Den Grønne Ungdomsbevægelse

Ungdomsorganisationer: Giv 16-årige stemmeret ved Europa-Parlamentsvalget

24.10.2023 15:15:52 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse

Del

En række danske ungdomsorganisationer er gået sammen i en alliance for at give 16-årige og 17-årige borgere mulighed for at stemme til Europa-Parlamentsvalget næste år.

En række danske ungdomsorganisationer er gået sammen i en alliance for at give 16-årige og 17-årige borgere mulighed for at stemme til Europa-Parlamentsvalget næste år. Alliancen består af Nyt Europa, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Europæisk Ungdom, Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB), SAGA, Ungeklimarådet, Ungdomsbureauet og fhv. EU-Ungdomsdelegater hos DUF.

I den forbindelse har alliancen udarbejdet et borgerforslag (link), idet det ikke kræver en grundlovsændring at ændre valgretsalderen til Europa-Parlamentsvalget, men derimod blot at et flertal i Folketinget vedtager det. Derudover inviterer alliancen til et åbent møde (link) i Ungdommens Demokratihus mandag 30. oktober fra kl 16:30, hvor alle interesserede er velkomne til at høre, hvorfor vi ønsker at sænke valgretsalderen samt hvordan man kan støtte op om forslaget.

I alliancen lægges der vægt på, at en sænkning af valgretsalderen til Europa-Parlamentetsvalget til 16 år vil sikre, at unges holdninger bliver afspejlet i de afgørende beslutninger, som politikerne træffer. Asta Elise Gade Kofod fra Den Grønne Ungdomsbevægelse udtaler: 

Vi ønsker at sænke valgetsalderen til EP-valget til 16 år, så flere unge kan deltage i den demokratiske valghandling og være med til at forme vores demokrati. En stor del af den danske lovgivning bliver direkte eller indirekte påvirket af EU. Derfor er det vigtigt, at de, hvis fremtid og nutid det gælder, ikke bare skal have taletid, men indflydelse.”

Alliancen af ungdomsorganisationer er inspireret af andre lande. Tyskland, Belgien, Malta og Østrig har givet 16-årige muligheden for at stemme til Europa-Parlamentsvalget i 2024. Den mulighed mener alliancen, at danske unge også skal have:

“Erfaringer fra blandt andet Østrig peger på, at jo tidligere unge får mulighed for at stemme, desto mere politisk engagerede vil de være resten af livet. At give unge muligheden for at stemme er altså ikke kun en fordel nu og her, men også en langsigtet investering i vores demokrati,” udtaler Sara Læssøe Nielsen fra organisationen Nyt Europa. 

I alliancen mener vi, at demokratiet er noget af det vigtigste, vi har, og at det bør i være konstant udvikling. Jakob Wind, landsformand for Europæisk Ungdom udtaler:

Tiden er moden til, at de unge formelt inddrages i demokratiet – og jo mere vi kan gøre for at inkludere dem, desto mere oplysning, debat og dialog om EU kan vi skabe i fællesskab.

Ungdomsorganisationerne lægger vægt på, at det ikke er engagement, som ungdommen mangler: “De unge er klar til at tage del i det europæiske demokrati. De venter blot på, at Folketinget giver dem muligheden. Vi opfordrer alle interesserede borgere, organisationer og lignende til at støtte initiativet ved at skrive under på borgerforslaget og ved at deltage i debatten om unges politiske rettigheder” udtaler Elisabeth From-Pedersen, forkvinde for Netværket af Ungdomsråd

For yderligere oplysninger om borgerforslaget eller henvendelser i forbindelse med at arrangere interviews kontakt venligst Elisabeth From-Pedersen, tlf. 22534333, elisabeth@nau.dk.

Kontakter

Links

Alliancen af ungdomsorganisationer for 16-åriges stemmeret

Alliancen består af Nyt Europa, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Europæisk Ungdom, Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB), SAGA, Ungeklimarådet, Ungdomsbureauet og fhv. EU-Ungdomsdelegater hos DUF

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Privatfly betaler ingen klimaafgift, mens almindelige rutefly betaler - klimaaktivister laver satirisk moddemonstration mod eget borgerforslag3.6.2026 08:49:21 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag d. 4 juni har klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse lavet en satirisk demonstration foran Kastrup lufthavn, hvor de udklædt som rige privatflyejere har erstattet høtyvene med golfkøller og foregiver at protestere mod det borgerforslag om en national klimaafgift på privatfly, som de selv har lavet. Demonstrationen er et satirisk forsøg på at vise det, ifølge aktivisterne, paradoksale i at de rigeste, mest forurenende er fritaget fra klimaafgiften. Privatfly er blandt de mest forurenende transportformer i verden målt pr. passager, men står i dag helt uden for de klimaafgifter, som almindelige danskere allerede betaler, når de køber en flybillet. Det er selvom konservative estimater siger at privatfly forurener 14 gange mere end almindelige rutefly pr. passagerer. “Det giver ingen mening at privatfly ikke er pålagt en klimaafgift, taget deres enorme forurening i betragtning. Hvis man har råd til at eje et privatfly, så har man også råd til at betale en klimaafgift”. - Da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye