Fremtidsplanen for Regionsklinikken Skjern er klar
27.10.2023 11:58:00 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Region Midtjylland driver uændret Regionsklinikken Skjern til sommeren 2024 – og måske i yderligere fem år

Efter ejeren af "Dit Lægehus Skjern" gik konkurs i juni 2023, driver Region Midtjylland lægeklinikken på Tinghusvej 4 st. i Skjern som midlertidig regionsklinik frem til juni 2024.
Regionen har efter råd og sparring fra Skjern Udviklingsforum, Ringkøbing-Skjern Kommune, praktiserende lægers organisation i Midtjylland (PLO-M) og cheflæge i Regionsklinikken Skjern, Lotta Nielsen, besluttet, at lægeklinikken skal udbydes på licensvilkår. Det sker til december i år.
Regionen stiller derfor lokaler, klinikinventar og medarbejdere til rådighed for op til fire læger, der fra sommeren 2024 kan overtage driften af hele klinikken eller dele af den. Dermed minimeres den økonomiske risiko ved at overtage driften af klinikken.
- Vores mål er at sikre borgerne i Skjern et helt almindeligt lægetilbud. Derfor tilbyder vi hjælp til at komme i gang, som gode engagerede lokale kræfter har anbefalet. Det store lokale engagement og gode samarbejde om klinikken takker jeg, på regionens vegne, for, siger Else Søjmark, formand for regions udvalg for nære sundhedstilbud.
- Jeg håber, at fx unge speciallæger får lyst til at blive praktiserende læger her, når det bliver muligt uden de økonomiske investeringer og administrative opgaver, man normalt har som klinikejer, siger Lotta Nielsen, cheflæge i Regionsklinikken Skjern.
- Vi er meget glade for at der nu ligger en holdbar plan for fremtiden, der sigter mod en fast lægedækning til Skjern. Det glæder både formand Bent Olsen og mig, siger Lars Foged, der repræsenterer Skjern Udviklingsforum i lægeklinikkens følgegruppe.
- PLO har været med hele vejen i processen og støtter fuldt og helt op om, at en Licensklinik i Skjern er vejen til at få nye praktiserende læger til Skjern. Det er ikke kun godt for Skjern, men for lægedækningen i hele området, hvis det lykkes at få praktiserende læger til Licensklinikken, med mulighed for at overtage et ydernummer senere, siger Karsten Rejkjær Svendsen, praktiserende læge i Tim og bestyrelsesmedlem i PLO-Midtjylland.
- Jeg glæder mig på borgernes vegne over at der er skabt ro om lægeklinikkens fremtid, siger Anette Ørbæk Andersen, direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Regionsklinik kan fortsætte fem år endnu
Patienterne vil fortsat være i trygge hænder, uanset hvem der skal drive lægeklinikken på Tinghusvej 4 st. i Skjern. Hvis ingen læger er interesserede i at overtage driften fra sommeren 2024, driver regionen klinikken videre som i dag, mens der fortsat er mulighed for klinikken kan overdrages til interesserede læger.
Fakta om Licensklinik
- En licensklinik er en praksisform, hvor regionen stiller lokaler og klinikinventar til rådighed for lægen.
- Lægen betaler månedligt et omkostningsbidrag, som dækker regionens udgifter til administration og drift af praksis.
- Regeringen, Danske Regioner og KL har en fælles målsætning om at der på landsplan oprettes ti licensklinikker.
Kontakter
Else Søjmark (A)
Formand for Udvalg for Nære Sundhedstilbud
Lotta NielsenCheflæge i Regionsklinikken Skjern
Tlf:70305844lotta@xbrev.dkLars FogedBestyrelsesmedlemSkjern Udviklingsforum
Tlf:20336359lars.foged@dadlnet.dkKarsten Rejkjær Svendsenpraktiserende læge i Tim og bestyrelsesmedlem i PLO-Midtjylland
Tlf:97333411rejkjaer@dadlnet.dkAnette Ørbæk AndersenDirektørRingkøbing-Skjern Kommune
Tlf:23426916anette.oerbaek.andersen@rksk.dkPressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Verdens største konference om selvskade samler rekordmange20.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere danskere skader sig selv. Nu mødes over 1.100 fagfolk og førende eksperter fra hele landet for at styrke indsatsen og blive klogere på, hvordan udviklingen kan vendes.
PRESSEINVITATION: Tag med regionsrådet på rundvisning på Regionshospitalet Randers12.5.2026 14:34:54 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet for Region Midtjylland holder mandag den 18. maj 2026 temadag på Regionshospitalet Randers. Pressen er velkommen.
Region Midtjylland vil hjælpe landsbyer tættere på offentlig transport med el-delecykler7.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland afsætter 750.000 kr. til et nyt forsøg, hvor landsbyer kan søge støtte til el-delecykler i hverdagen.
Nye rammer på vej til borgere med udviklingshandicap i Herning7.5.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager næste skridt i udviklingen af Fremtidens Nørholm.
Ny pulje på 7,8 mio. kr. skal styrke sundheden med kultur6.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland åbner pulje til kulturprojekter, der vil forebygge sygdom, lindre og styrke livskvaliteten
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum