Den taiwanske forfatter Chi Ta-wei byder velkommen ved Bogforum 2023
26.10.2023 09:07:00 CEST | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
Årets bogforum skydes i år i gang med Taiwanske Chi Ta-wei på talerstolen. Den Taiwanske forfatter er kendt for at behandle nogle af vores tids vigtigste spørgsmål: Klimakrise, kønsidentitet, kapitalisme og teknologi. Åbningstalen finder sted på Store Scene fredag d. 3. november kl. 11.00.

Traditionen tro er det et prominent forfatternavn, der holder åbningstalen på Bogforum. Efter en række år med etablerede danske forfattere, giver Bogforum i år ordet til den taiwanske forfatter Chi Ta-wei.
Når Chi Ta-wei (f. 1972) indtager Store Scene fredag den 3. november på Bogforum, er det som repræsentant for en særlig litterær tradition: Siden 1980’erne har den taiwanske litteratur nemlig været kendetegn på et globalt litterært udsyn og en kritisk bevidsthed om kolonialisme.
”Vi synes, det har været interessant, og ikke mindst vigtigt, at give plads til en visionær forfatter, som er rundet af en kulturel kontekst og skriver under nogle vilkår, vi i Danmark sjældent hører om,” udtaler festivalleder Andreas Nordkild Poulsen og fortsætter:
”I sit forfatterskab og virke tager Chi Ta-wei fat på nogle af tidens helt centrale spørgsmål.”
Et fremsynet science-fiction værk
Chi Tai-wei er romanaktuel med bogen Membraner, et fremsynet science-fiction værk, der behandler nogle af vores tids vigtigste spørgsmål: klimakrise, kønsidentiteter, kapitalisme og teknologi.
Om sin brug af science fiction-genren siger Ta-wei selv:
”Som taiwansk borger har jeg følt mig usikker på Taiwan, som har været truet af Kina. Delvist på grund af denne usikkerhed valgte jeg at gøre brug af science fiction-genren, afkoblet fra nutidens Taiwan.”
Membraner, som anses et hovedværk inden for den kinesisksprogede queerlitteratur, er netop udkommet på dansk til anmelderroser – og som den første taiwanske bog oversat til dansk.
Opfordring til dialog
Til daglig arbejder Ta-wei som lektor i taiwansk litteratur ved det Nationale Chengchi Universitet i Taiwan. Her forsker han i LGBT-studier, handicapstudier og kinesisksproget litteratur. Han har desuden oversat den italienske forfatter Italo Calvino til kinesisk.
Talen på Bogforum vil, fortæller Ta-wei, være en personlig og uformel tale, der tager fat på hans forestillede og faktiske rejse fra Taiwan til Danmark. Herudover understreger han også, at han ønsker, at talen skal være en opfordring til øget dialog og interesse mellem danske og østasiatiske læsere og forfattere.
Åbningstalen holdes som en del af åbningsceremonien, som finder sted fredag den 3. november kl. 11.00 på Store scene.
Læs mere om Bogforum 2023 inkl. program og billetsalg på www.bogforum.dk.
Nøgleord
Kontakter
Forlægger og redaktør, Korridor, Simon Darø Kristensen, Simon@korridor.dk / 30 22 35 59
Programansvarlig, Bogforum, Johan Lose, Jolo@bellagroup.dk / 32 47 21 29
Om Bogforum
Bogforum er Danmarks største litterære event, og har været afholdt hvert år siden 1992. I 2012 flyttede Bogforum fra Forum på Frederiksberg til Bella Center Copenhagen på Amager.
Hvert år lægger omkring 35.000 gæster vejen forbi Bogforum, og festivalen trækker mere end 200 udstillere på tværs af litteratur- og kulturbranchen. Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Maja Schildt bliver ny direktør for CIFF og skal bygge videre på international succes9.11.2026 14:37:30 CET | Pressemeddelelse
Efter fire et halvt år i spidsen for CIFF – Copenhagen International Fashion Fair giver Sofie Dolva stafetten videre til Maja Schildt. Hun overtager en veletableret international modehandelsplatform med et stærkt kommercielt fundament. Sofie Dolva fortsætter som rådgiver for at sikre kontinuitet i lederskiftet.
Bogforum sætter publikumsrekord igen: 49.333 gæster fejrede litteraturen1.11.2026 18:43:56 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største litteraturfestival fortsætter sin fremgang. Med 49.333 besøgende over tre dage sætter Bogforum endnu en publikumsrekord og understreger danskernes store appetit på litterære oplevelser, forfattermøder og fællesskaber omkring bøgerne.
Feline Kamber vinder Bogforums Debutantpris 2026 med Foder til høns30.10.2026 12:14:36 CET | Pressemeddelelse
Spøgelser, talende katte, begær og forfald på en ø i Vadehavet. Med sin kompromisløse og sanselige debutroman har Feline Kamber vundet Bogforums Debutantpris 2026. Prisen blev fredag formiddag overrakt på Store Scene i Bella Center Copenhagen og ledsages af 50.000 kroner.
Bogforum melder lørdag udsolgt for tredje år i træk28.10.2026 12:01:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for årets Bogforum er stor. Få dage før Danmarks største litteraturfestival åbner dørene i Bella Center Copenhagen, er samtlige dagsbilletter til lørdag den 31. oktober nu udsolgt. Der er fortsat billetter til fredag og søndag samt et begrænset antal partoutbilletter, der giver adgang til alle tre dage.
Fra barndommens svigt til talende katte: Her er de fem shortlistede til Bogforums Debutantpris 202614.10.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem nye forfatterstemmer. Fem vidt forskellige litterære universer. Fra et fritidskollektivs mørke hemmeligheder og et venskab på kanten til en barndom præget af misbrug, et talende skoletoilet og en grotesk verden befolket af genfærd. Nu er de fem forfattere, der kæmper om Bogforums Debutantpris 2026 og de medfølgende 50.000 kroner, fundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum