LEGOLAND® vil skabe verdens største LEGO® byggede græskarmark til halloween med hjælp fra gæsterne
17.10.2023 08:36:46 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
I en sjov og kreativ fejring af halloween inviterer LEGOLAND® alle gæster til at deltage i opbygningen af verdens største LEGO® byggede græskarmark, som kan opleves i picnicområdet i Piratland i LEGOLAND gennem hele halloweenperioden. LEGOLAND håber, at efterårsferien især kan være med til at sætte endnu flere, unikke LEGO® græskar på marken, som måske bliver verdens største.

Under Halloween er byggeoplevelsen LEGOLAND® Gallery forvandlet til ”Pumpkin Gallery”, hvor gæsterne virkelig kan lade deres fantasi og kreativitet løbe løbsk ved at konstruere deres helt egne LEGO® græskar. Hver dag under hele halloween vil gæsternes nybyggede LEGO® græskar fra dagen løbende blive placeret på græskarmarken af skøre fugleskræmsler med deres græskar-trækvogn. På den store græskarmark vil gæsterne kunne nyde synet af hundrede-, måske tusindvis af fantastiske LEGO® græskar i forskellige størrelser, farver og former - og måske kunne spotte deres eget LEGO® græskar.
”Vi er meget begejstrede for at bringe denne idé til live og skabe noget så spektakulært som verdens største LEGO® byggede græskarmark lige her i LEGOLAND. Vi glæder os til at se alle vores gæsters unikke græskar og opfodrer alle til at lægge vejen forbi Pumpkin Gallery under deres besøg i LEGOLAND®”, siger Christina Østergaard, der er eventansvarlig i LEGOLAND®.
(U)hyggelige aktiviteter i hele efterårsferien
Halloween i LEGOLAND® byder også på mange andre (u)hyggelige aktiviteter for hele familien. Det helt nye monstershow V.I.M. Dance Party kan opleves hver dag i hele efterårsferien på den forvandlede Miniborg i Knights Kingdom. Her kan familien se frem til en ægte halloweenfest, hvor LEGOLAND karaktererne Lord Vampyre og Wolfguy står i spidsen for at lære alle børn at danse som vaskeægte monstre.
Derudover er Borgen i Knights Kingdom også forvandlet til aktiviteten Monsters’ Ball, hvor hele familien kan komme indenfor til fest og forbudte dansetrin. Her bliver man mødt af skræmmende halloweenvæsner og dansende monstre, og gæsterne kan se frem til en lille forskrækkelse eller to. Attraktionen Monsters’ Ball er anbefalet til børn fra fem år og op.
Udover disse aktiviteter inviterer LEGOLAND® også på den skræmmende Brick or Treat rute gennem det monsterinvaderede LEGOLAND, hvor monstrene venter og er klar til at dele gyselige godter ud til søde monsterbørn.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt PR Coordinator Sarah Bisgaard Jakobsen på +45 2030 8566 eller presse@legoland.dk.
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
For første gang nogensinde: LEGOLAND® inviterer til et (u)hyggeligt løb gennem parken30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spindelvæv, edderkopper og hekse. Den 30. oktober kan børn og voksne for første gang løbe gennem LEGOLAND® efter mørkets frembrud, når en 1,2 kilometer lang rute forvandles til et (u)hyggeligt Halloweenløb med lys, græskar og masser af børnevenlig uhygge.
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






