Sprogforsker: Sprogligt fralægger politikerne sig ansvaret for den grønne omstilling
19.10.2023 14:28:20 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Klimarådet anklager politikerne for at fokusere for meget på teknologiske løsninger i stedet for gennem politiske beslutninger at bidrage til den grønne omstilling. Nu får de opbakning fra en så uventet kant som sprogforskningen.

Sprogforsker Søren Beck Nielsen, der er lektor i sprogpsykologi på Københavns Universitet, har analyseret det sprog, politikerne bruger i klimadebatten.
- Specifikt har jeg analyseret seks klimadebatter i DR2-programmet Debatten, men de konklusioner, jeg lander på, tror jeg kan overføres til andre klimadebatter. Min konklusion er, at politiske aktører sprogligt fraskriver sig ansvar for den omstilling, der koster noget, og for reduktionerne af CO2. I stedet henviser de til, at teknologien nok skal klare det for os, siger han og tilføjer:
- Så når Klimarådet og andre klimaorganisationer gang på gang og meget aktuelt med debatten om lagring af CO2 siger, at det er det, regeringen praktiserer, så er det præcis det samme, jeg kommer frem til ved at analysere retorikken og de konkrete udtalelser i de her debatter.
”Vi skal turde satse på ny banebrydende teknologi”!
Konkret har Søren Beck Nielsen analyseret seks debatter fra 2018 til 2022. Han har transskriberet alle de eksempler, hvor politikerne taler om og refererer til teknologi – både i bred forstand og som en konkret betegnelse for alle mulige forskellige løsninger. Resultatet af hans analyse er netop udkommet i den videnskabelige artikel “There is New Technology Here that Can Perform Miracles: The Discursive Psychology of Technological Optimism in Climate Change Policy Debates” i tidsskriftet Journal of Language and Politics (link)
Det vigtigste af mine analyse-spørgsmål har været, hvad politikerne gør, når de refererer til teknologi. Og her kan jeg se, at de jævnligt bruger teknologien til at fraskrive sig ansvaret for at forpligte sig på omstilling, siger Søren Beck Nielsen.
Analyseresultaterne har ført forskeren til tre konklusioner.
- Den ene er, at ofte når politikerne havner i en debatmæssig svær situation, hvor de skal forsvare en politik, der forsinker omstilling, så er teknologien sådan et slags joker-kort, de kan smide. Så når nogen i debatten siger, ”se hvor slemt det står til, hvorfor gør vi ikke noget mere?” så kan de svare, ”men det er jo også derfor, vi skal turde satse på ny banebrydende teknologi”. Det er et joker-kort, siger han.
Den anden konklusion er, at politikerne rent grammatisk konstruerer sætninger, hvor de fraskriver sig agens. Agens er den grammatiske betegnelse for den handlende; den der udfører noget, i en sætning.
- Teknologien bliver den aktive agent i mange sætninger. Så i stedet for at sige ’vi skal’ eller ’jeg skal’, så er det teknologien, der nok skal redde os. Teknologien skal klare det og det og det i fremtiden. Nogle gange laver de også sådan en slags dobbelt-agens-konstruktion, hvor de siger, ”vi skal investere i X, for at teknologien kan hjælpe os med X”. Men uanset konstruktion er det altså teknologien, der skal klare ærterne, forklarer Søren Beck Nielsen.
Sure pessimister
Det tredje eksempel, Søren Beck Nielsen har fundet, handler om, hvordan politikerne gør klimadebatten subjektiv.
- Jeg kan se, at politikerne også kaster en god portion konstrueret optimisme og subjektivitet ind i debatten. De konstruerer et modsætningsforhold mellem pessimisme og optimisme, og de, som plæderer for, at vi er nødt til at lave den bekostelige omstilling, er i virkeligheden bare lidt pessimister. Og dem, der tør satse på teknologien, har en god, optimistisk indstilling, forklarer han og tilføjer, at han ikke systematisk har undersøgt politikernes partiforhold i debatterne.
- Men jeg kan se, at der er en overvægt af blå ideologi hos dem, der abonnerer på teknologiløsningerne – hvilket formentlig ikke er så overraskende. Det, min undersøgelse kan bidrage med, er at se, helt ned på det sproglige niveau, hvad der sker i klimadebatten. Der er mange grunde til, at omvæltningen går for langsomt; noget handler om økonomiske interesser, noget om indstilling, at man sidder fast, ikke forstår alvoren, osv. Men en del af det kan garanteret også føres tilbage til, at politikerne har nogle sproglige registre at spille på og benytte sig af, fordi sprog jo bliver brugt til at konstruere verdener med.
Kontakter
Sprogforsker Søren Beck Nielsen
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mobil: 28 93 91 43
Mail: sbnielsen@hum.ku.dk
Pressemedarbejder Pernille Munch Toldam
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 29 92 41 69
Mail: pmunch@hum.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Maskine i molekylestørrelse: Forskere har bygget verdens mindste turbine23.10.2026 11:57:52 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med centrale bidrag fra Københavns Universitet er lykkedes med at bygge et skrueformet molekyle, som drejer rundt, når man sætter strøm til det: en usynlig turbine i ekstrem miniature. Maskinen markerer et gennembrud inden for molekylære maskiner, og bedriften er netop udgivet i det prestigefyldte Nature.
Music can enhance the flavour of your food22.10.2026 08:10:00 CEST | Press release
Listening to music while you eat can shape the way your brain constructs flavour. A new study from the University of Copenhagen shows for the first time how sound and taste interact in the brain at a biological level.
Musik kan forstærke smagen af din mad22.10.2026 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du hører musik, når du spiser, kan det være med til at forme den måde, hjernen konstruerer din smagsoplevelse på. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, der for første gang giver et biologisk indblik i, hvordan lyd og smag smelter sammen i hjernen.
Danmark mangler loven, der kan få AI ud af den offentlige sektors digitale kirkegård21.10.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uklare regler spænder ben for brugen af kunstig intelligens i det offentlige. To juraforskere foreslår nu en samlet AI-lov, der kan skabe klarhed og styrke både innovation og borgernes retssikkerhed.
Mobilfri undervisning løfter karaktererne, viser stort eksperiment20.10.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende klarer sig bedre fagligt, når telefonen lægges væk i undervisningen. Effekten er størst blandt dem, der i forvejen har de laveste karakterer, viser et nyt internationalt studie fra bl.a. Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum