Fængselsbetjente chikaneres på Facebook
Fængselsforbundets medlemmer oplever i stigende grad chikaner på de sociale medier.

På det seneste har en række betjente gentagende gange modtaget beskeder fra maskerede personer på Facebook: ”Bliv fængselsbetjent ligesom [navn] den fucking møgso,” står der for eksempel.
Efterfølgende bliver betjentene ringet op.
Det er blandt andet betjente fra Nyborg Fængsel og Vestre Fængsel, som har oplevet de truende beskeder.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen tager kraftigt afstand fra chikanerne: ”Det er uacceptabelt og usmageligt, at vores kollegaer oplever dette på grund af deres arbejde. Det skaber selvfølgelig utryghed og bekymring at modtage den slags, når du sidder derhjemme. Det er langt over grænsen at blive antastet på denne måde i den private sfære.”
Forbundsformanden peger på, at chikanerne kan være en konsekvens af, at indsatte skaffer sig adgang til navne på fængselsbetjente ved at søge aktindsigt. En problemstilling regeringen nu forsøger at dæmme op for med et nyt lovforslag.
”Vi er glade for lovforslaget. Det er for nemt at få fat i navne på de fængselsbetjente, som du har været i berøring med. Vi oplever i perioder en strøm af henvendelser fra indsatte, som gerne vil se deres sagsakter. Det kan måske godt være, at nogle af dem gerne vil se deres personjournal og udskrift af urinprøver, men for mange handler det alene om at få fat i navne på fængselsbetjentene,” siger Bo Yde Sørensen.
I nogle tilfælde har indsatte fået udleveret navne på helt op til 80 fængselsbetjente på én gang. En undersøgelse blandt forbundets medlemmer viser, at der er tale om en generel problemstilling i Kriminalforsorgen. Hver anden fængselsbetjent har oplevet at få sit navn udleveret til en indsat i forbindelse med en aktindsigt.
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkOm Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsbetjente venter årevis på at få afgjort deres arbejdsskader30.10.2025 09:25:26 CET | Nyhed
Ventetiden på arbejdsskadesager hos AES skaber magtesløshed for Fængselsforbundets medlemmer som Christina, der har ventet i uvished i tre år.
Alle fængselsbetjente arbejder ekstra for at få driften til at køre rundt i Danmarks kvindefængsel23.10.2025 14:01:47 CEST | Nyhed
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Jyderup Fængsel er stærkt bekymret for personalesituationen i kvindefængslet, som fylder fire år i oktober.
Bekymrende udvikling i de nordiske fængsler23.9.2025 16:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver stadig mere udfordrende at opretholde det særlige nordiske fængselssystem, der er kendetegnet ved god personaledækning, høj dynamisk sikkerhed og fokus på kriminalitetsforebyggelse. Sådan lyder budskabet fra Nordiske Fengselsfunktionærers Union (NFU), der i denne uge afholder konference i Odense. NFU er et samarbejde mellem fagforeningerne i Norge, Finland, Island og Danmark.
Worrying development in Nordic prisons23.9.2025 16:22:28 CEST | Pressemeddelelse
It is becoming increasingly challenging to maintain the special Nordic prison system, characterised by high staff-to-inmate ratios, dynamic security, and a focus on crime prevention. That is the message from the Nordic Prison Officials Union (NFU), which is organising a conference in Odense this week. NFU is a collaboration between the prison unions in Norway, Finland, Iceland, and Denmark.
Uklarheder på Kriminalforsorgens nye afdelinger for terrordømte4.9.2025 12:48:38 CEST | Nyhed
To helt nye afdelinger skal opruste arbejdet omkring terrordømte og radikaliserede indsatte. De ansatte oplever opstartsfasen som uklar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum