Nordjyllands Landbrugsskole pløjede sig til titlen som Danmarksmestre i Skole DM
Fredag d. 20. oktober kæmpede fem af landets landbrugsskoler om podiepladserne ved Skole DM i Pløjning. Vinderne blev de fire pløjere på holdet Lundbæk fra Nordjyllands Landbrugsskole.
Samarbejde, teknik og faglighed var i spil, da 20 unge pløjere fra 5 af landbrugsskolerne dystede om førstepladsen ved Skole DM i Pløjning. Det var tæt løb, men i sidste ende var det Nordjyllands Landbrugsskole, der løb med sejren og indtog førstepladsen på podiet.
Holdet Plovspids fra Bygholm Landbrugsskole vandt sølv med kun 0,75 point mindre end Nordjyllands Landbrugsskole. Tredjepladsen gik til Grindsted 2, fra Grindsted Landbrugsskole.
“Vi havde håbet på, at vi kom i top tre, men vi havde slet ikke forventet at vinde. Faktisk var vi bange for, at Bygholm ville tage sejren,” siger Lucas, Emilie, Mathias og Karl fra Lundbæk, Nordjyllands Landbrugsskole.
I modsætning til DM og EM i pløjning, der foregik samtidig med DM i Skolepløjning, skulle skolepløjerne ikke være alene i marken. De stillede op i hold af fire personer, og blev bl.a. bedømt på deres samarbejdsevner.
Holdet Lundbæk tror dog på, at det var deres faglighed, der skaffede dem sejren:
“Vi synes selv, at vi fik lavet en god afslutning, selvom jorden var meget anderledes, end den sandjord, vi er vant til,” sagde Lucas, Emilie, Mathias og Karl fra Nordjyllands Landbrugsskole.
De fem landbrugsskoler kørte til stævnet i busser, der ankom tidligt fredag morgen. Udover pløjerne var flere af deres medstuderende taget med for at heppe på deres kammerater. I dagens program var der også tænkt på underholdning til de elever, der ikke deltog i pløjestævnet. De kunne i stedet kæmpe side om side ved Farmer Olympics, inden de i samlet trop gik mod Plovkroen for at afvente præmieoverrækkelsen.
DM i Skolepløjning foregik under DM i Pløjning 2023, der er arrangeret af frivillige fra LandboUngdoms Region Viborg. Stævnet blev afholdt hos Mariesminde Landbrug i Jebjerg. De deltagende landbrugsskoler var Nordjyllands Landbrugsskole, Bygholm Landbrugsskole, Grindsted Landbrugsskole, Asmildkloster Landbrugsskole og Kjærgård Landbrugsskole.
Resultater
-
Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk, 121 point
-
Bygholm Landbrugsskole, Plovspids, 120,25 point
-
Grindsted Landbrugsskole, Grindsted 2, 114,25 point
Kontakter
Søs Sabine OlsenKommunikationskonsulentLandboUngdom
Tlf:26467927ssao@landboungdom.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Unge landmænd er klar til at tage ansvar for den grønne trepart18.11.2024 14:32:26 CET | Pressemeddelelse
Med en politisk aftale på plads om den grønne trepart, får unge landmænd nu endegyldig klarhed om den fremtid de ser ind i. Trods den usikkerhed de lange forhandlinger har medført, har næste generation ikke veget fra hverken ansvaret eller lysten til erhvervet.
Danmarksmestrene i pløjning 2024 er fundet26.10.2024 20:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmarksmesterskaberne i pløjning 2024 er løbet af stablen. I år stod Region Ribe for afholdelse af mesterskabet. Smilende frivillige, højt humør og rigtig godt vejr, var hvad de mange gæster, som var mødt op på Nørregaard planteavl lidt uden for Ribe blev stillet i udsigt.
Asmildkloster Landbrugsskole pløjede sig til titlen som Danmarksmestre i Skole DM 202425.10.2024 16:23:50 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 25. oktober kæmpede fire af landets landbrugsskoler om podiepladserne ved Skole DM i Pløjning. Vinderne blev de fire pløjere fra Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg.
DM i pløjning klar: Nu skal Danmarks bedste pløjere findes9.10.2024 12:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Koncentration og præcision er nøgleordene, når Danmarks bedste konkurrencepløjere indstiller plovene ved dette års DM i pløjning som afholdes den 25.-26. oktober ved Nørregaard Planteavl i Grindsted.
Rasmus Nymann Kjærsgaard fra Dronningelund valgt ind i LandboUngdoms hovedbestyrelse23.9.2024 13:34:45 CEST | Pressemeddelelse
23-årige Rasmus Nymann Kjærsgaard blev lørdag den 21. september valgt ind i LandboUngdoms hovedbestyrelse. Han har de sidste seks år engageret sig i LandboUngdom og har både lagt kræfter i lokalbestyrelsesarbejdet, regionsrådet og som tovholder i foreningens Netværk for unge motiverede landmænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum