Verdo Energy Systems leverer energianlæg på halv tid
En særtransport tværs gennem Aalborg by og over Limfjordsbroen gav mandag de morgenfriske aalborgensere lidt af et særsyn. Årsagen var en usædvanlig levering af et energianlæg fra Verdo Energy Systems i Herning til Aabybro Fjernvarme.

Det er ikke hver dag, at to cirka 20 meter lange og 6,6 meter høje transporter med over 50 tons tunge hovedelementer til et energianlæg triller over Limfjordsbroen med 10 km/t, men det var netop, hvad der skete tidligt mandag morgen.
”Det er ret usædvanligt, men faktisk er det den eneste mulige rute over Limfjorden. Det er det eneste sted med nok frihøjde, og det har heller ikke været muligt at sejle tættere på med den korte leveringsfrist,” siger Casper Dybdahl Juul fra Verdo Energy Systems, som er projektleder på leveringen.
Transporten er en 10MW biomassekedel til Aabybro Fjernvarme. I Aabybro er hundredvis af nye fjernvarmekunder i blandt andet Biersted koblet på fjernvarmenettet, og derfor har det hastet med at få tilsluttet endnu en kedel på det eksisterende fjernvarmeværk. Kedlen skal nemlig sikre, at kunderne kan holde varmen hele vinteren uden brug af dyr fossil gas.
”Normalt tager det cirka et halvt år at levere en kedel som den her, men for at hjælpe med forsyningssikkerheden, har vi sat det ambitiøse mål at gøre det på halv tid - og for at nå det, er kedlen samlet i større enheder på fabrikken, end vi er vant til,” forklarer Casper Dybdahl Juul.
Han glæder sig over det teamwork, der har gjort det muligt at levere anlægget på den halve tid. Om 14 dage bliver anlægget løftet på plads i Aabybro, og efter planen vil der allerede i løbet af december være ild i den nye kedel, så den kan levere varme til Aabybro og omegn.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder

Links
Om Verdo Energy Systems
Verdo Energy Systems er en del af Verdo-koncernen. Selskabet dækker hele processen fra design til drift af energianlæg og har mere end 30 års erfaring med udvikling og etablering af individuelle løsninger tilpasset specifikke behov til det industrielle marked og forsyningsselskaber i hele Europa.
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.
Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S
Randers holder dampen oppe på den grønne omstilling31.1.2025 10:42:33 CET | Pressemeddelelse
Flere fjernvarmeprojekter i Danmark blev sidste år lagt ned på grund af manglende tilslutning. Sådan gik dog ikke i Randers, hvor randrusianerne havde travlt med at tilslutte sig fjernvarmen.
Verdo i stor omlægning: Flytter alle stabsfunktioner ud i forretningerne23.1.2025 08:26:21 CET | Pressemeddelelse
De enkelte selskaber i Verdo-koncernen får fremover selv ansvar for alle støttefunktioner såsom HR, IT, Indkøb og Marketing og Kommunikation. Ændringen skal styrke de enkelte forretningsben og sikre et mere direkte ansvar for resultaterne.
Overvældende interesse for fjernvarme i Assentoft17.1.2025 11:12:20 CET | Pressemeddelelse
Over 500 lokale borgere mødte op til informationsmøde om fjernvarme i Assentoft. Hos Verdo er man glad for den store interesse. Nu begynder arbejdet med at lægge rørene i jorden.
Verdo opkøber laderstander-konkurrenten HomeCharge3.1.2025 10:21:36 CET | Pressemeddelelse
Verdo har pr. 1. januar opkøbt og overtaget ladeoperatøren HomeCharge, hvilket styrker energikoncernens position på det danske marked for ladestandere. Ifølge chefen for Verdo Go Green, der står bag opkøbet, er Verdo dog ikke færdig med at opkøbe og konsolidere sig som ladeoperatør.
Verdo’s CEO får nyt job og vender tilbage til logistikbranchen13.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 5 år som CEO i energikoncernen Verdo har Jakob Flyvbjerg Christensen opsagt sin stilling og fratræder med udgangen af maj 2025. Senest pr. 1. juni 2025 vil han være at finde som ny CEO hos Danske Fragtmænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum