Dansk Flygtningehjælp

Tre jordskælv på en uge i Afghanistan har efterladt familier traumatiserede

Del

Dansk Flygtningehjælp (DRC) har været til stede i de hårdest ramte områder af Herat-provinsen, siden det første jordskælv ramte. Nye jordskælv og efterskælv hæmmer nødhjælpsindsatsen og genopbygningsarbejdet, hvilket får Dansk Flygtningehjælp til at frygte, at familier vil blive tvunget til at bo i telte henover vinteren.

De fleste huse i det jordskælvsramte område er så ødelagte, at de vil være umulige at reparere.
De fleste huse i det jordskælvsramte område er så ødelagte, at de vil være umulige at reparere. Dansk Flygtningehjælp

Tre store jordskælv og flere efterskælv har rystet den vestlige del af Afghanistan i den seneste uge, dræbt tusinder og jævnet landsbyer med jorden. Mere end 27.155 mennesker er blevet direkte påvirket af jordskælvene. Der er ifølge FN flest kvinder og børn blandt de dræbte. Den konstante frygt for nye skælv har efterladt folk bange, paniske og traumatiserede. Tusinder bor stadig i nærheden af ​​ruinerne fra deres tidligere hjem, hvor de enten sover i det fri eller har søgt ly i telte på grund af frygten for efterskælv. 

“En af efterskælvene var så kraftige, at det føltes som om, vi blev sparket nedefra. Kvinder kom ud af teltene løbende, grædende og råbende efter deres familiemedlemmer. I mens andre kaldte på dem, der stadig opholdte sig i de bygninger, der endnu ikke var kollapset. Bagefter forsøgte folk at falde til ro og trøste hinanden. De her mennesker havde allerede overlevet det første jordskælv, blot for at blive hjemsøgt af flere skælv hver dag,” siger Sultan Rahim, lokal DRC-medarbejder i Afghanistan, som var til stede i en af ødelagte landsbyer, da et efterskælv ramte. 

På baggrund af DRC’s mangeårige erfaring med at lede nødberedskab i Afghanistan, er organisationen blevet udpeget af OCHA til at vurdere behovene for nødhjælp i de værst ramte lansbyer i Zindajan, Kushk og Gulran-områderne i Herat provinsen. Men indsatsen er blevet forsinket på grund af jordskred, blokerede veje og de fortsatte efterskælv. Endvidere har en sandstorm ødelagt flere af de telte, hvor familier havde søgt ly, efter de mistede deres hjem under de første jordskælv. 

null
Dansk Flygtningehjælp

"Vi forsøger fortsat at nå ud til familier og landsbyer for at yde støtte. Men hver dag står vi over for nye udfordringer som blokerede veje, nye jordskælv og en sandstorm. Vi har sagt til vores lokale ansatte i Herat-provinsen, at de gerne måtte tage fri for at være sammen med deres familier, men de valgte alle at blive. Deres engagement er inspirerende,” siger Mohammad Shakib Herayzad, områdechef for den vestlige del af Afghanistan. 

Behovet for at genopbygge nu er enormt. Flere huse er styrtet fuldkomment sammen, og andre er umulige at reparere, da skaderne er for store. Vinterener lige på trapperne, hvilket skaber et begrænset tidsrum til at sikre ordentlige boliger til de mange hjemløse familier. Derfor frygter Dansk Flygtningehjælp, at flere vil blive tvunget til at bo i telte vinteren over.  

»Den afghanske befolkning lider allerede under en af ​​verdens værste humanitære kriser, som nu er yderligere forværret af de tre jordskælv. Vi arbejder ihærdigt for at nå ud med nødhjælp til de tusindvis af berørte mennesker, men vi skal også hjælpe på langsigt. Når vi går ind i vinteren, er vi nødt til at sikre, at der er midler, så vi kan imødekomme behovet for hjælp og ikke lade opmærksomheden svinde. Vi er klar til at hjælpe det afghanske folk hele vejen, men vi kan ikke gøre det uden yderligere finansiering fra donorer,” siger programleder i Afghanistan, Giulia Canali. 

I slutningen af ​​juli 2023 blev kun 27 procent af de humanitære behov i Afghanistan finansieret. Afghanistan har siden 2021 modtaget mindre og mindre humanitær støtte og er i stigende grad blev nedprioriteret. Fortsætter den udvikling, frygter Dansk Flygtningehjælp, at den nødvendige finansiering til genopbygningsindsatsen ikke vil nå de mange udsatte familier før vinteren.  

null
Dansk Flygtningehjælp

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Flere landsbyer er blevet jævnet med jorden efter tre jordskælv og flere efterskælv har ramt Afghanistan på en uge.
Flere landsbyer er blevet jævnet med jorden efter tre jordskælv og flere efterskælv har ramt Afghanistan på en uge.
Dansk Flygtningehjælp
Download
Dansk Flygtningehjælp er til stede i flere af de hårdest ramte landsbyer i Zandajan området i den vestlige del af Aghanistan.
Dansk Flygtningehjælp er til stede i flere af de hårdest ramte landsbyer i Zandajan området i den vestlige del af Aghanistan.
Dansk Flygtningehjælp
Download
Flere landsbyer er blevet jævnet med jorden efter tre jordskælv og flere efterskælv har ramt Afghanistan på en uge.
Flere landsbyer er blevet jævnet med jorden efter tre jordskælv og flere efterskælv har ramt Afghanistan på en uge.
Dansk Flygtningehjælp
Download

Links

Om Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er samtidig en af verdens førende organisationer med speciale i at hjælpe mennesker på flugt. Vi arbejder for verdens flygtninge i 40 lande rundt om i verden.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp

Udtalelse fra generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, efter USA's permanente annullering af næsten al udviklingsstøtte27.2.2025 16:53:13 CET | Pressemeddelelse

DRC Dansk Flygtningehjælp er dybt rystede over meddelelsen fra den amerikanske regering, der vil opsige næsten alle sine bistandskontrakter, og vi advarer om katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker, der er tvunget på flugt og lever i konfliktramte og skrøbelige lande. Den øjeblikkelige annullering af over 10.000 kontrakter verden over er et stort chok, der hidtil ikke er set før i den humanitære sektor. Dette begyndte, da den amerikanske regering annoncerede Stop Work Orders for alt sit hjælpearbejde den 24. januar 2025, i en periode på 90 dage. Modtagere af amerikansk støtte har kæmpet for at tilpasse sig og reagere på udviklingen i løbet af den sidste måned. DRC vurderede, at på grund af den oprindelige frysning risikerede over to millioner mennesker at miste adgang til essentielle og livreddende tjenester leveret af DRC og finansieret af den amerikanske regering. I aftes modtog DRC over 20 varsler om opsigelse af amerikansk bistand til projekter i lande som Den Centrala

Efter tre års krig risikerer manglende finansiel støtte i Ukraine at få langsigtede konsekvenser24.2.2025 11:40:15 CET | Pressemeddelelse

Tre år inde i eskaleringen af krigen i Ukraine understreger Dansk Flygtningehjælp (DRC) behovet for vedvarende international støtte for at forhindre forværrede humanitære forhold og langsigtede udfordringer for landets genopbygning og stabilitet. Mens konflikten fortsætter, lever mere end 3,4 millioner mennesker på flugt internt i Ukraine. For den gruppe især, bliver levevilkårene konstant sværere, det er sværere at finde arbejde og adgangen til vigtige ydelser er begrænset. . Civile tab forbliver også høje – i januar 2025 blev mindst 139 civile dræbt og 738 såret, en stigning på 27% fra året før. Konsekvenserne af krigen rækker ud over de humanitære behov. Antallet af tilfælde af kønsbaseret vold er stigende, men ofrene har begrænset adgang til at få hjælp. Derudover udgør landminer og ueksploderet ammunition en stor fare i mange områder og begrænser menneskers bevægelsesfrihed, landbrugsproduktion og økonomisk genopbygning. Tusindvis af sårede personer har brug for løbende medicinsk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye