Varsel om forhøjet vandstand i Assens på op til 2,02 meter
20.10.2023 16:55:13 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
DMI’s varsel om forhøjet vandstand for Assens Havn og de kystnære områder er i løbet af dagen opjusteret 10 cm. DMI spår, at vandstanden kan stige helt op til 2,02 meter natten til lørdag kl. 00.50, hvor den forventes at toppe.

Den forhøjede vandstand betyder, at følgende områder er afspærret:
- Havneområdet - Hjemmeværnet overvåger området.
- Ved Stranden
- Snævringen
- Skovkrogen
- Å Strandvej
- Brunshusevej fra Helnæsvej til Skæringsvej
Desuden er Helnæs dæmningen blevet spærret for gennemkørsel kl. 16.30 fredag til forventeligt kl. 09.00 lørdag morgen. Hjemmeværnet overvåger ligeledes området ved dæmningen.
Igennem dagen har der været en del trafik mod havneområdet. Assens Kommune har derfor en klar appel til borgere:
- Vi har igennem dagen kunnet konstatere, at mange borgere søger ned omkring havneområdet for med egne øje at se den stigende vandstand. Jeg vil kraftigt appellere til, at borgerne overholder de opsatte afspærringer. Det kan være forbundet med stor livsfare at bevæge sig ud i vandmasserne, da der kan være åbne kloakbrønde på grund af dæksler, som er løftet af som følge af de voldsomme vandmængder, lyder det fra Lars Evald Jensen, chef for Ejendom og Trafik.
-Ligeledes skal jeg igen appellere til, at de mange entreprenører, der lige nu udfører arbejde rundt omkring i Assens Kommune får sikret deres materiel. Efterhånden som blæsten tager til, bliver det en stor udfordring for vores folk fra Entreprenørgården, hvis de også skal bruge tid på at fjerne skilte og andet materiel samtidig med de mange øvrige opgaver, vandstanden kaster af sig, lyder det fra Lars Evald Jensen.
På www.assens.dk/varsel kan borgerne læse mere om den varslede vandstand i Assens. Siden opdateres løbende. Ligeledes opdateres kommunens fb-side løbende.
Desuden har Assens Kommune oprettet en hotline, som borgerne kan kontakte fredag og lørdag i tidsrummet 8.00 – 22.00 på tlf. 6474 7890.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål til Assens Kommunes generelle håndtering af varsel om forhøjet vandstand
Lars Evald Jensen, chef for Ejendom og Trafik, tlf. 2381 2800.
Kommunikations- og presseansvarlig
Rikke Storm, tlf. 3059 4324
Kontakter
Rikke StormKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 30 59 43 24risto@assens.dkOm Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Bågø er blandt finalisterne til kåring af Årets Ø 202626.2.2026 16:09:49 CET | Pressemeddelelse
Bågø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. En melding, som skaber stor stolthed på Bågø og i Assens Kommune.
Plejehjem får 2,6 mio. kr. til socialt udsatte ældre3.2.2026 06:23:44 CET | Pressemeddelelse
På Bofællesskabet Odensevej i Assens Kommune har det høj prioritet at skabe et værdigt liv for ældre med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der blandt andet er relateret til misbrug. Med midler fra Social- og Boligstyrelsen sætter plejehjemmet nu nye tiltag i gang for at øge livskvaliteten – herunder ansættelse af en socialpædagog og en sygeplejerske.
Nyt forsøg med natbusser starter i februar3.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 6. februar 2026 begynder en 2-årig forsøgsperiode med aften- og natbusser på rute 131 i weekenderne i Assens Kommune. Busserne kommer til at køre gennem flere større byer i kommunen på ruten mellem Odense, Vissenbjerg og Haarby.
Ny fotoudstilling skal få dig til at passe på vandnaturen13.1.2026 08:02:17 CET | Pressemeddelelse
Assens Kommune får 1,5 millioner kroner til at udbrede viden og kendskab til den helt særlige natur i Marin Naturpark Lillebælt med nyt og spændende projekt.
Tre skoler klar til at teste skolemad i landsdækkende forsøg19.12.2025 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for elevers sundhed, trivsel og læring, hvis de får serveret en fælles frokost hver dag? Det er tre folkeskoler i Assens Kommune nu klar til at finde ud af som led i det landsdækkende skolemadsforsøg. Når eleverne på udvalgte årgange vender tilbage efter juleferien, skal de nemlig samles til et gratis måltid hver dag i de næste 2,5 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum