Danskerne loyale over for Holger Rune – har taget nedturen sammen med ham
Det kører slet ikke på tennisbanen for Holger Rune for tiden, og det samme kan man tilsyneladende sige om tennisspillerens fans: ”Vores kunder vandt på kampene under Holgers optur, men man må også sige, at de fulgte trop, da han begyndte at tabe.”
Det er lidt af et paradoks med Holger Rune, som i dag spiller med i ATP-turneringen i Basel i Schweiz.
Danskeren har kun vundet en enkelt ud af sine seneste 11 kampe – men alligevel tror danskerne på, at han vinder sin næste kamp.
Sådan lyder det hos Danske Spil, der bruger kundernes indskud som et barometer på folkestemningen. Og den er stadig i plus, trods de seneste måneders sportslige nedtur for stjernen.
”Vores kunder er loyale over for Holger Rune. De tog ham i høj grad til sig sidste år, da han bragede igennem og vandt den ene kamp efter den anden, og selv om det har haltet for Holger på det seneste, så har vores kunder bestemt ikke forladt danskerens side,” fortæller oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.
Det har selvfølgelig betydet en hel del for kundernes tennis-gevinster på det seneste.
”Vores kunder vandt på kampene under Holgers optur, men man må også sige, at de fulgte trop, da han begyndte at tabe. Sidste år på denne tid var Holger Rune BRAND-varm. Turneringen i Basel var den tredje i rækken af fire turneringer på stribe, hvor han nåede hele vejen til finalen – og han vandt endda de to af dem, og vores kunder vandt med ham. Nu er det hele så bare vendt på hovedet,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Billedet er vendt
I foråret, da Holger Rune vandt langt flere kampe end han tabte, skete det i hver eneste turnering, at der var kampe, hvor Danske Spils kunder hævede gevinster, der markant overgik deres indskud.
Siden Wimbledon er billedet et helt andet.
”Holger Rune har spillet otte kampe siden Wimbledon og tabt de syv: Den eneste kamp, hvor Danske Spils kunder har vundet mere, end de satsede, var kampen mod Felix Auger-Aliassime, hvor vi måtte udbetale 14 kroner for hver 10’er, vi fik ind: Og det er så også den eneste af de otte kampe, som Holger Rune vandt,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Nu går det løs igen i Basel. Og igen tror kunderne på Holger Rune:
”Ja, syv ud af 10 af spillene på Holgers første kamp mod Miomir Kecmanović er sat på en sejr til danskeren – selv om Holger Runes allerseneste kamp endte med et nederlag til den selvsamme serber. Om ikke andet må man sige, at danskerne er loyale over for Holger,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Holger Runes kamp i dag spilles tidligst kl. 18, og kan følges blandt andet på TV2 Play og i Danske Spils Oddset app.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Kong Populær: Danske Spils kunder glæder sig til kongens nytårstale21.12.2024 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro lader Danske Spil danskerne gætte med på indholdet af regentens nytårstale: Og det er ikke blevet mindre populært, efter Kong Frederik har overtaget tronen og dermed opgaven med at tale til folket på årets sidste aften.
Ho ho ho gange 25 - Det Store Jule Lotto vil gøre 25 danskere til millionærer20.12.2024 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil og Lotto fejrer igen i år jul med en ekstratrækning den 25. december, hvor der overn i købet skal findes hele 25 ekstra millionærer. Det er årets største millionærchance – lige midt i julehyggen.
Rammer årets største gevinst på Oddset og vinder 1,9 millioner: ”Jeg er forbavset over, hvor roligt, jeg har taget det.”18.12.2024 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Årets højeste gevinst på Oddset landede i sidste uge hos en dygtig – og heldig – oddser i midten af Jylland.
Vinder million i Lotto og fejrer med champagne, bøf og kaviar – og snusfornuft17.12.2024 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Der var både plads til en festlig fejring og fornuftige tiltag, da en fynbo for nyligt vandt 1.000.000 i Lotto.
To millioner vundet næsten samme sted i lørdags – har du spillet Lotto?16.12.2024 09:33:24 CET | Pressemeddelelse
Var du i supermarkedet på Midtsjælland i sidste uge? Spillede du Lotto? Så læs med her og se, hvor der blev vundet to millioner i Lotto i lørdags. Det kan jo være, at din kupon pludselig er mange penge værd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum