Ny dansk forskning: Bekymrende mange plages af senfølger efter kræft

Der er nedslående resultater i en ny undersøgelse, som er foretaget blandt 28.000 kræftoverlevere fra hele landet. Undersøgelsen er den første og største af sin art og er for nylig blevet offentliggjort.

- Studiet viser, at mange tidligere kræftpatienter oplever omsiggribende problemer i form af svære symptomer og nedsat funktion i livet i op til 12 år efter, deres behandling er slut. Det er voldsomt, siger én af forskerne bag studiet, Susanne Dalton.

Hun er professor og arbejder ved Dansk Forskningscenter for lighed i Kræft (COMPAS) og  Kræftens Bekæmpelse.

I det nye studie har svarpersonerne skulle notere, hvilke symptomer og funktionsnedsættelser de har oplevet mellem 2-12 år efter endt kræftbehandling af de fire største kræftformer bryst-, lunge-, prostata- og tarmkræft.

På tværs af de fire kræftformer viser studiet, der er lavet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Region Sjælland, bl.a. at:

• En ud af tre oplever svær påvirket fysisk funktion (gå ture, gå på trapper, bære indkøb)
• En ud af fire oplever nedsat social funktion (deltage i familie- og sociale aktiviteter)
• En ud af fem har svær træthed
• En ud af fem har søvnbesvær
• En ud af tre har smerter
• En ud af tre har åndenød 
  
  

Det nye studie tilføjer vigtig viden om omfanget af senfølger og bygger ovenpå eksisterende viden, fordi det viser, at senfølger i høj grad varer ved helt op til 12 år efter diagnose. Politikerne bliver nødt til at handle, mener Kræftens Bekæmpelse:

- Senfølger er en brændende platform, som der skal leveres politisk på med den kommende Kræftplan V, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

- Heldigvis overlever langt flere kræft end tidligere. Dermed vil et stigende antal opleve senfølger. Så det er nødvendigt med et større politisk fokus på senfølgebehandling, rehabilitering og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet.

Kræftens Bekæmpelse har fremlagt otte anbefalinger til, hvordan senfølger kan indgå i Kræftplan V. Foreningen mener bl.a., at der bør etableres generelle senfølgeklinikker i alle fem regioner. I dag findes de kun i to. Det skal være tydeligt for alle, hvem der kan henvises til dem.

Nogle borgere skal behandles i senfølgeklinikkerne, andre skal sendes videre til specialiserede centre. Andre igen skal behandles hos den praktiserende læge eller kommunen, for senfølgeindsatserne foregår også de steder. Det kræver en bedre organisering og et tæt samarbejde mellem alle led i sundhedsvæsenet. 

- Ofte er det sådan, at det er patienten selv, der er budbringer mellem sektorerne. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, understreger Jesper Fisker.

Han fremhæver, at tydelig ansvarsfordeling er nøglen – især med tanke på den sociale og geografiske ulighed, der desværre er et stort problem i behandling af senfølger efter kræft.

Det forventes, at udspillet til Kræftplan V præsenteres for regeringen i slutningen af 2024