Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Ny undersøgelse: Grisevelfærd er vigtigere end klimaet for forbrugerne

Del

Danskerne vil hellere betale ekstra for svinekød, der sikrer bedre dyrevelfærd, end for svinekød, der har et lavere klimaaftryk. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Og det sender et budskab til politikere og branche, lyder det fra forskerne bag undersøgelsen.

Foto: Getty Images

Svineindustrien vækker bekymring i samfundet på adskillige fronter: Brug af antibiotika, smitsomme sygdomme, manglende dyrevelfærd og pres på miljø, natur og klima. Selvom oksekød, kaffe og chokolade enkeltvis er større klimasyndere, udleder verdens samlede forbrug af svinekød flere hundrede millioner tons CO2-ækvivalenter om året.

Men er man som forbruger villig til at hoste op med ekstra slanter for en mere klimavenlig flæskesteg? Eller er der andre hensyn, folk hellere vil betale ekstra for? Og hvor mange penge er man klar til at lægge? Det har forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet undersøgt i et nyt studie med deltagere fra Danmark, Tyskland, Storbritannien og Shanghai, Kina.

Glade grise er vigtigst

Spørgeundersøgelsen viser, at tre ud af fire danskere godt vil betale en højere pris for svinekød, som er ’forbedret’ i form af bedre dyrevelfærd, mindre klimaaftryk, mindre brug af antibiotika, som er garanteret fri for sygdomsbakterier, og som ikke er fodret med soja, der fører til fældning af regnskov.

Når forbrugerne skal vælge, hvilken af tingene, de ekstra penge helst skal gå til, er billedet både i Danmark og de to andre europæiske lande dog klart: Bedre dyrevelfærd.

”Svarene viser tydeligt, at dette her med kun at gå efter klimaforbedringer i svineproduktionen ikke er det, som forbrugerne går op i, når de køber svinekød. De synes, det er særdeles vigtigt, at grisene har haft det godt undervejs i livet, og det er vigtigere, end at produktionen er klimavenlig. Dette er gældende for rigtig mange forbrugere i Danmark, Tyskland og Storbritannien,” siger professor Peter Sandøe, som er seniorforfatter på studiet.

Hos de tyske forbrugere scorede hensynet til klimaet allerlavest ud af de fem forskellige typer forbedringer, som de skulle prioritere imellem. Danskere, briterne og kineserne placerede klimaet næstlavest.

”Set i lyset af hvor meget klima har fyldt i den offentlige debat de senere år, overraskede det os, at klimaaftrykket blev prioriteret så relativt lavt hos forbrugerne,” siger lektor og medforfatter Thomas Bøker Lund.

Svært at gøre en forskel for klimaet

Og skal forbrugerne direkte vælge mellem grisevelfærd og klima, mener 53% af danskerne, at bedre grisevelfærd er vigtigere end et lavere klimaaftryk, mens kun 18% mener det modsatte. 25% synes, at de to hensyn er lige vigtige.  

Især ét argument for den prioritering går igen blandt deltagerne fra alle landene:

”Står man derude som forbruger og skal vælge et stykke kød til aftensmaden, føler man, at man kan gøre noget for den enkelte gris og dens velfærd. Men når det drejer sig om kødets klimaaftryk, er sammenhængen mindre direkte. Mange mener ikke, at de kan gøre en egentlig forskel for klimaet, når de køber svinekød, og samtidig foretrækker mange at gøre noget for klimaet på andre måder,” siger Thomas Bøker Lund.

Peter Sandøe synes, at resultaterne giver en klar pejling til både politikerne og branchen:

”Studiet viser, at klimaproblemet nok ikke kan løses ved, at man sætter en etiket på en pakke svinekød, der anfører, det er klimavenligt. For det er ikke det, som forbrugerne efterspørger. Og det er et helt reelt dilemma, fordi et ensidigt fokus på klimavenlig svineproduktion vil indebære, at der kan blive gået på kompromis med dyrevelfærden fx i form af, at søerne skal føde flere grise og i form af, at dyrene skal gå ekstremt tæt,” siger Peter Sandøe og fortsætter:

”Desuden kommer relativt set langt den største del af CO2-udledningen fra den animalske produktion jo fra oksekød – derfor må køerne først og fremmest holde for, når det kommer til klimaproblemet. Så det er en god idé at skifte oksekødet i sin spaghetti bolognese ud med svinekød eller kylling. Men vi skal samtidig til at spise mindre kød i det hele taget og mere plantebaseret.”

Brug for højere mindstekrav

Ud af de danskere, som godt vil betale en højere pris for svinekød, er langt størstedelen villige til at betale mellem 1-20% ekstra for kødet. Problemet er ifølge forskerne, at man ikke får meget dyrevelfærd for 20%:

”Beregninger viser, at det koster cirka 25% ekstra bare at lave en kylling, som ikke er en såkaldt turbo-kylling. Og her er der kun ændret på én parameter. For grise koster en indendørs-gris, hvor der er sket bare en smule forbedring i stalden snildt 20% ekstra. Så du kan ikke forbedre ret meget for så lidt penge,” siger Peter Sandøe.

Så der skal tænkes nyt fra industriens og politikernes side, hvis grisenes vilkår skal forbedres. Forskerne påpeger, at der kan spares en del omkostninger i detailleddet, hvis der ikke ligger mange typer af samme vare ved siden af hinanden i køledisken.

”Man kan overveje at lave et nationalt kompromis à la det, man indgik om buræg, og som synes at være på vej for turbokyllinger. Altså hvor man beslutter, at man kun vil have gris i butikkerne, der har opfyldt nogle bestemte dyrevelfærdskrav. Det er måske den eneste vej at gå inden for de nuværende rammer,” siger Peter Sandøe.

Peter Sandøe slutter:

”Dødeligheden blandt pattegrise er jo tårnhøj, og man har alt for mange søer, der ikke kan holde til produktionspresset som konsekvens af, at man allerede har presset dyrene så hårdt. Så i stedet for at øge produktionspresset yderligere i klimaets hellige navn burde man tværtimod sætte nogle højere mindstekrav til grisevelfærd og forhåbentlig også få dem igennem på EU-niveau. Der har ikke været reguleringer siden slut-’90erne, så det er på tide, at der sker noget på dyrevelfærden. ”

null
Flertallet af danskere vil hellere betale ekstra for bedre grisevelfærd end lavere klimapåvirkning (foto: Getty Images)


[BOKS:] JO SØDERE DU VED DYRENE, JO MERE BELASTER DU KLIMAET

Dilemmaet mellem dyrevelfærd og klima er ikke kun forbrugernes. For der er også en praktisk modsætning i at producere mere klimavenlige svin og at øge dyrevelfærden, påpeger forskerne. For en mere klimavenlig gris er alt andet lige en mere ”effektiv” gris.

”Det er et reelt dilemma, at hvis du skal have maksimal klimavenlighed, kan du være nødt til at presse dyrene på en række leder og kanter. Fx at avle søer, der føder flere og flere smågrise per kuld, at holde dyrene indendørs, fordi man så kan man samle mere direkte emission op, end hvis de går udendørs. Eller at fodre svinene med fint-formalet foder, fordi der ikke går noget til at spilde, men som giver dem mavesår. Er man omvendt sødere ved dyrene, får man større klimabelastning per kilo kød,” siger Peter Sandøe.


[BOKS:] ”JEG VIL HAVE GLADE GRISE”

I et af de kvalitative interview, som også indgår i studiet, siger en af de britiske deltagere:

”Jeg ved godt, at Greta Thunberg ikke vil kunne lide mig for at sætte klimaet længere nede på listen, men jeg vil have glade grise. Jeg kan ikke lide tanken om, at de er ulykkelige og stuvet sammen. Jeg synes, at der er andre måder at hjælpe klimaet på.”


[BOKS:] KINA SKILLER SIG UD

Hvor de deltagere i de tre europæiske lande, som er villige til at betale mere for svinekød, alle prioriterer dyrevelfærd som det vigtigste, har de kinesiske deltagere fra Shanghai fødevaresikkerhed som topprioritet. At kødet er garanteret fri for sygdomsbakterier scorer højest, mens klimaaftryk er den næstsidste prioritet. Deltagerne fra fire lande enige om, at dyrevelfærd er vigtigere end klimaaftryk.


[BOKS:] OM STUDIET

  • I spørgeundersøgelsen har deltagerne prioriteret mellem fem dimensioner af bæredygtighed: Dyrevelfærd; klimaaftryk; brug af antibiotika; fødevaresikkerhed samt beskyttelse af regnskov.

  • Deltagerne i undersøgelsen kommer fra Danmark, Tyskland, Storbritannien og Kina (Shanghai).  Cirka 1500 personer fra hvert land har deltaget.

  • Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Livestock Science.

  • Forskerne bag studiet er Sigrid Denver, Tove Christensen, Thomas Bøker Lund, Jakob Vesterlund Olsen og Peter Sandøe fra fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Nøgleord

Kontakter

Peter Sandøe
Professor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
pes@sund.ku.dk
21 49 72 92

Thomas Bøker Lund
Lektor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
tblu@ifro.ku.dk
28 10 25 50

Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83

Billeder

Links

Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

New weapon against dementia: "In just minutes, the AI solves a challenge that would take neuroscientists weeks."22.5.2024 10:55:53 CEST | Pressemeddelelse

The clumping of proteins is at the root of a wide range of neurodegenerative disorders that affect the brain such as Alzheimer's and dementia. Researchers at the University of Copenhagen have developed a new tool that can help find and study these tiny protein clumps. The results pave the way for a greater understanding of the body's smallest building blocks and better treatment of diseases like cancer, Alzheimer's and Parkinson's.

Nyt våben mod demens: ”Algoritmen løser udfordring på få minutter som tager hjerneforsker flere uger.”22.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Proteiner, der klumper sig sammen, er årsag til en lang række sygdomme, der nedbryder hjernen såsom Alzheimer, demens. Forskere på Københavns Universitet har opfundet et nyt værktøj, som kan hjælpe os med at finde og studere de bittesmå proteinklumper. Resultatet baner vejen for en større forståelse af kroppens mindste byggesten og bedre behandling af sygdomme som kræft Alzheimers og Parkinson.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye