Forsvindende få danskere klager over synshaller
Selvom der hvert år bliver indkaldt over en million biler til syn, så ender kun omkring 100 sager årligt med en efterfølgende klager over synshallen. Det viser tal, som Færdselsstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Når danskere får deres bil synet i en af landets synshaller, ender det kun i forsvindende få tilfælde med, at ejeren af bilen efterfølgende klager over synshallen.
Det viser en opgørelse, som Færdselsstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Hvor der i hele 2022 var 119 klager, har Færdselsstyrelsen foreløbig modtaget 105 klager i 2023.
Det skal ses i lyset af, at der årligt bliver indkaldt over en million biler til syn herhjemme.
Og de få sager om uoverensstemmelser i forbindelse med syn er formentlig et udtryk for, der generelt er en høj kvalitet og god dialog mellem de ansatte i synshallerne og bilejerne, vurderer Troels Meier, der er direktør i Autoparts 24.
- Et bilsyn er noget, der nemt kan føre til misforståelser og uoverensstemmelser, men når der bliver indgivet så få klager hvert år, er det et tegn på, at synshallerne og kunderne er gode til selv at få løst uoverensstemmelser, inden de udvikler sig, siger han.
Ifølge Troels Meier er det også helt afgørende, at landets synshaller både har en god dialog med kunderne og en høj kvalitet, når de syner de over en million biler, der bliver indkaldt årligt.
- Synshallerne spiller en vigtig rolle i forhold til trafiksikkerheden på de danske veje. Både fordi de er med til at fjerne de mest farlige biler fra vejene, men også fordi de hjælper med at gøre mange bilejere opmærksomme på problemer, de ikke kendte til, siger han
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Import af benzinbiler fra Sverige i frit fald13.11.2024 11:43:37 CET | Pressemeddelelse
Mens det buldrer afsted med import af brugte elbiler fra Sverige, så er der samtidig historisk få brugte diesel- og benzinbiler, der er kommet til Danmark fra Sverige i 2024. Det viser en opgørelse, som Motorstyrelsen har foretaget for Autoparts24.
Danske bilister ignorerer bøder for millionbeløb9.10.2024 10:52:39 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det nu er et år siden, der blev indført nye regler for kørsel i landets miljøzoner, så er over halvdelen af alle de knap 20.000 udstedte bøder ikke blevet betalt. Det svarer til lige knap 19 millioner kroner. Det viser en ny oversigt, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Sager om erstatningskrav fra bilister til Vejdirektoratet er eksploderet5.9.2024 10:43:06 CEST | Pressemeddelelse
Alene i årets første seks måneder har Vejdirektoratet modtaget 360 erstatningskrav fra bilister, der har fået skader på bilen efter at have kørt på en statsvej. Det er 70 procent flere end hele sidste år, hvor der var 210 sager om erstatning. Samtidig er det kun i meget få tilfælde, der rent faktisk bliver udbetalt erstatning. Det viser nye tal, som Vejdirektoratet har udleveret til Autoparts24.
Se listen: Her holder danskerne deres biler kørende i længst tid20.8.2024 08:36:15 CEST | Pressemeddelelse
De seneste 20 år er den danske bilpark gået fra at være en af de ældste i EU til for nogle år siden at være en af de yngste. Men de seneste år er udviklingen vendt, så den gennemsnitlige alder på bilerne igen er begyndt at stige, og den udvikling ses særligt i en række kommuner. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Autoparts24 har analyseret.
Her er årets mest skrottede bilmodeller i Danmark18.6.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af skrotbiler har været nedadgående de seneste år, og de foreløbige tal for 2024 tyder ikke på, at den udvikling er ved at vende. Men en række bilmodeller er dog helt i top over dem, danskerne har skilt sig af med i årets første seks måneder. Det viser en ny opgørelse, som Autoparts24 har foretaget med tal fra Dansk Producentansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum