Købmændenes ønsker til forebyggelsesforhandlinger
”HUSK elektronisk aldersverificering” - sådan lyder det fra købmændene til de politikere, der i denne tid forhandler om forebyggelse af børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol.
De Samvirkende Købmænd byder ind med 10 konkrete forslag til forhandlingerne. Forslag, der på forskellig vis, kan være med til at nedbringe de unges forbrug af netop tobak, nikotin og alkohol.
Elektronisk aldersverificering er et stort ønske fra De Samvirkende Købmænd. Det ønske, er der opbakning til fra både medarbejdernes repræsentanter, de toneangivende NGO’er og en lang række af leverandører, af varer med aldersgrænser.
På vegne af købmændene opfordrer De Samvirkende Købmænd derfor kraftigt til, at politikerne nu endegyldigt bakker op om elektronisk aldersverificering, så salg af tobak, nikotin og alkohol til mindreårige bliver langt vanskeligere end i dag.
”Alle er enige om, at det skal være sværere for unge at købe varer, der er pålagt aldersgrænser. Derfor er det helt oplagt, at vi tager elektroniske hjælpemidler i brug. Teknologien er der, og der er bred opbakning fra en lang række af de parter, der på forskellig vis er involveret og har mulighed for at påvirke de unges vaner. Nu skal vi bare have politikerne ombord,” lyder det fra adm. direktør Jannick Nytoft hos De Samvirkende Købmænd.
De Samvirkende Købmænd advarer dog imod, at man fremprovokerer ulovligt salg via brugen af hemmelige agenter – såkaldt ”Mystery Shopping”. Ønsket har været fremført fra forskellig side forud for forebyggelsesforhandlingerne. De Samvirkende Købmænd mener ikke, det er rimeligt, at medarbejdere i butikkerne skal udsættes for at unge kontrollører aktivt, forsøger at fremprovokere ulovlige salg hos de ansatte i butikkerne. De ansatte skal trygt kunne gå på arbejde i frygten for om de møder en anonym agent, der vil fremprovokere en fejl.
”Dagligvarehandlen har en central rolle, når det drejer sig om lige præcis forebyggelse over for børn og unge. Den rolle tager vi gerne på os, og vi deler gerne vores erfaringer fra butikkerne. Derfor opfordrer vi også til, at vores viden og vores forslag drøftes i forhandlingslokalet,” siger Jannick Nytoft.
Fakta:
De Samvirkende Købmænd har en ti-punkts plan:
- Elektronisk aldersverificering. Et køb skal som udgangspunkt kun kunne gennemføres, hvis kunden er gammel nok. Unge kontanter med kontanter skal altid afkræves legitimation.
- Forbud mod ”proxysalg” – dvs. det skal være forbudt for voksne kunder at købe tobak, nikotin og alkohol på vegne af andre. Familier dog undtaget.
- Købsforbud for unge. I dag er det rent faktisk ikke ulovligt for f.eks. en 16-årig at købe tobak. Et købsforbud vil understrege, at visse varer er valg for voksne.
- Afgiftsforhøjelser med måde. Højere afgifter medfører endnu højere grænsehandel. Grænsehandelen med cigaretter blev næsten tredoblet fra 2019 til 2022. Eventuelle afgiftsforhøjelser bør derfor være moderate, da grænsehandel ikke bidrager til sundere levevis.
- Onlinehandel bør have mødes med større krav. I dag kan en kunde typisk blot bekræfte med et ”flueben”, at man er 18 år, når man handler online. Brug af MitID og elektronisk aldersverificering via betalingen vil være en markant hjælp.
- Illegalt salg skal bekæmpes. Styrk myndighedernes – Skattestyrelsen, Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsens - indsats mod ulovligt salg.
- Rejsegodsbestemmelser justeres efter fransk model. I Frankrig må franske borgere kun medbringe 200 cigaretter, når de har besøgt et andet EU-land. Danske borgere må i dag medbringe 800 cigaretter efter en tur til et andet EU-land.
- Gældende regler skal håndhæves bedre. Politikerne behøver ikke altid opfinde nye regler, når der er fokus på et område. Ofte kan man med fordel have allerede gældende regler for øje og sikre bedre håndhævelse.
- Billedlegitimation. Der bør udvikles en app af myndighederne, der kan fungere som lovlig billedlegitimation. Det er oplagt at tilføre et billede i app’en for Sundhedskortet.
- Styrkelse af Alkoholreklamenævnet. Der er behov for hurtig indgriben, hvis der er virksomheder, der markedsfører alkohol over for børn og unge. Alkoholreklamenævnet kan træffe hurtige afgørelser og nævnet består af både forbruger- og erhvervsinteresser og ledes af en uafhængig formand. Nævnet samarbejder tæt med Forbrugerombudsmanden.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkNiels Tønning RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 22 14 80 40ntr@dsk.dkOm De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Aftale om Dankort er et vigtigt skridt for billige betalinger i Danmark26.6.2025 14:20:09 CEST | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) glæder sig over den politiske aftale om Dankortets fremtid, som netop er blevet indgået mellem regeringen og en bred kreds af Folketingets partier.
Milliardhandel over grænsen dræner dansk økonomi20.6.2025 12:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes grænsehandel med dagligvarer når nye højder. Ifølge De Samvirkende Købmænds (DSK) seneste analyser beløb grænsehandlen med dagligvarer sig i 2024 til mere end 9 mia. kroner. Det svarer til et omfattende økonomisk tab for Danmark – både i mistede skatteindtægter og tabte arbejdspladser.
Grænsehandlen buldrer frem: Danskernes indkøb i udlandet vokser markant11.6.2025 07:23:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Norstat viser, at næsten to ud af tre danskere (64 pct.) har købt dagligvarer i Tyskland det seneste år, mens mere end hver tredje (36 pct.) har lagt vejen forbi Sverige for at fylde bagagerummet. Det er en markant stigning i forhold til 2024 – og det lægger pres på både danske butikker og statens skatteindtægter.
Bureaukrati koster dagligvarebutikker over 1,3 milliarder kroner årligt2.6.2025 09:53:45 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at dagligvarehandlen i Danmark hvert år bruger mere end 1,3 milliarder kroner på bureaukrati. Nogle af de penge kunne være brugt på udvikling, bedre kundeoplevelser og lavere priser.
Formandsskifte hos De Samvirkende Købmænd23.4.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Max Skov Hansen fra REMA 1000 i Holbæk bliver ny formand for De Samvirkende Købmænd (DSK) og deres godt 1.500 medlemmer. Han afløser Torben Christensen fra MENY, som har siddet på posten de seneste fire år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum