Her er vinderne af DM i Pløjning 2023
Til DM i Pløjning måtte deltagerne kæmpe mod både hinanden og elementerne, da Danmarksmester-titlen skulle uddeles. Omkring 1500 gæstede weekendens DM og EM i Pløjning 2023, arrangeret af mere end 50 frivillige fra LandboUngdoms Region Viborg.
Den 20.-21. oktober var LandboUngdoms Region Viborg værter for både DM i Pløjning og EM i Vendeplov. Konkurrencen gled glat på trods af at både vind og regn bød på en række udfordringer. Da vinden blæste op sidst på dagen fredag måtte de frivillige tænke hurtigt, så festteltet, Plovkroen, ikke tog skade.
“Teltet var næsten ved at flyve væk, og den havde også gjort det, hvis ikke vi havde handlet hurtigt. Vi fik skaffet nogle halmballer, som reddede situationen. Generelt har vi været gode til at samarbejde og finde hurtige løsninger i frivilliggruppen her i Region Viborg,” fortæller Nicklas Rokkjær Jensen, tovholder i styregruppen for DM 2023.
Danmarksmestertitlerne gik til årets danske VM-deltagere
Titlen som Danmarksmester i Standardplov gik til Martin Lindberg Velling for 7. gang i træk. Fredag inden startskuddet lød til danmarksmesterskabet lød der klapsalver i Plovkroen fra de andre deltagere til Martin for hans indsats ved VM 2023 i sidste weekend, hvor han blev verdensmester i stubjord og fik titlen som verdens anden bedste pløjer.
“Det har været hårdt de sidste 4 uger, hvor den har stået på intensiv pløjning. Nu bliver det rart at komme hjem og lave lidt på ploven i et mere roligt tempo. Så skal jeg også i gang i værkstedet igen og lave nogle små forbedringer på mine muldplader, så jeg forhåbentligt kan forbedre mit resultat ved næste års VM til august,” siger Martin Lindberg Velling, Danmarksmester i Standardplov.
Han roser også de frivillige fra LandboUngdom, der har stået for hele arrangementet:
“Jeg har kun ros til de unge mennesker, der har arrangeret stævnet her. De har virkelig gjort, hvad de kunne, og de har skabt et rigtigt godt og stort arrangement,” siger Martin Lindberg Velling.
I kategorien Vendeplov var det Søren Korsgaard, der løb med sejren. Det blev til Danmarksmesterskab nr. 13 for Søren, der også netop er hjemvendt fra VM 2023 i Letland. De flotte
Sølv og bronze ved DM i Vendeplov gik til Jesper Madsen og Flemming Thorsager, der også deltog Europamesterskabet. Her blev de henholdsvis Europas femte- og 10. bedste pløjer.
Se alle vinderne her
Standardplov Senior
-
Martin Lindberg Velling, Hobro, 237,25 point
-
Palle Lind Christensen, Hjørring, 213,5 point
-
Martin Nørmølle, Brovst, 205,25 point
Standardplov Junior
-
Nis Geertsen, Hanstholm, 164,25 point
Vendeplov Senior
-
Søren Korsgaard, Holstebro, 248 point
-
Jesper Madsen, Odder, 245,25 point
-
Flemming Thorsager, Give, 236,75 point
Vendeplov Junior
-
Søren Møller, Nykøbing Mors, 209,25 point
-
Simon Svenningsen, Nibe, 204,75 point
-
Anders Andersen, Kjellerup, 191 point
Landbrugsklasse
-
Ejnar Noe Harpøth, 157,25 point
-
Kasper Bak, 152,25 point
Kontakter
Nicklas Rokkjær JensenFormand i Styregruppen for DM og EM i Pløjning 2023
Tlf:51145468Nicklasjensen948@gmail.comSøs Sabine OlsenKommunikationskonsulentLandboUngdom
Tlf:26467927ssao@landboungdom.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Rasmus Nymann Kjærsgaard fra Dronningelund valgt ind i LandboUngdoms hovedbestyrelse23.9.2024 13:34:45 CEST | Pressemeddelelse
23-årige Rasmus Nymann Kjærsgaard blev lørdag den 21. september valgt ind i LandboUngdoms hovedbestyrelse. Han har de sidste seks år engageret sig i LandboUngdom og har både lagt kræfter i lokalbestyrelsesarbejdet, regionsrådet og som tovholder i foreningens Netværk for unge motiverede landmænd.
Martin Rohde Andersen fra Kibæk genvalgt til LandboUngdoms hovedbestyrelse23.9.2024 12:07:22 CEST | Pressemeddelelse
De sidste to år har Martin Rohde Andersen været næstformand i LandboUngdom og lørdag d. 21. september blev han genvalgt til hovedbestyrelsen ved årsmødet. Han ser frem til endnu to år, hvor han især vil arbejde videre med at styrke de lokale kræfter i foreningsfællesskabet.
Ditte Mikkelsen fra Odder er valgt ind i LandboUngdoms hovedbestyrelse23.9.2024 11:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Ditte Mikkelsen har i alle sine seks år som medlem i LandboUngdom været et aktivt medlem. Hun har gennem sine seks år både siddet i repræsentantskabet og været en del af lokalbestyrelsen i LandboUngdom Odder/Skanderborg. Lørdag d. 21. september blev hun valgt ind i LandboUngdoms hovedbestyrelse, hvor hun bl.a. ser frem til at arbejde med at styrke fællesskabet ude i lokalforeningerne.
Christian Orthmann Andersen valgt som LandboUngdoms nye formand21.9.2024 18:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Ved LandboUngdoms Årsmøde den 21. september 2024 ved Gråsten Landbrugsskole, blev Christian Orthmann Andersen valgt til formand for LandboUngdom uden modkandidater.
Danmarks bedste trækkere 2024 er fundet7.9.2024 21:44:38 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 7. september var dagen for DM i traktortræk 2024 og dagen, hvor folk fra hele Danmark bakkede op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum