Børn med klar opfordring: Spørg ind når forældre har psykisk sygdom
Ny kampagne fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk's Fond sætter fokus på, at mange voksne er tilbageholdende med at spørge ind til børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom. Det vil børnene lære de voksne med kampagnen.

"Hvordan har du det?" eller "Er der noget, vi skal tale om?" kan være gode steder at starte en samtale med et barn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom Men mange voksne holder sig tilbage og tør ikke tage hul på snakken. Der er ellers brug for den, for 310.000 børn i Danmark vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom. Derfor har de en større risiko for at udvikle psykisk sygdom og komme bagud på uddannelse og generelle livsmuligheder end andre børn. Det er afgørende, at alle rækker ud - og et lille spørgsmål kan gøre en stor forskel.
Ingen forkerte spørgsmål
"Vi er ofte tilbageholdende med at blande os i andres sager. Måske opfatter man det som uhøfligt, eller det føles grænseoverskridende. Den opfattelse vil vi lave om på, så derfor opfordrer vi alle voksne til at spørge ind til børn og hvordan de har det, i det her tilfælde børn, som vokser op i en familie med psykisk sygdom", siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Det er det, Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk's Fond gøre alle voksne opmærksomme på med kampagnen, som begynder i denne uge: Ingen forkerte spørgsmål.
"Med kampagnen forsøger vi - gennem barnet - at tale direkte til de voksne i barnets netværk, og opfordre dem til at tage en aktiv rolle i at støtte disse børn. En vigtig sekundær målsætning er nemlig at få voksne til at reflektere over den positive rolle, de kan spille i et barns liv og opfordre dem til at handle. Det kan omfatte små handlinger, der kan have en stor indflydelse på barnets liv, som at invitere dem til middag eller bare spørge, hvordan de har det", siger Helle Tillburg, vicedirektør i Børns Vilkår.
Se film og kampagne: Ingen forkerte spørgsmål
Kampagnen er skabt i regi af Spørg Mere-indsatsen: Et samarbejde mellem Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond. Partnerskabet har til formål at hjælpe de 310.000 børn, som vokser op med forældre, der lider af psykisk sygdom. Børn i disse familier står over for en række udfordringer, da forældre med psykisk sygdom i nogle tilfælde har svært ved at give deres børn den nødvendige omsorg og støtte.
Mangler hjælp og lever med risiko
Halvdelen af børn, som har en forælder med alvorlig, psykisk sygdom, udvikler selv en psykisk sygdom inden de fylder 30 år, og desværre bliver syv ud af ti børn og unge i målgruppen ikke tilbudt den hjælp fra samfundet, som de har brug for.
De tre organisationer understreger, at børnenes udfordringer skal løses på flere samfundsniveauer. Men en del af løsningen er, at de voksne omkring børnene bliver bedre til at spørge ind til børnene. Kampagnen understreger også, at ansvaret ikke bør lægges over på privatpersoner, men at alle voksne kan spille en vigtig rolle for børnene med et lille spørgsmål med potentielt stor virkning: "Hvordan har du det?".
Forståelse og støtte er afgørende
Der eksisterer stadig mange fordomme, misforståelser og tabuer omkring psykisk sygdom, især blandt voksne, og disse tabuer forhindrer ofte folk i at engagere sig og hjælpe børnene.
"Forståelse og støtte fra voksne uden for familien kan spille en afgørende rolle for barnets trivsel både her og nu og i forhold til barnets videre udvikling. Derfor har vi valgt at lave en kampagne, der sætter specifikt fokus på de voksne, som er omkring barnet. For uanset om du er familiemedlem, nabo, forælder til barnets ven, eller på anden vis møder barnet i dit netværk, kan du gøre en vigtig forskel ved at spørge barnet, hvordan det har det", siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk's Fond.
Få mere information om kampagnen på Spørg mere. Eller find gode råd til at tage den svære samtale på kampagnesiden Ingen forkerte spørgsmål. Her finder du gode råd til samtalen og mulighed for rådgivning, hvis du har brug for hjælp og støtte i en konkret situation med et barn, du kender.
Nøgleord
Kontakter
Psykiatrifondens pressetelefon
Tlf:23712688Billeder
Links
Om Spørg mere
- ”Spørg mere - så fylder det mindre” er et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
- Partnerskabets vision er, at alle børn og unge af forældre med psykisk sygdom er i trivsel i 2030: De udvikler sig alderssvarende, og deres risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.
- På hjemmesiden www.spørgmere.dk står partnerskabets anbefalinger til, hvordan der skal sikres støtte og hjælp til børn som pårørende til forældre med psykisk sygdom.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Sådan prioriterer spidskandidaterne psykiatrien der, hvor du bor24.10.2025 13:22:36 CEST | Pressemeddelelse
Så er der tre uger til kommunal- og regionsrådsvalget. Psykiatri og sundhed er nogle af de vigtigste emner for vælgerne, men det er svært for mange at finde ud af, hvordan de enkelte kandidater vil prioritere, når det handler om psykiatri. Derfor har Psykiatrifonden indhentet svar fra samtlige spidskandidater til regionsråd og kommunalbestyrelser og samlet dem i interaktive danmarkskort.
Finanslov: Roser vilje til at forstå og forebygge skolefravær23.10.2025 13:33:45 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er godt tilfreds med, at der nu bliver afsat 120 mio. kr. over fire år til at forstå og forebygge skolefravær.
Vismandsrapport: Svigt i børnepsykiatrien har enorme omkostninger21.10.2025 12:33:04 CEST | Pressemeddelelse
Den historisk lange ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien koster ikke kun dyrt i menneskelige konsekvenser – den koster også samfundet millioner. Det viser den nye rapport Dansk Økonomi, efterår 2025 fra Det Økonomiske Råd, som netop er offentliggjort. ”Vi risikerer at tabe en del af en generation, hvis vi ikke sætter ind nu”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Digitale løsninger kan lette presset i psykiatrien – men Danmark halter bagefter9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at digitale løsninger kan give hurtigere, kvalificeret behandling til børn og unge med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom. Men uden en samlet strategi risikerer vi, at mulighederne går tabt, mener Psykiatrifonden, Center for Digital Psykiatri og Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. De tre parter står bag rapporten, som bliver offentliggjort i dag.
Ny bundrekord: Børn og unges udredningsret i psykiatrien er brudt sammen12.9.2025 12:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Kun 14 procent af børn og unge bliver udredt i psykiatrien inden for de 30 dage, de har ret til. Det viser nye tal, der sætter endnu en trist bundrekord. Det tager nu i gennemsnit mere end 162 dage for børn og unge at blive udredt. Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold kalder det uacceptabelt og opfordrer politikerne til at sikre børn og unge ret til behanding allerede under udredning i den lovgivning, der er på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




