Katte i skudlinjen i hele landet

I Vejle og omegn er to katte inden for den seneste måned blevet bragt til dyrlægen med skudsår. Den 29. september fik Missepigen på tre et halvt år "splittet venstre bagben i atomer," som den lokale dyreklinik skriver i et opslag på Facebook. Den måtte aflives. Den 5. oktober blev endnu en kat bragt ind. Det var et-årige Bluey, der "ankom blødende og med store smerter - skudt gennem maven. Men de anskudte katte fra Vejle er desværre ikke et særsyn. Det seneste år har der været ti sager hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 med katte, der er blevet skudt.

”Det er slet ikke i orden. Anskydning af katte er groft uforsvarlig og har karakter af mishandling, hvilket medfører stor lidelse og stress hos katten, som potentielt kan dø af sine kvæstelser,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Frem til 2014 var det faktisk lovligt at skyde katte på sin grund, hvis det var varslet overfor ejeren af katten. I dag må kun jægere skyde herreløse katte, og kun hvis det sker et sted, hvor man lovligt kan anvende sit skydevåben, og det sker dyreværnsmæssigt forsvarligt og uden forudgående indfangning. Og Dyrenes Beskyttelse vurderer ud fra sagerne, at der ikke står jægere bag anskydningerne. Organisationen opfordrer derfor til, at sådanne episoder anmeldes til politiet.

Mark- og vejfredsloven kræver, at katteejere holder styr på deres katte, men det giver ikke alle med et luftgevær lov til at skyde vildfarne katte.

"Katteejere bør i princippet hegne haven inde eller have en voliere til katten, da Mark- og vejfredsloven kræver, at man skal holde sin kat på egen grund, men det tilgodeser jo ikke kattens naturlige adfærd. Og under alle omstændigheder må man ikke skyde efter katte, bare fordi de færdes på ens grund," siger Yvonne Johansen.

Ejerløse katte bør være en kommunal opgave.

Gerningspersonerne bag jagten på katte bliver sjældent fanget, så der kan kun gættes om deres motiver. Men de stigende problemer med ejerløse eller strejfende katte lader til at være en faktor. Særligt i byerne er fødegrundlaget for kattene godt. De finder mad bag ved spisesteder og detailhandler, og mange borgere fodrer dem uden at vide, hvordan de faktisk bør forholde sig til kattene. Derfor er forholdene gode for, at de ejerløse katte kan formere sig, men det er ikke en opgave for privatpersoner uden jagttegn at regulere bestanden af katte.

"Det bør være kommunens ansvar at tage sig af de stigende problemer med ejerløse katte. Kattene kan være til stor gene for borgerne, og problemerne forsvinder ikke, blot fordi de ignoreres. Ejerløse katte skal ikke bekæmpes eller ses som skadedyr. Det handler om at hjælpe dem til bedre forhold. Sterilisation og kastration af ejerkatte er også enormt vigtigt i den sammenhæng," siger Yvonne Johansen.

Mange af de anskudte katte har været tamme, men det har sjældent været muligt at finde ejerne. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor alle katteejere til at få deres dyr chipmærket og registreret, gerne også øretatoveret, da det så bliver synligt for andre, at det er ejerkatte. Det kan også være en god idé at give dem et halsbånd på.