Bælgfrugternes comeback
24.10.2023 08:17:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
De to søstre Malene og Astrid Søgaard har en vision om at genintroducere de glemte danske bælgfrugter – linser, ærter og bønner – til danskerne og gøre dem til en fast del af hverdagstallerkenen. Med kogebogen Bælgfrugter giver de deres bud på appetitvækkende opskrifter spækket med bælgfrugter.

Bælgfrugter har et lavt klimaaftryk og er utroligt næringsrige på protein, vitaminer, kostfibre og mineraler. Derfor er de også kommet med i de officielle kostråd, der har fokus på både sundhed og klima. Malene og Astrid Søgaard understreger at ”danske bælgfrugter gemmer på unikke smagsnuancer og en friskere smag, som ikke opleves på samme måde i de udenlandske, der kommer langvejsfra.” Udover at være kogebogsforfattere står søstrene også bag virksomheden Pure Dansk, som markedsfører og sælger økologiske danske bønner, ærter, linser og mel med bælgfrugter. Alt sammen med missionen om at få flere til at spise og lave mad med bælgfrugter fra danske marker.
Bælgfrugter er en kogebog dedikeret til at inspirere og guide læseren til på en simpel måde at inkorporere bælgfrugter i alle dagens måltider, til hverdag og fest, uden at gå på kompromis med smag. I kogebogen deler søstrene ud af al deres viden om bælgfrugterne og guider til, hvordan de tilberedes og anvendes bedst muligt, så man opnår maksimalt udbytte og smag. Kogebogen indeholder både opskrifter på morgenmad, aftensmad og til den søde tand. Der er også et væld af velkendte retter såsom lasagne, frikadeller og boller i karry, som alle er nyfortolket og har fået et bælgfrugt-tvist. Derudover introduceres smagsrigt tilbehør til retterne som farverige salater, lækre spreads og sprøde snacks. De to søstre giver ligeledes deres bud på hvordan, man anvender bælgfrugter i velsmagende hjemmebag, desserter og kager. Kogebogen Bælgfrugter er for alle, uanset om man er inkarneret bælgfrugtsspiser eller stadig har sine første linser, ærter og bønner til gode. Du finder derfor også inspiration på opskrifter både med og uden kød.
De to søstre er opvokset på et landbrug, hvor ærter og hestebønner altid har været en naturlig del af planterne på marken. Med Bælgfrugter håber de på at skabe en bevidsthed hos den enkelte dansker om vigtigheden af at anvende danske bælgfrugter, og gøre dem til en fast del af hverdagsretterne. Så bælgfrugterne igen kan få en fremtrædende plads i de danske køkkener.
Fakta om kogebogen:
Titel: Bælgfrugter
Forfatter: Malene Søgaard & Astrid Søgaard
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740694031
Sidetal: 209
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 26. oktober 2023
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
En forstadsfortælling om AGFs magiske mesterskab15.6.2026 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Christian Henriksen er døbt, opvokset, konfirmeret og stadig bosiddende i Vejlby, en forstad til Aarhus. Og så banker hans hjerte for AGF. Da Vejlby vækkede De Hviie er hans personlige, humoristisk og ærlige betragtninger om det magiske mesterskab, der blev vundet på det stadion, hvor han selv har spillet.
Fortællingen om AGFs vej til mesterskabet2.6.2026 10:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Ingen havde set det komme, at AGF skulle tage guldet og kåres som dansk mester 2026. Heller ikke de tre sportsjournalister, der nu er aktuelle med bogen Hvidt guld – fortællingen om det første AGF-mesterskab i 40 år.
Er den amerikanske præsident hævet over loven?13.5.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hævet over loven – Højesteret og magten i USA beskriver USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C, Ruben Toft Sindahl, USA’s højesterets fald fra en højt respekteret institution til noget, mange opfatter som et politisk teater.
Therese Bohman skriver om kunst, skyld og sandhed12.5.2026 14:26:27 CEST | Pressemeddelelse
Sandhedsbjerget er titlen på Therese Bohmans seneste roman, der nu udkommer på dansk. Det er en roman om et liv præget af store tab og søgen efter livets mening.
Lad børnene tage del i madlavningen12.5.2026 14:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Madbørn er Sara Hoffgaards nye kogebog til hele familien. Den indeholder 40 opskrifter på alt fra morgenmad og mellemmåltider til aftensmad og lidt til den søde tand. Men endnu vigtigere så indeholder den en klar opfordring til at tilbringe mange dejlige stunder sammen i køkkenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum