Vintertid øger risikoen for ulykker: Hver fjerde bilist har svært ved at se i mørke
26.10.2023 08:34:00 CEST | Louis Nielsen | Pressemeddelelse
Ifølge en undersøgelse oplever 27 procent af danskerne, at det er svært at se i mørket, når de kører bil. Når vi på søndag den 29. oktober stiller urene tilbage til vintertid, foregår flere af vores timer i trafikken i mørke. Kombinationen af mørke og vintervejr øger risikoen for ulykker. Den bliver højere, hvis du har et dårligt syn, lyder det fra overlæge og professor fra OUH Jens Lauritsen.

Vintertid og flere mørke timer i døgnet er lig med flere ture i bilen eller på cyklen, hvor kun gadelygterne lyser vejen op. Det giver udfordringer for mange bilister. En undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen, viser, at 27 procent af danskerne oplever at have svært ved at se, når de kører bil i mørke.
Ligeledes har 27 procent, ifølge undersøgelsen, været ved at overse en cyklist eller fodgænger i trafikken på grund af mørke.
Tallet er bekymrende højt, lyder det fra Jens Lauritsen, som er overlæge og professor ved Ulykkes Analyse Gruppen ved Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
- Risikoen for ulykker i trafikken stiger, når det er mørkt udenfor. Det er beskæmmende at se biler og cykler, der kører uden tændte for- og baglygter i mørket. Tag refleksvest eller krydsbånd på, når du går eller cykler, så kan bilister se dig på lang afstand. Ingen bilister kan se en mørk fodgænger eller cyklist, siger han og uddyber:
- I regn og rusk er det endnu sværere, og risikoen for personskade er meget højere. Hvis synet er nedsat, bliver problemet blot værre, især i de mørke måneder.
Svært at omstille øjnene
Det er normalt at have svært ved at se skarpt i mørket udendørs. Det skyldes, at øjnene med alderen får sværere ved at omstille sig, lyder det fra Pernille Lindhardt Steiness, som er optisk fagekspert hos Louis Nielsen.
- Det kan være svært for dine øjne at omstille sig fra et område med meget lys til et område med lidt lys – for eksempel når du går fra et oplyst rum og ud i en bil i mørket. Den oplevelse bliver værre, hvis synet ikke er helt skarpt i forvejen, og du kan derfor selv gøre noget ved at få det undersøgt regelmæssigt, fortæller hun.
Pernille Lindhardt Steiness uddyber, at nogle mennesker lider af det, der hedder natteblindhed, hvor man har særligt svært ved at se i mørke. Det kan i nogle tilfælde behandles afhængigt af årsagen.
Baggrund: I undersøgelsen, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen, har 1.029 nationalt repræsentative respondenter deltaget. Her svarer 27,4 procent, at de er enige eller meget enige i, at de har svært ved at se i mørket, når de kører bil. 27,1 procent svarer, at de har været ved at overse en cyklist eller fodgænger på grund af mørke. Dataindsamlingen er foretaget i perioden den 24-11-2022 til den 30-11-2022.
Kontakter
Julie Vinding BengtsonKommunikationskonsulent
Tlf:30107663julie.bengtson@louisnielsen.dkBilleder





Louis Nielsen A/S
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Solformørkelsen 12. august: Almindelige solbriller beskytter ikke øjnene - kan give varige øjenskader7.8.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 12. august bliver himlen over Danmark mørkere og temperaturen køligere, når månen dækker op mod 88 procent af solen ved en usædvanligt kraftig delvis solformørkelse. Louis Nielsen rådgiver nu danskerne om, at almindelige solbriller ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, hvis man kigger direkte på fænomenet. Særligt børn er i risiko, hvis de ikke er forberedt på, hvordan de skal se sikkert på solformørkelsen
6 ud af 10 oplever øjengener ved skærmbrug. Få optikerens råd til, hvad du selv kan gøre efter ferien29.7.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten seks ud af ti voksne danskere oplever trætte eller generede øjne, når de bruger digitale skærme. Pernille Lindhardt Steiness, optisk fagekspert hos Louis Nielsen, rådgiver om, hvordan nye vaner efter sommerferien kan forebygge generne
Bommert på løbetur populær på sociale medier27.7.2026 09:02:19 CEST | Pressemeddelelse
En løbetur endte med en historie, der nu deles og kommenteres af mange danskere på sociale medier. Et ægte "sku' ha' gået til Louis Nielsen"-øjeblik. Opslages selvironi er grunden til opslagets store popularitet på sociale medier, ifølge LinkedIn-ekspert Tonny Mikkelsen
Millioner af briller samler støv i danske skuffer. Nu skal de hjælpe børn og voksne i Tanzania8.6.2026 08:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire danske husstande har briller liggende, som de aldrig bruger. Louis Nielsen sætter nu gang i en landsdækkende indsamling og giver brillerne videre i Tanzania
Hylder medarbejderne med stor fest: Louis Nielsens butikker holder lukket i weekenden29.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 2. og søndag den 3. maj holder Louis Nielsens butikker i hele landet lukket. Alle medarbejderne er inviteret til seminar og fest i Herning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum