Moesgaard Museum

Moesgaard Museum og AU lander millionbevilling til at undersøge bopladser på havets bund

Del

Moesgaard Museum har sammen med en række partnere netop landet en EU-bevilling på 97 millioner kroner, som skal bruges til at undersøge stenalderens menneskelige aktiviteter på havbunden. Det er vigtigt at kortlægge bopladserne nu, da etableringen af flere nye havvindmølleparker ellers risikerer at sløre sporene af den unikke kulturarv på havets bund.

Marinarkæolog Peter Moe Astrup med fund fra havets bund
Marinarkæolog Peter Moe Astrup med fund fra havets bund Moesgaard Museum

For mere end 6000 år siden blev et stort antal bopladser i Aarhusbugten og i Nordsøen oversvømmet af vand, da havet gradvist steg, og befolkningen måtte flytte længere ind i landet. Et internationalt forskerhold fra bl.a. Moesgaard Museum og Aarhus Universitet har netop modtaget tilsagn om støtte fra EU på mere end 97 millioner kroner, og de vil fra årsskiftet begynde at udforske de landskaber og bopladser, som i dag findes på havbunden.

”Havbundsområderne rummer svarene på mange af de helt store arkæologiske spørgsmål. Udfordringen har hidtil været, at det er ekstremt vanskeligt at tilgå fundene på havets bund. Vi er derfor dybt taknemmelige for, at EU har valgt at prioritere netop dette forskningsprojekt, som vi har skitseret i samarbejde med nogle af de dygtigste internationale forskere på området,” siger Mads Kähler Holst, direktør for Moesgaard Museum.     

Forskningsprojektet hedder SUBNORDICA og er et samarbejde mellem Moesgaard Museum, Aarhus Universitet, University og Bradford og det tyske forskningsinstitut NIHK. Den danske del af projektet er fokuseret på metodeudvikling samt marinarkæologiske og geologiske undersøgelser i Aarhusbugten og i Nordsøen ved den jyske vestkyst.

Den grønne omstilling accelererer behovet for nye metoder

De enorme havopslugte områder, som projektet skal undersøge, er forblevet uudforskede igennem årtusinder, men vil i de kommende år blive påvirket af de store havvindmølleparker, som opføres som et led i den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at vi foretager kortlægningen og metodeudviklingen nu:

”Den grønne omstilling betyder, at der er akut brug for nye metoder til at identificere de potentielle arkæologiske hotspots, inden anlægsprojekter på havbunden påbegyndes. Med SUBNORDICA vil vi kunne udvikle nye geologiske og marinarkæologiske metoder, så vi kan øge vores indsigt om denne vigtige del af vores fælles kulturarv,” fortæller marinarkæolog og ph.d. ved Moesgaard Museum, Peter Moe Astrup, som skal lede forskningsdelen i Aarhusbugten.

”Vi vil bruge de store mængder geofysiske data, som gennem årene er indsamlet i form af seismiske og akustiske undersøgelser og geologiske og geotekniske boringer for at forstå, hvordan stenalderens palæolandskaber så ud, og hvordan de udviklede sig gennem tiden og under oversvømmelsen,” siger Katrine Juul Andresen, som er lektor i marin geofysik på Aarhus Universitet.

  • Projektet ’SUBNORDICA ’har modtaget tilsagn om støtte på godt 13 millioner euro, som et ’ERC Synergy Grant’ under det europæiske forskningsprogram Horizon 2023.   
  • Projektperioden går fra 2024 til 2029.
  • De marinarkæologiske og geologiske undersøgelser finder sted i Aarhusbugten, to områder i Nordsøen og et farvandsområde i Nordtyskland.
  • De fire hovedpartnere i projektet er placeret på Bradford University, Moesgaard Museum, Aarhus Universitet, og det tyske forskningsinstitut NiHK.

Kontakt: 

Moesgaard Museum:

Pressekontakt: Naja Kjærgård Laursen, nkl@moesgaardmuseum.dk, 20447936

Forskningsleder: Peter Moe Astrup, pma@moesgaardmuseum.dk, 50543642  

 

Aarhus Universitet:

Pressekontakt: Peter F. Gammelby, gammelby@au.dk, 21142956  

Forskningsleder: Katrine Juul Andresen, katrine.andresen@geo.au.dk, 20837911  

University of Bradford 

Presse: Steve Tillotson s.tillotson@bradford.ac.uk  

Forskningsleder: Prof. Vincent Gaffney v.gaffney@bradford.ac.uk

NIhK: Niedersachsisches lnstitut fur historische Kustenforschung 

Presse: Prof. Dr. Hauke Jöns, joens@nihk.de, +49 4421 915112 

Julia Streuer, julia.streuer@mwk.niedersachsen.de, +49 511 120 2624

Forskningsleder: Dr Svea Mahlstedt, mahlstedt@nihk.de, +49 4421 915149

Den internationale forskergruppe beskriver projektet med følgende: 

During the past two decades, archaeologists have become increasingly aware that there is a major gap in our understanding of world prehistory. That gap is the 20 million km2 of new territory that was exposed for thousands of years around the world when sea levels were around 100 metres lower. In Europe the extent of the North and Baltic Seas has also changed radically over the past 15,000 years. More than 3 million km2 of new land was exposed along with coastal plains, lakes, river valleys, shorelines and offshore islands which provided some of the most attractive land for prehistoric settlement anywhere in the continent. Now lost to the sea following the end of glaciation and global climate change, these landscapes remain almost entirely unexplored. Today, these landscapes and the traces and remains of settlement preserved in them are under threat as the world develops the coastal shelves to meet net zero goals. 

To support ethical development of the seabed and research of the Stone Age landscape relics and traces of settlements preserved in the seabed of the North and Baltic Seas, the EU has provided funding of €13.2 million for SUBNORDICA - a research collaboration between Moesgaard Museum, Aarhus University, the University of Bradford and the German research institute NIHK, to explore submerged landscapes in the North Sea and the Baltic. The project will apply the latest technologies to map the seabed, use AI and computer simulation to identify areas where long lost settlements may still survive and can be explored. 

Find mere information om projektet på University of Bradfords hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Moesgaard Museum
Download
MoMU med Aarhusbugten i baggrunden
MoMU med Aarhusbugten i baggrunden
Moesgaard Museum
Download
Marinarkæolog Moesgaard Museum Peter Moe Astrup
Marinarkæolog Moesgaard Museum Peter Moe Astrup
Moesgaard Museum
Download

Links

Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye