Sådan renser vi luft fra biogasanlæg
19.10.2023 07:54:07 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Dansk forskning har kortlagt hidtil ukendte variationer i emissioner fra biogasanlæg. Forskningen har nu ført til ny filter- og sensorteknologi, der kan eliminere nogle af de vigtigste kilder til lugt fra biogasanlæg.

Danmark har en verdensledende biogassektor, men udviklingen af dansk biogasproduktion skrider alligevel langsommere frem end forventet. Årsagen skal bl.a. findes i modstand mod planlagte anlæg som følge af bekymring over lugtgener.
Men nu har forskere fra Aarhus Universitet udviklet viden og teknologi til at imødegå lugtgener fra selv moderne, veldimensionerede biogasanlæg.
”Ved hjælp at ny sensorteknologi har vi været i stand til at måle kontinuerligt på den ventilationsluft, der udledes fra biogasanlæg. Her har vi fundet ganske betydelige variationer, der afhænger af, hvordan biomasserne behandles på anlægget. Variationer der kan give ophav til betydelige udslip af svovlbrinter, som anlæggets luftrensere har svært ved at håndtere,” siger lektor Michael Wegener Kofod fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi, leder af forskningsgruppen Microbial Conversion Technologies, der står bag forskningsprojektet, der går under navnet PEAK.
Biogasanlæg bruger allerede i dag filtre, der helt naturligt filtrerer afkastluften fra biogasproduktionen. Mange af disse filtre er biologiske filtre, der benytter naturlige mikroorganismer til at nedbryde svovlbrinterne, som ellers giver anledning til lugtgenerne.
Ved undersøgelse af to forskellige biogasanlæg opdagede forskerne imidlertid et meget dynamisk system, med periodevise udsving, der kan udfordre de biofiltre, der normalt renser afkastluften tilstrækkeligt til at eliminere lugtgener. Forskerne opdagede pludselige og voldsomme udsving i svovlbrinte-emissioner op til over en faktor 100 end normalen.
”Disse variationer kommer an på driften, specielt hvordan man håndterer og tilfører de biomasser til anlægget som biogassen produceres fra. Her ser vi disse voldsomme udsving, er noget man skal tage højde for når man designer og dimensionerer luftrensningssystemer,” fortsætter han.
På Aarhus Universitets eget biogasanlæg på Forskningscenter Foulum ved Viborg har forskerne derfor designet, udviklet og implementeret et stort forsøgsfilter udstyret med ny teknologi inden for både rensning og overvågning, sammen med virksomheden BBK bio airclean A/S. Bl.a. overvåges filteret online vha. en sensorplatform udviklet under projektet af en af de medvirkende virksomheder, Consibio.
”Med det setup vi har nu, kan vi sænke udsvingene i en sådan grad, at de biologiske filtre kan følge med. Det betyder minimale svovlbrinte- emissioner. Noget af det teknologi vi har udviklet som del af projektet kan gøre rensningen endnu bedre. Det er superrelevant det her, for nu ved vi, hvorfor der kan være problemer med biogas-emissioner, og vi ved, hvordan vi løser problemerne,” siger Michael Wegener Kofod.
Han bakkes op af professor Anders Feilberg, Aarhus Universitet:
”Med PEAK-projektet har vi fået en langt bedre forståelse af, hvad der giver anledning til lugtgener ved biogasanlæg, og hvordan vi stopper processen. Med den nye teknologi giver vi muligheden for at eliminere lugtgener,” siger han.
PEAK projektet ledes af Aarhus Universitet og udføres i samarbejde med BBK bio airclean A/S, Consibio og Nature Energy. Projektet er blevet støttet af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) med 6.677.801 kr.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Michael Wegener KofodAarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Tlf:93521051mvk@bce.au.dkProfessor Anders FeilbergAarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Tlf:30896099af@bce.au.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Vådlægning af tørvemoser ramt af alvorlige naturbrande kan give uventet klimafordel20.8.2026 13:50:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny videnskabelig artikel fra projektet WetHorizons, der ledes af Aarhus Universitet, viser, at alvorlige naturbrande kan ændre tørvens egenskaber så markant, at de metanudledninger, der opstår ved vådlægning, falder med mere end 90 procent. Resultaterne kan få betydning for fremtidens restaurering af kulstofrige jorde i en verden med flere naturbrande.
Fra mark til mælk: Jagten på den klimavenlige græsmark20.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsprojektet ClimateReach undersøger forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet sammen med en række partnerne fra industrien, om nye græsarter kan bidrage til en mere klimavenlig mælkeproduktion ved både at lagre mere kulstof i jorden og reducere køernes metanudledning.
Mider truer danske honningbier: AU-forskere viser vejen til kemifri bekæmpelse19.8.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år dør en stor del af de danske bifamilier af varroamiden og de sygdomme, den spreder. To nye rapporter Aarhus Universitet præsenterer biavlere for to kemifri bekæmpelsesmuligheder: Avl og yngelpause.
Muslinger kan også være bange19.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er god grund til at klappe i, når parasitterne kommer forbi. Ny forskning viser, hvordan “frygtens økologi” får blåmuslinger til markant at ændre adfærd – med konsekvenser, der kan række langt ud over den enkelte musling.
Sådan skal mini-organer afsløre, hvordan infektioner kan give kræft13.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet vil bruge laboratoriedyrkede mini-organer til at undersøge, hvordan bakterier og virus ændrer menneskeligt væv og øger risikoen for kræft. Forskningen er en del af det europæiske TagTIC-projekt, og målet er at finde nye muligheder for forebyggelse og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

