Ny undersøgelse: Danskerne har ikke styr på, hvornår der skal lys på cyklen
25.10.2023 07:33:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Den mørke tid står for døren, og det betyder, at det bliver langt sværere at se i trafikken. Men næsten halvdelen af danskerne ved ikke, hvornår man skal have lys på cyklen. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.

Det er blevet den tid på året, hvor rigtig mange danskere skal kæmpe sig gennem mørket på cyklen for at komme til og fra arbejde, uddannelse og sociale aftaler.
Der er bare et stort problem. Fire ud af ti har ikke styr på, hvornår det er påkrævet, at man har lys på cyklen.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.
For selvom reglerne siger, at man skal have lys på cyklen mellem solnedgang- og opgang, også kaldet lygtetændingstiden, så er der særligt én ting, der gør cyklisterne i tvivl.
Næsten tre ud af ti svarer nemlig i undersøgelsen, at de mener, at det er påkrævet at cykle med cykellygter, når gadelygterne er tændte. Men det er en misforståelse, der både kan blive dyr for pengepungen og være med til at skabe farlige situationer i trafikken, lyder det fra Henrik Sagild, der er direktør i skade i Gjensidige.
“Først og fremmest er det rigtig ærgerligt, hvis man ender med at skulle betale en afgift, fordi man ikke har styr på reglerne, som ellers er meget klare på området. Men derudover, så er der jo en god grund til, at cyklister skal have lys på, og det er at skabe synlighed og dermed forebygge farlige situationer og ulykker i trafikken,” siger han.
Undersøgelsen viser også, at der er flere årsager til, at danskerne ikke altid husker at have lys på cyklen, når de bevæger sig ud i vintermørket. 31 procent svarer, at batterierne på deres cykellygter er gået ud, mens hver fjerde siger, det skyldes at deres cykellygter ikke er fastmonteret på cyklen.
Men det er alle årsager, det er muligt at forebygge, lyder det fra Henrik Sagild, der også har et godt råd til alle cyklister der, ikke hver dag tjekker op på, hvornår solen står op og går ned, og derfor er i tvivl om, om der skal lys på cyklen eller ej.
“En måde at sikre sig, at man altid har lys på i lygtetændingstiden, er ved at anskaffe sig fastmonterede lygter, der lyser, hver gang man træder i pedalerne. Ellers er mit råd, at hvis man er i tvivl, så er det bedre at være på den sikre side, og tænde for lyset på cyklen. Det koster aldrig noget at være ekstra forsigtig,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i august og september 2023.
|
Ved du, hvornår det er påkrævet at cykle med tændt lys på cyklen? |
|
|
Mellem solnedgang og solopgang |
60% |
|
Når gadelygterne er tændt |
28% |
|
Når lyskeglen fra min cykellygte er synlig på vejen |
2% |
|
Det er aldrig påkrævet at køre med cykellygter |
1% |
|
Nej, det ved jeg ikke |
9% |
|
Hvorfor cykler du uden lys på cyklen i lygtetændingsperioden? Gerne flere svar |
|
|
Mine cykellygter er ikke fastmonteret på cyklen, og derfor glemmer jeg dem |
26% |
|
Batterierne på mine cykellygter er gået ud |
31% |
|
Mine cykellygter er gået i stykker |
18% |
|
Jeg mener ikke, det er nødvendigt med lys på cyklen |
3% |
|
Jeg cykler kun på velbelyste veje |
10 |
|
Andet |
20 |
|
Ved ikke |
12% |
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Danskerne glemmer det vigtigste i håndbagagen14.7.2026 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis din indcheckede bagage bliver forsinket, er det afgørende at have de mest essentielle ting i håndbagagen, så du kan klare dig de første dage på ferien. En ny undersøgelse viser dog, at danskerne langt fra altid får pakket alle nødvendigheder.
Hver tredje dansker føler sig ikke tilpas i badetøjet10.7.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol og varme temperaturer har igen ramt Danmark, og mens danskerne tager mod stranden og offentlige bade, føler flere end hver tredje dansker sig ikke tilpas i at have badetøj på i offentligheden. Det viser en ny undersøgelse YouGov har lavet for Gjensidige.
Hver tredje ung holder ferie for lånte penge7.7.2026 09:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at cirka hver tredje af de unge betaler med lånte penge, når ferien skal betales.
Indbrudstallene stiger: Over halvdelen af danskerne sikrer ikke deres bolig4.7.2026 07:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien betyder afslapning og ferie for de fleste danskere, men også flere tomme boliger. Og mens indbrudstallene er steget igen, har over halvdelen af danskerne alligevel ikke gjort noget ekstra for at sikre deres bolig mod ubudne gæster.
8 ud af 10 danskere glemmer vigtigt sommertrick2.7.2026 08:59:46 CEST | Pressemeddelelse
Et lille ferietrick kan spare danskerne for både penge og besvær, hvis uheldet er ude, mens turen går væk hjemmefra i sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum