med tanke på den sociale og geografiske ulighed, der desværre er et stort problem i behandling af senfølger efter kræft.
Det forventes, at udspillet til Kræftplan V præsenteres for regeringen i slutningen af 2024
Kontakter
Casper Bagge AndersenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:28921085caan@cancer.dkLinks
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Forskning viser: Derfor venter vi med at gå til lægen9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskning viser, at det ikke kun er kendskabet til symptomer, der afgør, om vi søger læge. Vores egen måde at fortolke symptomerne på spiller også en vigtig rolle. Derfor er Kræftens Bekæmpelses råd enkelt: Det er nok ikke noget ... Men hvis det er nyt, bliver ved og er svært at forklare, så er det en god idé at få det tjekket hos sin læge.
Kræftens Bekæmpelse åbner nyt rådgivningstilbud på Aalborg Universitetshospital5.11.2026 14:59:27 CET | Pressemeddelelse
Nu kan kræftramte få rådgivningssamtaler i Hospitalsbyen.
Knæk Cancer støtter nyt professorat i senfølger efter kræft29.10.2026 09:12:30 CET | Pressemeddelelse
Karin Brochstedt Dieperink er ny professor i senfølger efter kræft.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for sårbar situation for kræftpatienter29.10.2026 08:41:45 CET | Pressemeddelelse
Rigshospitalet skal sikre både hjælp fra andre hospitaler og nyansættelser, så operationer kan sikres.
Kræftens Bekæmpelses formand får pris for mangeårig indsats for bedre palliation28.10.2026 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Helen Bernt Andersen er meget taknemmelig for at modtage Liv&Død Prisen 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum