Hør foredrag på biblioteket om krigen i Ukraine og feministisk økonomi
Kulturudvalget inviterer til to foredrag i efteråret, som sætter spot på hhv. krigen i Ukraine og på feministisk økonomi
26. oktober klokken 19-21 er Rusland og krigen i Ukraine i fokus, når de to forskere og ruslandskendere Flemming Splidsboel og Niels Bo Poulsen stiller op til samtale i Egedal Byens Hus i Kokkedal. Samtalen vil tage udgangspunkt i deres fælles bog ”Putins krig – Rusland mellem styrke og svaghed” om baggrunden for krigen i Ukraine og et bud på fremtiden.
Foredraget er det første af to foredrag i efteråret arrangeret af Fredensborg Kommunes Kulturudvalg.
Det andet arrangement finder sted 8. november klokken 19-21 på Humlebæk Bibliotek. Her vil aktivist, debattør, rådgiver og bestyrelsesformand Emma Holten optræde med sit populære foredrag ”Feministisk økonomi – hvad er vi værd?”, som har trukket fulde huse på hendes turné. Foredraget handler blandt andet om, hvem og hvad der har værdi, og hvordan det bliver bestemt.
Emma Holtens foredrag er udgangspunktet for bogen ”Underskud - Om feministisk økonomi”, der udkommer næste år.
Formand for Kulturudvalget, Ulla Hardy Hansen, glæder sig over de højaktuelle foredrag:
”Litteratur og kultur er også faglitteratur om den verden, vi lever i, og som vi skal forstå og som vi skal begå os i. Derfor glæder jeg mig også over, at vi med disse to foredrag sætter fokus på faglitteraturen og på mennesker, der ved så meget om et emne, at de både kan gøre os andre klogere og måske udfordre vores egne holdninger.”
Billetter til begge arrangementer koster 60 kroner og kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside: www.fredensborgbibliotekerne.dk
Kontakter
Udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen (FSK) tlf. 50 83 63 49
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum