Stormflod: Oversvømmelse giver risiko for infektioner
Der er i de kommende dage varsel om risiko for stormflod flere steder i landet. Oplever du oversvømmelse fx i din kælder eller have, hvor regnvand eller vand fra vandløb og søer blandes med kloakvand, er det vigtigt, at du tager visse forholdsregler for at undgå at komme i kontakt med sundhedsskadelige bakterier og vira i vandet.
Kraftigt blæsevejr og regn kan give oversvømmelse i kælder eller have. Med oversvømmelser følger risiko for forurening med kloakvand, der indeholder sundhedsskadelige bakterier og vira. Rammes du af oversvømmelse, er det vigtigt, at du følger en række forholdsregler for kontakt med kloakvand for at undgå infektionsrisici.
"Bliver man ramt af oversvømmelse, skal man være særligt opmærksom på, om man kommer i kontakt med kloakvand," siger Anne Hempel-Jørgensen, der er overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed og fortsætter "Kloakvand kan indeholde sundhedsskadelige bakterier, vira og andre mikroorganismer fra menneskers fækalier og rotter. Det kan betyde risiko for infektioner og gener fra mave, tarm og åndedrætsorganer".
Anne Hempel-Jørgensen råder til, at man hurtigst muligt fjerner vand og fugt i boligen for at forebygge vækst af skimmelsvamp. Er der tale om overfladevand eller regnvand i kælder eller den øvrige beboelse, kan det blot tørres op og rengøres med vand og sæbe. Er der tale overløbende eller indtrængende kloakvand eller kloakslam, kræver det beskyttelse med værnemidler som gummistøvler og langskaftede gummihandsker. Kloakvand bør hverken komme i kontakt med huden, øjne eller mund, og det tøj, der bruges til oprydningsarbejdet, skal vaskes ved så høj temperatur som muligt – helst over 80 grader.
Oversvømmelse kan forurene haven
Har oversvømmelsen givet slam eller sediment i haven, anses det som udgangspunkt ikke for at udgøre en større sundhedsfare. Du skal dog bruge haven med omtanke og være ekstra omhyggelig med de almindelige hygiejniske forholdsregler.
"Du skal undgå at få rester af slam eller sediment på huden, i øjne eller mund og huske grundig håndvask og skift af fodtøj, når du går indendørs. Du bør undgå at lade børn lege på nyligt forurenet jord. Forurening i haven fra kloakvand nedbrydes typisk i løbet af nogle uger til få måneder," siger Anne Hempel-Jørgensen.
Du kan reducere forureningen ved at spule og vande de områder, hvor du færdes. Er du i tvivl, kan du hente råd om, hvordan du skal forholde dig hos professionelle rengøringsselskaber eller henvende dig hos dit forsikringsselskab.
Læs mere om forholdsregler for oversvømmelse med regnvand og kloakvand
Du kan også få mere information på:
Statens Serum Instituts side om retningslinjer ved vandskade
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Tjek at også din sygesikring er klar til OL10.7.2024 09:59:12 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere forbereder sig i disse dage til at deltage i festlighederne ved De Olympiske Lege i Paris. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at man tænker sygesikringen med i forberedelserne og orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort inden afrejsen. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke sikrer sig, at ens sygesikring er klar til rejsen.
Kend din dækning inden du rejser afsted på ferien25.6.2024 08:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere rejser snart på sommerferie til lande i EU. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at man orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort, så man i tilfælde af sygdom undgår at få en høj regning med hjem fra ferien.
Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på forebyggelse af tryksår med ny national kampagne8.4.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed lancerer i dag en national kampagne under titlen ”Forebyg tryksår” for at øge forebyggelsen af tryksår i det danske sundhedsvæsen. Kampagnen udspringer af de mere end 3.600 rapporterede utilsigtede hændelser om tryksår, som styrelsen har modtaget i løbet af 2022 og 2023.
Vælg altid en registreret kosmetisk behandler og klinik19.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed relancerer i dag kampagnen "Fillers uden filter", der de næste fire uger vil være aktiv på de sociale medier Facebook, Instagram og Snapchat. Kampagnen har til formål at understrege betydningen af at vælge en kosmetisk behandler eller klinik, som er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, når du ønsker en kosmetisk behandling.
Erfaringsopsamling fra tilsyn: Fortsat problemer med patientsikkerheden på landets bosteder28.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2022 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 166 sundhedsfaglige tilsyn på bosteder. Ud af de 166 tilsyn afdækkede hvert tredje tilsyn større eller kritiske problemer med patientsikkerheden. Det er en stigning i forhold til de tidligere år og udtryk for, at der generelt er udfordringer med patientsikkerheden på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum