Industriens Fond

Kunstig intelligens i droner udløser AI-pris på 200.000 kr.

Del

Den danske virksomhed Reblade har vundet Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. Prisen er netop blevet uddelt i Industriens Hus i København på konferencen AI Denmark Summit 2023. Reblade specialiserer sig i droneteknologi, der kan vedligeholde og reparere vindmøllevinger.

Reblade vinder Industriens Fonds AI-pris 2023
Reblade vinder Industriens Fonds AI-pris 2023

Industriens Fonds AI-pris uddeles årligt til en AI-frontløber blandt de virksomheder, som har deltaget i det landsdækkende initiativ AI Denmark, der har til formål at hjælpe små og mellemstore danske virksomheder med at udforske mulighederne med kunstig intelligens. En uafhængig jury bestående af danske AI-specialister har udvalgt finalisterne og har nu kåret Reblade som vinder.

- Vi er enormt stolte af prisen, og med AI's hjælp tør vi nu konkurrere med de helt store inden for vores branche. Ved at kombinere to essentielle elementer - sikkerhed og hastighed - sikrer AI, at processerne omkring at reparere vindmøllevinger forløber sikkert og hurtigt. Det sker mere sikkert end et menneske kan betjene vores droneteknologi og hurtigere, end et menneske kan reagere, siger Frank Kjerstein, der er direktør for Reblade.

Gennem AI Denmark har Reblade fået hjælp af specialister fra Aalborg Universitet til at implementere kunstig intelligens i deres droneteknologi, hvilket gør det muligt for droner at lande præcist på vindmøllevinger under komplekse forhold som f.eks. ved kraftige vindstød. Derudover bruger Reblade kunstig intelligens til at reparere skader på vindmøllevingerne effektivt og præcist.

- Samarbejdet med AI Denmark, og ikke mindst denne her pris, giver os en fordel og fører os gradvist op i superligaen inden for understøttelse af driften med vindenergi. Vi har formået at reducere nedetiden for vindmøller med 90% ved hjælp af vores droner, når vindmøllevinger skal repareres. På den måde sikrer vi en øget produktion af grøn energi. Samtidig adresserer vi flaskehalsproblemet forbundet med at anvende specialiseret arbejdskraft i forhold til manuel arbejdskraft. Konkret sikrer vi, at en mangel på op til 150.000 specialister inden for området ikke bliver en hindring for den grønne omstilling, siger Frank Kjerstein.

De to andre finalister, SvineRådgivningen og FarmDroid, modtager hver en præmie på 20.000 kr. Svinerådgivningen har gennem AI Denmark fået hjælp til at evaluere griseafføring vha. visionteknologi med fokus på at højne dyrevelfærden, mens landbrugsvirksomheden FarmDroid har fået hjælp til at integrere et computer vision system på deres landbrugsrobotter med fokus på kunne genkende afgrøder. Det AI-baserede vision-system giver en række fordele, herunder operationsovervågning, høstestimation, afgrødeoptælling, skadedyrskontrol, sygdomskontrol og afgrødesundhed.

-Reblade er i den grad lykkedes med at bruge kunstig intelligens til at optimere forretningen. Både ved landing på møllevingerne og når selve reparationerne skal udføres, er AI en afgørende medspiller, som har ført gode resultater med sig. På den måde er Reblade et godt eksempel på, at kunstig intelligens kan bane vejen for øget konkurrenceevne og gladere kunder. Derfor skal der selvfølgelig lyde et kæmpe tillykke til Reblade, som velfortjente vindere af Industriens Fonds AI-pris, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

Den uafhængige jury har bl.a. vurderet virksomhederne på baggrund af kvaliteten af deres arbejde med kunstig intelligens, de opnåede resultater og ambitionsniveauet. Derudover er der også blevet lagt vægt på, hvordan virksomhederne har indtænkt bæredygtighed og etik i deres AI-projekter.

Roman Jurowetzki, lektor hos Aalborg Universitet og projektleder i AI Denmark, har været med til at rådgive Reblade gennem virksomhedsforløbet i AI Denmark.

Han er utrolig stolt af, at Reblade endte med at vinde prisen i et meget konkurrencedygtigt felt af gode virksomhedscases.

- At prisen går til Reblade er meget fortjent. Blandt andet fordi Reblade kan hjælpe andre virksomheder med at inspirere, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til den grønne omstilling. Jeg synes også, at bredden i AI Denmark, der består af både forskere på universiteter og specialister på GTS-institutter, efterhånden har illustreret, at vi næsten kan hjælpe alle typer af virksomheder med mange forskellige typer af udfordringer. Derfor opfordrer jeg også virksomheder, som gerne vil eksperimentere med AI-løsninger inden for bæredygtighed, til at de tager fat i os i AI Denmark, lyder det fra Roman Jurowetzki.

Industriens Fonds AI-pris blev uddelt ved AI Denmark Summit 26. oktober i Industriens Hus, hvor over 300 deltagere fra dansk erhvervsliv var samlet for at overvære uddelingen samt høre førende eksperter og professorers præsentationer om mulighederne med kunstig intelligens mere generelt.

FAKTA:

Industriens Fonds AI-pris uddeles én gang om året og har til formål at hædre fremragende anvendelser af kunstig intelligens blandt små og mellemstore danske virksomheder. Virksomheder, som har gennemført et forløb i AI Denmark, kan komme i betragtning til prisen. Juryen bestod i år af:

  • Peter Søndergaard, Group Manager hos 3Shape
  • Rasmus Engholm, Lead Data Scientist, AI Solutions hos Grundfos
  • Mads Jarner Brevadt, CEO hos Radiobotics
  • Emilie Lundblad, Regional Director, bestyrelsesmedlem ved AI Pioneer Centre

AI Denmark er et landsdækkende projekt som skal fremme dansk erhvervslivs anvendelse af kunstig intelligens. Projektet er støttet af Industriens Fond med 35 mio kr. og drives af Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, DTU, Københavns Universitet og Aalborg Universitet der har udviklet projektet i samarbejde Industriens Fond.

Kontakter

Reblade: Frank Kjerstein (fk@reblade.dk / tlf. 3022 3612)
Industriens Fond: Anders Brandtoft, tlf. 3112 2743

Billeder

Reblade vinder Industriens Fonds AI-pris 2023
Reblade vinder Industriens Fonds AI-pris 2023
Download
Thomas Hofman-Bang fortæller om Industriens Fonds AI-pris
Thomas Hofman-Bang fortæller om Industriens Fonds AI-pris
Download
Thomas Hofman-Bang afslører vinderen af Industriens Fonds AI-pris
Thomas Hofman-Bang afslører vinderen af Industriens Fonds AI-pris
Download
Pokal overrækkes til vindervirksomheden Reblade
Pokal overrækkes til vindervirksomheden Reblade
Download

Industriens Fond

Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye