Barometer: Boligjagt på skatterabat bremser markant op

Del

Skatterabat står ikke så højt på listen længere – men lysten til at handle bolig er fortsat høj og intakt, viser nyt barometer fra YouGov for ejendomsmæglerkæden Home

Hele 16,6 % af danskerne har - trods aftagende 'skatte-boost' til boligmarkedet - planer om at købe bolig, og 15,1 % af boligejerne siger, at de har salgsplaner af hjemmet. Det er højere end det historiske gennemsnit for barometeret og det højeste i år, viser den nye barometermåling fra YouGov og Home.
Hele 16,6 % af danskerne har - trods aftagende 'skatte-boost' til boligmarkedet - planer om at købe bolig, og 15,1 % af boligejerne siger, at de har salgsplaner af hjemmet. Det er højere end det historiske gennemsnit for barometeret og det højeste i år, viser den nye barometermåling fra YouGov og Home. Foto: Palle Peter Skov_Home

Det boost, som den nye boligskat fra 2024 har givet boligmarkedet de seneste måneder, aftager nu markant.

Det viser et aktuelt barometer fra YouGov og Home, der hvert kvartal opgør danskernes interesse for at købe og sælge bolig inden for det næste halve år.

  • I oktober-målingen svarer 16,6 % af danskerne ganske vist, at de har planer om at købe bolig, og 15,1 % af boligejerne siger, at de har salgsplaner af hjemmet. Det er højere end det historiske gennemsnit for barometeret og det højeste i år.

Men langt færre danskere end tidligere svarer, at muligheden for en eventuel skatterabat inden nytår er ’en af flere’ eller ’en afgørende’ årsag til deres planer.

Ønsket om at opnå skatterabat på boligen har især fremrykket handler i hovedstadsområdet, fordi det er her, at boligskatten stiger mest – og især for lejlighederne.


Køb på grund af skatterabat løjer af

Det er også i tallene for Region Hovedstaden, at den nye udvikling for alvor slår igennem, viser barometer-målingen.

  • I Hovedstaden svarede hele 36 % af boligejerne i juli, at boligskatten skubbede væsentligt til salgsplanerne (dvs. ’en af flere’ + ’en afgørende’ årsag). I målingen for oktober er andelen faldet til 21 %.

  • Mange boligkøbere i Hovedstaden, 39 %, var meget motiverede af boligskatten tilbage i juli. I oktober er det kun 20 %.

”I flere måneder har markedet fået et boost af den nye boligskat med mere til salg og flere handler, men i den kommende tid ser køberne og sælgerne ud til at være mindre motiverede af en mulig skatterabat,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

Home ser tre oplagte årsager til, at færre har planer om at handle bolig med skatterabat for øje.

  • Mange har allerede handlet bolig i løbet af året.
  • De nuværende boligejere – og det samme gælder køberne – kender nu den foreløbige ejendomsvurdering (udsendt af Vurderingsstyrelsen i september) og har dermed et bedre grundlag at vurdere skatten for den konkrete bolig på. De fleste husejere står til at få en lavere boligskat.
  • Og så rykker deadline for skatterabat så tæt på, at nogle købere – og sælgere – tvivler på, om de kan nå det.

Tid endnu til at sikre sig skatterabat
Selv om deadline for skatterabat er tæt på nu, så er der fortsat tid. 

Senest har Vurderingsstyrelsen i et svar til Dansk Ejendomsmæglerforening bekræftet, at det er overtagelsesdatoen på købsaftale, skøde og lignende, der er afgørende – altså senest 31. december 2023.

Men en sælger og en køber kan godt aftale en juridisk overtagelse, der ligger forud for det tidspunkt, hvor sælger skal fraflytte ejendommen, forklarer Home.

”Sagt med andre ord behøver du som sælger ikke fraflytte hjemmet inden nytår, og som køber skal du ikke have adresse i boligen inden nytår. Det betyder, at du er mindre tidspresset på at arrangere flytning, når blot den juridiske overtagelse er før nytår, fremhæver Michael Dalsager.

Læs om den nye boligskat og beregn din boligskat

Kontakter

Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse

Tlf:2043 3614mida@home.dk

Billeder

Foto: Palle Skov
Download
Foto: Palle Skov
Download
Hus solgt. Foto: Palle Skov
Hus solgt. Foto: Palle Skov
Palle Skov
Download
Foto: Palle Skov
Download

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye