Sprogforsker: Sprogligt fralægger politikerne sig ansvaret for den grønne omstilling
Klimarådet anklager politikerne for at fokusere for meget på teknologiske løsninger i stedet for gennem politiske beslutninger at bidrage til den grønne omstilling. Nu får de opbakning fra en så uventet kant som sprogforskningen.

Sprogforsker Søren Beck Nielsen, der er lektor i sprogpsykologi på Københavns Universitet, har analyseret det sprog, politikerne bruger i klimadebatten.
- Specifikt har jeg analyseret seks klimadebatter i DR2-programmet Debatten, men de konklusioner, jeg lander på, tror jeg kan overføres til andre klimadebatter. Min konklusion er, at politiske aktører sprogligt fraskriver sig ansvar for den omstilling, der koster noget, og for reduktionerne af CO2. I stedet henviser de til, at teknologien nok skal klare det for os, siger han og tilføjer:
- Så når Klimarådet og andre klimaorganisationer gang på gang og meget aktuelt med debatten om lagring af CO2 siger, at det er det, regeringen praktiserer, så er det præcis det samme, jeg kommer frem til ved at analysere retorikken og de konkrete udtalelser i de her debatter.
”Vi skal turde satse på ny banebrydende teknologi”!
Konkret har Søren Beck Nielsen analyseret seks debatter fra 2018 til 2022. Han har transskriberet alle de eksempler, hvor politikerne taler om og refererer til teknologi – både i bred forstand og som en konkret betegnelse for alle mulige forskellige løsninger. Resultatet af hans analyse er netop udkommet i den videnskabelige artikel “There is New Technology Here that Can Perform Miracles: The Discursive Psychology of Technological Optimism in Climate Change Policy Debates” i tidsskriftet Journal of Language and Politics (link)
Det vigtigste af mine analyse-spørgsmål har været, hvad politikerne gør, når de refererer til teknologi. Og her kan jeg se, at de jævnligt bruger teknologien til at fraskrive sig ansvaret for at forpligte sig på omstilling, siger Søren Beck Nielsen.
Analyseresultaterne har ført forskeren til tre konklusioner.
- Den ene er, at ofte når politikerne havner i en debatmæssig svær situation, hvor de skal forsvare en politik, der forsinker omstilling, så er teknologien sådan et slags joker-kort, de kan smide. Så når nogen i debatten siger, ”se hvor slemt det står til, hvorfor gør vi ikke noget mere?” så kan de svare, ”men det er jo også derfor, vi skal turde satse på ny banebrydende teknologi”. Det er et joker-kort, siger han.
Den anden konklusion er, at politikerne rent grammatisk konstruerer sætninger, hvor de fraskriver sig agens. Agens er den grammatiske betegnelse for den handlende; den der udfører noget, i en sætning.
- Teknologien bliver den aktive agent i mange sætninger. Så i stedet for at sige ’vi skal’ eller ’jeg skal’, så er det teknologien, der nok skal redde os. Teknologien skal klare det og det og det i fremtiden. Nogle gange laver de også sådan en slags dobbelt-agens-konstruktion, hvor de siger, ”vi skal investere i X, for at teknologien kan hjælpe os med X”. Men uanset konstruktion er det altså teknologien, der skal klare ærterne, forklarer Søren Beck Nielsen.
Sure pessimister
Det tredje eksempel, Søren Beck Nielsen har fundet, handler om, hvordan politikerne gør klimadebatten subjektiv.
- Jeg kan se, at politikerne også kaster en god portion konstrueret optimisme og subjektivitet ind i debatten. De konstruerer et modsætningsforhold mellem pessimisme og optimisme, og de, som plæderer for, at vi er nødt til at lave den bekostelige omstilling, er i virkeligheden bare lidt pessimister. Og dem, der tør satse på teknologien, har en god, optimistisk indstilling, forklarer han og tilføjer, at han ikke systematisk har undersøgt politikernes partiforhold i debatterne.
- Men jeg kan se, at der er en overvægt af blå ideologi hos dem, der abonnerer på teknologiløsningerne – hvilket formentlig ikke er så overraskende. Det, min undersøgelse kan bidrage med, er at se, helt ned på det sproglige niveau, hvad der sker i klimadebatten. Der er mange grunde til, at omvæltningen går for langsomt; noget handler om økonomiske interesser, noget om indstilling, at man sidder fast, ikke forstår alvoren, osv. Men en del af det kan garanteret også føres tilbage til, at politikerne har nogle sproglige registre at spille på og benytte sig af, fordi sprog jo bliver brugt til at konstruere verdener med.
Kontakter
Sprogforsker Søren Beck Nielsen
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mobil: 28 93 91 43
Mail: sbnielsen@hum.ku.dk
Pressemedarbejder Pernille Munch Toldam
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 29 92 41 69
Mail: pmunch@hum.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere på vej til at løse mexicansk mysterium6.10.2025 14:58:26 CEST | Pressemeddelelse
Christophe Helmke og Magnus Pharao Hansen har taget de første skridt til at løse et stort arkæologisk mysterium om den mexicanske oldtidsby Teotihuacan. Hidtil har ingen vidst, hvilket sprog teotihuacanerne talte og skrev.
Kirken var 1700-tallets distriktspsykiatri6.10.2025 10:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Det var ofte den lokale præst, som var med til at diagnosticere og behandle personer med psykiske lidelser i 1700-tallet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Forskere genopliver yoghurt lavet af… myrer3.10.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gammel opskrift på yoghurt lavet på myrer er blevet genskabt af forskere fra Københavns Universitet. I et studie viser de, hvordan myrer og de bakterier, der lever på dem, kan forvandle mælk til yoghurt. Det giver både ny viden om fortidens madtraditioner og en af nutidens store madtrends, og så kan studiet give inspiration til nye bæredygtige fødevarer.
Eksperter: Klimapolitik skal tilpasses hvert enkelt land3.10.2025 09:03:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har spurgt over 400 internationale eksperter, hvilke klimapolitikker der virker bedst. Der er ikke én løsning, som alle er enige om - bortset fra en CO₂-grænseafgift ved handel mellem lande, som et overraskende stort flertal støtter. Ellers viser undersøgelsen, at klimapolitik bør tilpasses det enkelte lands særlige forhold og behov.
Forskere: Tech-giganter omformer krigens logik2.10.2025 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når store virksomheder hjælper Ukraine med at opretholde landets digitale infrastruktur, så er der ikke blot tale om teknisk hjælp. De er aktive, politiske aktører, som omformer forholdet mellem stater og private virksomheder, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum