13.000 folkeskoleelever skal lytte til podcasts udviklet af lærerstuderende fra Aarhus
I uge 44 starter det landsdækkende undervisningsprojekt Projekt Edison, hvor 13.000 folkeskoleelever får undervisning i entreprenørskab – og lærerstuderende fra Aarhus leverer undervisningsmateriale dertil.
![Seks lærerstuderende fra Aarhus står bag podcasten "Eddie og Elvira i mørke" - som nu bliver undervisningsmateriale for børn landet over.](/data/images/public/9534582/13738232/61b87cec-4f41-43f8-be91-25bc2237247c-w_720.jpg)
Hvert efterår får ca. 13.000 folkeskoleever fra 6. og 7. klasse undervisning i entreprenørskab gennem undervisningsforløbet Projekt Edison, som Fonden for Entreprenørskab står bag.
Og for første gang er det i år lærerstuderende fra Aarhus, der leverer dele af undervisningsmaterialet.
15 lærerstuderende har nemlig udviklet en række podcasts, der skal inspirere eleverne til at komme i gang med deres egne opfinderprojekter.
”Det er så fedt at kunne bruge sin lærerfaglighed til at lave noget, der rent faktisk bliver brugt i undervisningen. Det handler om at lave noget, der kan ramme målgruppen i øjenhøjde og fange deres interesse for entreprenørskab,” fortæller Astrid Lysholt, der er lærerstuderende, og som sammen med seks medstuderende står bag podcasten "Eddie og Elvira i mørke". Det er en af de podcasts, der blev særligt udvalgt som en del af undervisningsmaterialet til Projekt Edison.
Meningsfyldt at bakke op om børns kreativitet
Projekt Edison er en opfinderkonkurrence, der sætter børn og unges entreprenante og innovative kompetencer i fokus i en uge hvert år.
Årets tema for Projekt Edison er "Vi skaber energi", og tidligere har det været Fonden for Entreprenørskab selv, der har udviklet undervisningsmaterialet. Sidste år hjalp en gruppe lærerstuderende fra Aarhus til med at igangsætte forløbene ude i klasserne, og på baggrund af den indsats blev de lærerstuderende i år opfordret til at give deres bud på undervisningsmateriale. Herfra blev der udvalgt tre podcasts, som nu er produceret og skal høres af folkeskoleeleverne landet over.
”Vi har virkelig tænkt over, at det skulle være sjovt og vække en interesse. Ofte kan man godt høre, når undervisningsmateriale til børn og unge er lavet af voksne, og det ville vi væk fra. Så vi har tænkt alternativt – og blandt andet lavet en rap som en del af podcasten,” fortæller Mathias Dam Larsen, der er også er en af de seks studerende bag podcasten "Eddie og Elvira i mørke".
I podcasten får folkeskoleeleverne et indblik i, hvor stor en betydning strøm og energi har i vores hverdag. Og målet er, at eleverne får ideer til deres egne opfinderprojekter.
”Det er så meningsfyldt at være med til at bakke op om børnenes kreative ideer – og så er det bare vildt at tænke på, at der er så mange, der skal lytte til det, vi har lavet,” siger Astrid Lysholt.
Lokalfinalen for Projekt Edison afholdes hvert år på VIA i Aarhus. I år finder den sted 8. november, og her kommer omkring 500 elever og viser deres opfindelser.
Kontakter
Anne Rahbek Jung, kommunikationskonsulent, T: +45 87 55 15 21, E: rahb@via.dk
Billeder
![Mathias Dam Larsen og Astrid Lysholt står sammen med en række medstuderende bag podcasten "Eddie og Elvira i mørke" - som nu bliver undervisningsmateriale for børn landet over.](/data/images/public/9534582/13738232/fa5acdcb-a4df-4aec-8d6a-0e9ae9569079-w_240.jpeg)
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Ansøgertal for Region Midtjylland tydeliggør behov for reform af professionsuddannelserne5.7.2024 14:10:56 CEST | Pressemeddelelse
Der er igen i år udsigt til mange ledige studiepladser på professionsuddannelserne i Region Midtjylland. Behovet for en effektiv reform, der matcher både arbejdsmarkedet og fremtidens unge, er akut, understreger VIAs rektor, Harald Mikkelsen.
Konference: Bæredygtigheden skal komme indefra1.7.2024 12:36:39 CEST | Pressemeddelelse
Den indre og ydre bæredygtighed er hinandens forudsætninger. Det er fokus på konferencen ”Rethink Being Human”, som finder sted i Aarhus den 1. oktober 2024. Her bliver der blandt andet stillet skarpt på, hvorfor vores indre tilstand er nøglen til at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum er vigtig for Region Midtjylland, Lemvig og Holstebro kommuner27.6.2024 11:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Netop som årets folkemøde på Bornholm er overstået, varmer folkemødet om uddannelse ”Uddannelsesdebatten” op. Debatten finder sted i Nørre Nissum den 26. og 27. september og både Region Midtjylland samt Lemvig og Holstebro kommuner kalder mødet vigtigt i år, hvor temaet er intelligent uddannelse.
VIA fastholder læreruddannelse i Skive – optaget til Nr. Nissum sættes i bero20.6.2024 18:20:23 CEST | Pressemeddelelse
VIAs bestyrelse har truffet afgørelse i sagen om læreruddannelserne i den vestlige del af Region Midtjylland. Ifølge beslutningen fortsætter læreruddannelsen i Skive under en ny model. Samtidig sættes optaget til læreruddannelsen i Nr. Nissum i bero.
Ny campus i Randers er på vej14.6.2024 10:17:43 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College er et skridt nærmere en ny og større campus i Randers. Finansudvalget har tilsluttet sig, at VIA kan købe og udbygge Tradiums ejendom i Paderup syd for Randers.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum