Dansker laver hattrick i medaljer ved VM i Pløjning 2023
15.10.2023 08:50:59 CEST | LandboUngdom | Pressemeddelelse
Martin Lindberg Velling fra Hobro vandt lørdag d. 14. oktober sølv ved VM i Pløjning 2023. Den unge dansker, der deltog i kategorien standardplov, løb med hele tre medaljer, da han udover sølvmedaljen fik guld i stubjord og bronze i grønjord.

På trods af regn og en uheldig lodtrækning, kunne Martin Lindberg Velling lørdag d. 14. oktober indtage andenpladsen på podiet ved VM i Pløjning 2023. I silende regn pløjede Martin sig vej til sølvmedaljen i verdensmesterskaberne i pløjning efter en vellykket konkurrencedag fredag, hvor han vandt guld i disciplinen pløjning i stubjord.
Netop regnen viste sig at blive noget af en udfordring for Martin, der ved lodtrækning af jordlod havde trukket et mindre heldigt område. Det betød, at vandet gled ned og fyldte furerne, så det blev svært at lave de bedste resultater.
“Jeg er okay tilfreds forholdene taget i betragtning. Jeg har gjort, hvad jeg kunne,” siger Martin Lindberg Velling om sin præstation.
En stolt træner, Jens Iversen, udtrykker også, at uheld i lodtrækningen blev en afgørende faktor for Martin Lindberg Velling.
“Han var noget uheldig med lodtrækningen i dag og måtte se sig tilpas med en 3. plads i grønjord. Alligevel endte det med en enormt flot 2. plads i pløjning,” siger Jens Iversen, der er træner for de to danske deltagere ved VM i Pløjning 2023.
Den 26-årige Martin er blandt de yngste i pløjesporten, og er et godt eksempel på, hvor langt man kommer med dedikation og hårdt arbejde.
“Vil man være blandt de bedste, så kræver det en særlig indsats,” sagde Martin Lindberg Velling inden han drog til VM i Letland.
Det er fjerde gang, Martin deltager ved VM, men første gang han har vundet medaljer ved verdensmesterskabet. Næste weekend konkurrerer han på dansk jord ved DM i Pløjning 2023 sammen med den danske VM-deltager i vendeplov, Søren Korsgaard, der desværre ikke fik VM-medaljer denne gang.
Ved VM i Pløjning konkurreres der i to discipliner: stubjord og grønjord. Der uddeles medaljer for hver disciplin samt medaljer for den samlede score. Martin Lindberg Velling fik fuld plade i medaljer og indtog en podieplads ved alle tre medaljeoverrækkelser.
Kontakter
Søs Sabine OlsenKommunikationskonsulentLandboUngdom
Tlf:26467927ssao@landboungdom.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Kampvalg om formandsposten i ungdomsorganisationen LandboUngdom10.9.2026 09:39:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal medlemmerne af ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for unge på landet de kommende år.
To kandidater melder sig til formandsposten i LandboUngdom10.9.2026 09:02:48 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal LandboUngdoms medlemmer vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for ungdomsorganisationen for unge på landet de kommende år.
Vinderne af årets DM i Traktortræk er fundet5.9.2026 21:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnbyger og kraftig vind har plaget årets DM i Traktortræk, blev vinderne kåret efter tæt løb.
Full pull og jyde-nachos: Efter femten år er DM i Traktortræk tilbage i Østjylland4.9.2026 04:49:54 CEST | Pressemeddelelse
Store og små kan se frem til en dag med fart over feltet, når DM i traktortræk lørdag den 5. september for første gang i 15 år løber af stablen på markerne ved Linde.
LandboUngdom skal have ny formand17.6.2026 11:53:20 CEST | Pressemeddelelse
Ved LandboUngdoms årsmøde den 26. september genopstiller nuværende formand Christian Orthmann ikke til formandsposten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum