Varsel om forhøjet vandstand i Assens på op til 1,96 meter
19.10.2023 14:03:56 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
DMI’s varsel om forhøjet vandstand er opjusteret for Assens Havn og de kystnære områder. Foreløbige prognoser spår, at vandstanden kan stige helt op til 1,96 m. natten til lørdag kl. 01.30, hvor den forventes at toppe.

- Med de aktuelle prognoser, vi ser ind i, vil jeg kraftigt opfordre borgerne i de berørte områder til at sikre deres huse med sandsække og i det hele taget få sikret kloakafløb m.v., siger Lars Evald Jensen, chef for Ejendom og Trafik.
- Desuden vil jeg kraftigt appellere til, at borgerne overholder de afspærringer, vi sætter op omkring havneområdet. Det kan være direkte livsfarligt at begive sig ind i området, da der kan være åbne kloakbrønde på grund af dæksler, som er løftet af som følge af de voldsomme vandmængder, lyder det fra Lars Evald Jensen.
Havneområdet afspærres fra fredag morgen kl. 05.00.
Udover forhøjet vandstand i Assens Havn, forventes der også forhøjet vandstand langs kysten, der kan få betydning for områderne:
- Assens by
- Næsvej – kolonihaverne, sommerhusområdet samt campingpladsen
- Helnæs by og Strandbakken
- Skovkrogen
- Brunshuse og Brydegård
- Torø Huse og Nyhuse
- Å Strandvej
- Nellemose og Nappen
- Aborg og Aborgminde
- Baagø
- Sandager og Emtekær
- Desuden afspærres Helnæs dæmningen forventeligt for gennemkørsel fra fredag kl. 19.00 til 07.00 lørdag morgen.
Borgere i de berørte områder, der ikke allerede er tilmeldt kommunens SMS-service, opfordres til at tilmelde sig, da Assens Kommune ved behov løbende kommunikerer ud til borgere i de berørte områder om situationen. Tilmelding sker via kommunens hjemmeside: https://www.assens.dk/vores-kommune/nyt-fra-assens-kommune/sms-service/
Berørte borgere sikres hjemmehjælp
I forhold til hjemme- og sygepleje til borgere i de berørte områder, er kommunens beredskabsplan trådt i kraft. Det betyder, at alle berørte borgere er informeret om de mulige ændringer, hvordan og hvornår de kan forvente hjælp. Samtidig er der sikret et akut beredskab, såfremt der opstår situationer med borgere, der har brug for det.
Stadig muligt at hente sand og sandsække
Borgerne har fortsat mulighed for at hente sandsække og sand ved tre depoter, der er oprettet. Sand og sandsække (findes i de to opstillede containere) på busholdepladsen ved siden af Arenaen, Rådhus Allé 35.
Desuden er der oprettet endnu et depot med sand på parkeringspladsen ved Søsportcenterets p-plads, Næsvej 26, 5610 samt et ved krydset Helnæsvej og Brydegårdsvej ved Brydegård. Bemærk, at der ikke vil være sandsække på depotet ved Søsportscenteret og ved Brydegård. Borgerne skal huske at medbringe egen skovl.
Lars Evald Jensen opfordrer borgerne til at holde sig opdateret om situationen i dagspressen og på kommunens facebookside samt hjemmeside www.assens.dk , der løbende bliver opdateret.
Ligeledes opfordres borgerne til at holde sig opdateret om situationen på:
- Beredskabs Fyns hjemmeside: www.beredskabfyn.dk
- DMI’s højvandtskort, der opdateres løbende: www.dmi.dk
- Fynbus og ændringer i busdriften: www.fynbus.dk
- Baagø Færgen og ændrede sejltider: www.assenshavn.dk Bemærk at Baagø færgen allerede nu oplyser, at de ikke forventer at gennemføre sejladser hele fredagen samt lørdag formiddag.
- Da Kulturkajen afspærres lukker biblioteket fra torsdag kl. 20.00 til mandag kl. 10.00.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål til Assens Kommunes generelle håndtering af varsel om forhøjet vandstand
Lars Evald Jensen, chef for Ejendom og Trafik, tlf. 2381 2800
Spørgsmål til vejafspærringer og sandsække
Freddy Heine Nielsen, driftsleder på Entreprenørgården, tlf. 2329 3990
Spørgsmål vedrørende afspærring af havnen og Baagøfærgen
Ole Knudsen, havnechef, tlf. 2041 4929
Spørgsmål til hjemme- og sygepleje
Stine Dideriksen, ældrechef, tlf. 2490 8557
Kontakter
Rikke StormKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 30 59 43 24risto@assens.dkOm Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Mental mistrivsel og social ulighed udfordrer fortsat folkesundheden - også i Assens Kommune23.3.2026 11:21:15 CET | Pressemeddelelse
Unge kvinders mentale sundhed er dårligere end alle andre befolkningsgruppers. Og der er en klar sammenhæng mellem lav grad af sundhed og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er blot nogle af resultaterne i den landsdækkende undersøgelse ”Hvordan har du det? 2025”. De samme tendenser ses i Assens Kommune.
Særlig demokrati-ordning bliver nu tradition17.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ved Kommunal- og Regionsrådsvalget i 2025 fik folkeskoleeleverne i Assens Kommune mulighed for at tage med deres forældre ned og stemme, uden de fik fravær i skolen den første lektion. Nu gør Assens Kommune ordningen til en tradition ved alle valg – også den 24. marts 2026.
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune9.3.2026 17:00:59 CET | Pressemeddelelse
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune om Plejehjemmet Sydmarksgården samt aftalen om servicedrift på Plejehjemmet Holmely. Assens Kommune afventer nu en politisk beslutningsproces, der skal afklare den videre drift.
Bågø er blandt finalisterne til kåring af Årets Ø 202626.2.2026 16:09:49 CET | Pressemeddelelse
Bågø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. En melding, som skaber stor stolthed på Bågø og i Assens Kommune.
Plejehjem får 2,6 mio. kr. til socialt udsatte ældre3.2.2026 06:23:44 CET | Pressemeddelelse
På Bofællesskabet Odensevej i Assens Kommune har det høj prioritet at skabe et værdigt liv for ældre med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der blandt andet er relateret til misbrug. Med midler fra Social- og Boligstyrelsen sætter plejehjemmet nu nye tiltag i gang for at øge livskvaliteten – herunder ansættelse af en socialpædagog og en sygeplejerske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum