Varsel om forhøjet vandstand i Assens
18.10.2023 16:25:35 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
DMI har udsendt varsel om, at vandstanden i Assens Havn forventes at stige til ca. 1.25 m over daglig vande allerede fredag morgen. Foreløbige prognoser spår imidlertid, at vandstanden kan stige helt op til 1.83 m. lørdag morgen kl. 03.00, hvor den forventes at toppe.

Til sammenligning nåede vandstanden i 2017 op på 1,62 meter over normalen, mens den i 2019 steg til ca. 1,5 meter. Nordre Havnevej og Ved Stranden forventes derfor at blive afspærret fra ca. kl. 05.00 fredag morgen.
Udover forhøjet vandstand i Assens Havn, forventes der også forhøjet vandstand langs kysten, der kan få betydning for områderne:
- Næsvej og kolonihaverne
- Strandbakken på Helnæs
- Skovkrogen
- Brunshuse
- Torø Huse Vej
- Å Strandvej
Desuden er der risiko for, at Helnæs dæmningen spærres for gennemkørsel i en periode i løbet af fredag og lørdag. Der vil blive sendt varsel ud om dette, hvis der bliver behov for at spærre dæmningen.
Afhentning af sandsække
Varsel om forhøjet vandstand skyldes, at en kraftig vind i løbet af torsdag presser en stor mængde vand ind i Lillebælt.
-Lige nu er vi i gang med at advisere naboerne i de berørte områder via sms om risikoen for den forhøjede vandstand, siger Lars Evald Jensen, chef for trafik og ejendom, og fortsætter:
Beredskabet har kørt sandsække ud, ligesom der også er kørt sand ud, som borgerne kan fylde i sækkene.
Sandsækkene (findes i de to opstillede, røde containere) og sandet er placeret på busholdepladsen ved siden af Arenaen, Rådhus Allé 35.
Desuden oprettes der et depot med sand på parkeringspladsen ved krydset Helnæsvej og Brydegårdsvej ved Brydegård. Der vil ikke være sandsække på depotet ved Brydegård.
Det er muligt at hente sand og sække fra kl. 16.00 onsdag eftermiddag. Husk at medbringe egen skovl.
Som borger er man selv ansvarlig for at sikre sin bolig. Alle borgere, der har boliger i de berørte områder, opfordres derfor til at tage deres forholdsregler for at beskytte sig mod vandet. På www.klimatilpasning.dk kan man se, hvordan man forbereder og sikrer sin bolig mod forhøjet vandstand.
Lars Evald Jensen opfordrer borgerne til at holde sig opdateret om situationen i dagspressen og på kommunens facebookside samt hjemmeside www.assens.dk , der løbende bliver opdateret.
Ligeledes opfordres borgerne til at holde sig opdateret om situationen på:
- Beredskabs Fyns hjemmeside: www.beredskabfyn.dk
- DMI’s hjemmeside: www.dmi.dk
- Fynbus og ændringer i busdriften: www.fynbus.dk
- Baagø Færgen og ændrede sejltider: www.assenshavn.dk Bemærk at Baagø færgen allerede nu oplyser, at de ikke forventer at gennemføre sejladser hele fredagen samt lørdag formiddag.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål til Assens Kommunes generelle håndtering af varsel om forhøjet vandstand
Lars Evald Jensen, chef for Ejendom og Trafik, tlf. 2381 2800
Spørgsmål til vejafspærringer og sandsække
Freddy Heine Nielsen, driftsleder på Entreprenørgården,
tlf. 2329 3990
Spørgsmål vedrørende afspærring af havnen og Baagøfærgen
Ole Knudsen, havnechef, tlf. 2041 4929
|
|
Kontakter
Rikke StormKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 30 59 43 24risto@assens.dkOm Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Kulturprojekt skal hjælpe unge tættere på job og uddannelse22.6.2026 09:44:46 CEST | Pressemeddelelse
Kulturprojekt med genbrugskunst skal løfte unges trivsel og udvikling, så de bliver klar til at tage næste skridt i retningen af job og uddannelse.
Assens Kommune tester kombinationen af samskabelse og fast-track vådområder i stor skala11.6.2026 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu har fasttrack-metoden, som baner vejen for hurtigere udtagning af landbrugsjord og reduktion af kvælstof til havet, vist sit sande potentiale, efter Assens Kommune, Envidan og lodsejerne har testet metoden i stor skala i et helt opland.
Snart går arbejdet i gang på den gamle banestrækning8.6.2026 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. juni 2026 tages det første spadestik til en længe ventet sti, som skal binde Assens, Ebberup, Flemløse og Glamsbjerg tættere sammen og give mulighed for en mere sikker vej til skole og uddannelse.
Nye politiske pejlemærker skal styrke beskæftigelsen i Assens Kommune4.6.2026 06:01:59 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget har netop godkendt 5 politiske pejlemærker, der sætter den overordnede politiske retning for kommunens beskæftigelsesindsats. Pejlemærkerne kaster blandt andet et særligt lys på det store antal unge, som står uden job og uddannelse.
Sådan kommer Assens midtby til at se ud i sommeren 20263.6.2026 11:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Snart begynder opsætningen af det byrumsinventar, som igen skal skabe liv og aktivitet i Assens Midtby ind over sommeren. Et byudviklings- og byrumsforsøg, som på sigt skal skabe liv og aktivitet i bymidten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum