Tænketanken Prospekt

Borgernes krav om tryghed kommer til at presse hensynet til frihed

Del

Da Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sidste år fandt sammen i en regering hen over midten, var det ikke blot et opgør med en politisk tendens til blokpolitik. Det var også et tegn på, at præmissen for politik i Danmark er ved at ændre sig. Det udfordrer de traditionelle ideologier og politiske skillelinjer.

Vi er gået ind i sikkerhedsstatens epoke. Det viser seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt i et nyt notat ”Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat”. Dette har afgørende indflydelse på vores måde at forstå politiske og samfundsmæssige diskussioner. Det er spillepladen for politik, som er under forandring.

Blandt hovedpointerne i notatet er:

  • Sikkerhedsstaten er kendetegnet ved, at vi vil acceptere langt større statslig kontrol og overvågning end tidligere. Det så vi allerede under corona-krisen. Pointen er dog generel. Det handler også om social stabilitet, miljø, klima, energi, forsyningssikkerhed og udenrigshandel.
  • Sikkerhedsstaten betyder, at vi kommer til at lægge større vægt på ”nationale interesser” end ”etiske værdier”, sådan som det blev tydeligt i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens paradigmeskifte i udenrigspolitikken til såkaldt ”pragmatisk idealisme.”
  • I sikkerhedsstaten er der desuden en tendens til at afkoble civilsamfundet og dets institutioner, sådan som vi så det i forbindelse med striden om afskaffelsen af St. Bededag. Staten vil forsøge at ”afpolitisere” centrale politiske områder. Det udfordrer det folkelige fællesskab og samfundspagten.
  • Selvom mange vil være kritisk over for udviklingen, er sikkerhedsstaten en nødvendig følge af grundlæggende politiske forandringer, hvor verden er blevet markant mere usikker.
  • Det er dog vigtigt at fastholde, at den nye virkelighed stiller politikerne over for et dilemma om at afbalancere kravet om tryghed med frihed.

Hele notatet kan læses på Tænketanken Prospekts hjemmeside

Kontakter

Om Tænketanken Prospekt

Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

Staten kan ikke være værdineutral8.7.2024 12:00:03 CEST | Pressemeddelelse

De seneste mange år har vi diskuteret værdier. Værdidebatten får næring fra debatten om integration, multikulturalisme samt livs- og familieformer. En grundsten i debatten er den liberale opfattelse, at staten skal være værdineutral. Det er op til borgerne at identificere og at realisere deres egne idealer om det gode liv. Men idealet om den værdineutrale stat kortslutter værdidebatten. Det viser et nyt notat fra Tænketanken Prospekts 'Program for etik og værdibaseret udvikling'. Notatet er forfattet af ph.d. og dydsetisk rådgiver ved Tænketanken Prospekt, Alexander Sokol. ”Idealet om værdineutralitet er udbredt. Særligt hos folk der opfatter sig som liberale. Men akademisk forskning har vist, at idealet om neutralitet er så vidtrækkende, at det er kategorisk umuligt. Faktum er, at alle stater i praksis vil fremme visse måder at leve på,” understreger Alexander Sokol. Ifølge notatet betyder dette, at vi har vanskeligere ved at diskutere værdier og etik. Det betyder igen, at vi er dårli

Nyt notat: Demokratiets lovmaskine er defekt3.6.2024 11:59:36 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, peger adjungeret rådgiver, ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen, på afgørende problemer ved lovgivningsprocessen. Den politiske debat i de senere år viser, at vi har problem. Det drejer sig om måden, hvorpå folkestyret lovgiver. Selvom spørgsmålet kan virke teknisk, er en sund lovgivningsproces en integreret del af et velfungerende folkestyre. Morten Jarlbæk Pedersen introducerer til problemet med vores ”defekte lovmaskine” og hvad det betyder for vores demokratiske proces. I notatet peges der på følgende: I den demokratiske retsstat er der regler og procedurer for, hvordan beslutninger skal tages. Det sikrer inddragelse, det sikrer lydhørhed, det sikrer, at man overvejer konsekvenserne af beslutningerne. Den offentlige debat har vist, at demokratiets lovmaskine ikke er velsmurt. Det er ikke nok at se på forholdet mellem medier og politikere eller udelukkende på vilkårene for Christiansborg-politik. Debatten må også handle om lovgivningsproces, embedsv

Ekstra fokus på at fastholde den etiske refleksion31.5.2024 09:25:07 CEST | Pressemeddelelse

Freja Cæcilie Petri Bondgaard er uddannet teolog fra Aarhus Universitet (2021) med baggrund i og interesse for etik. Freja har tidligere været ansat som akademisk medarbejder hos Det Etiske Råd (Nationalt Center for Etik) og har senere arbejdet som freelancer inden for kommunikation og journalistik. Freja Cæcilie Petri Bondgaard tiltræder 1. juni 2024 som projektkonsulent i Tænketanken Prospekt med fokus på udarbejdelse af undervisningsmaterialer, facilitering af debatarrangementer og gennemførelse af podcasts om flere af sundhedsetikkens helt aktuelle emner: fertilitet, abort, aktiv dødshjælp og organdonation. Direktør i Tænketanken Prospekt Søren Peter Hansen glæder sig over ansættelsen af Freja Cæcilie Petri Bondgaard og udtaler i den forbindelse: ”Freja har foruden sit virke som kulturskribent og anmelder for diverse dagblade (Kristeligt Dagblad, POV. International etc.) deltaget aktivt i den offentlige debat særligt inden for en række etiske emner, hvor hun forsøger at skabe oplys

Nyt notat: Nedvurdering af omsorgsarbejdet er et reelt problem24.5.2024 11:43:21 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt argumenterer rådgiver Alexander Sokol for, at det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet overses i vores offentlige samtale. Baggrunden for notatet er, at diskussionen om omsorgsarbejdets værdi er blevet et centralt emne i den offentlige debat - senest med den feministiske debattør Emma Holtens bog Underskud, der for alvor har gjort emnet relevant. Sokol argumenterer i notatet for at: • Det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet nedvurderes i det moderne samfund. • Nedvurderingen skyldes bl.a. de moralske konklusioner, der ofte drages af økonomisk teori • Nedvurderingen af omsorgsarbejdet er et kollektivt valg baseret på mangelfulde filosofiske, økonomiske og politiske argumenter • Bedre argumenter vil føre til et bedre, mere omsorgsfuldt og mere retfærdigt samfund. • Opmærksomhed på nedvurdering af omsorgsarbejde har relevans udover feminismen, fordi det også vedrører nedprioriteringen af familiers vilkår i almindelighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye