Circle K

Nu kan du tanke lynhurtig el hos Circle K på Skanderborgvej

Del

Circle K sætter turbo på den grønne infrastruktur, og fra i dag kan du tanke el på de nye lynladestandere på stationen på Skanderborgvej 39, 8000 Aarhus C. Her er der kommet 2 ladestandere med 4 ladepladser. Prisen er 3,99 kroner pr. kWh, og selvom det går lynhurtigt, er der stadig tid til at nyde en kop kaffe eller en sandwich, mens bilen lader op.

De kraftfulde ladestandere kan oplade en elbil på blot 20-30 minutter, og Circle K er nu den operatør, der har det bedste netværk af lynladere i Danmark – med flere på vej i 2023. De næste seks måneder vil kæden cementere sin position yderligere og fordoble antallet af lynladestandere.

10 gange mere effektiv end fortovsstandere

Lynladestanderne på Circle K-stationerne har en effekt på 300kW med en kraftfuld effekt på hele 150kW pr. ladeplads. Det er mellem 7 og 13 gange så høj effekt som de såkaldte fortovsladere, der typisk har en effekt på mellem 11 og 22 kW. De kraftfulde lynladestandere kan derfor oplade en elbil på blot 20-30 minutter.

Du betaler kun for den el, du tanker – der er ingen krav om binding til et dyrt abonnement. Prisen er 3,99 kroner pr. kWh, du kan enten betale med betalingskort ved standeren eller på Circle Ks app ”Circle K Charge”, hvor du også kan se om lynladeren er ledig, inden du tanker. Tiden som bruges på tankning kan udnyttes til at gøre brug af stationens toilet faciliteter, butik eller cafemiljø, hvor der er et bredt udvalg af lækker frisklavet mad og overraskende god kaffe til kunderne på farten.

450 ladepladser i løbet af det næste år – og 1.300 inden 2030

Tre nye ladestandere om ugen det er, hvad Circle K har opsat siden 2020 for at imødekomme danskernes voksende behov for hurtig og pålidelig opladning. I det kommende år fordobles antallet af lynladepladser til 450 og inden 2030 vil Circle K have 1.300 lynladepladser fordelt på stationer i hele landet.

Vi er allerede den førende brændstofkæde på lynladestandere i Danmark, og den position vil vi udbygge over det næste år. Vi vil være danskernes førende leverandør af drivmiddel både nu og i fremtiden sikre en grøn infrastruktur til danskerne. Vores ambition er, at vores kunder skal ’tanke’ el på samme måde, som de i dag tanker benzin eller diesel,” fortæller Sisse Follmann, der er produktchef for El hos Circle K.

Kontakter

Billeder

Om os

Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 14.000 butikker og stationer og ca. 122.000 ansatte i 24 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 435 lokationer landet over. Vi arbejder målrettet med en bæredygtig omstilling af vores forretning og investerer massivt i lynladestandere til elbiler på vores stationer samt Power-to-X i form af e-metanol.

Følg pressemeddelelser fra Circle K

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Circle K

INGO automatstationer fejrer 10 år med lave priser26.4.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

For 10 år siden blev varemærket INGO introduceret på det danske og svenske brændstofmarked. Nu fejrer kæden, som tidligere var kendt under navnet JET, 10 år med lave priser. Startskuddet for fejringen sker fredag den 26. april, kl. 15, når INGO inviterer til fødselsdag på alle sine stationer. Hele weekenden tilbyder INGO en prisnedsættelse på 1,10 kr. pr. liter til alle de kunder, som har INGO-appen samt bilvask for kun 10 kr. til alle kunder.

Circle K satser på elbilopladning til erhvervskunder – vil have 25 pct. af markedet26.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Circle K er i fuld gang med omstillingen til en fremtid med elbiler. Udover opbygningen af et milliarddyrt netværk af lynladestandere over hele landet sætter Circle K nu strøm til sin erhvervssatsning med et erklæret mål om at tage en fjerdedel af markedet for opladning af firmabiler. Med det nye tiltag forventer kæden allerede i år at etablere flere tusinde ladere hos virksomheder og hjemme hos medarbejderne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye