Glæde i Barnets Blå Hus Svendborg: Bevilling sikrer hjælp til udsatte børn
16.10.2023 10:31:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Børn og familier med alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet kan fortsat få hjælp i Barnets Blå Hus i Svendborg. Bevilling fra Social- og Boligstyrelsen sikrer arbejdet.

I Danmark vokser 109.000 børn op med en mor eller far, der drikker for meget.
Nogle af de børn får hvert år hjælp i Barnets Blå Hus i Svendborg, og det kan de også i fremtiden. Social- og Boligstyrelsen har nu forlænget bevillingen til Barnets Blå Hus frem til sommeren 2025, som betyder, at børnene og deres forældre fortsat kan få specialiseret terapi og sparring.
Barnets Blå Hus drives af Blå Kors Danmark og findes syv forskellige steder i landet.
Et af disse steder er i Svendborg, og her er leder Helle Evy Theede glad for, at medarbejdere og frivillige kan fortsætte arbejdet med at hjælpe familierne.
”Det betyder, at vi stadig har et tilbud til børn, der vokser op med misbrug i familien. Vores målgruppe har et sted at gå hen. Og det er vigtigt,” siger Helle Evy Theede, der samtidig understreger, at Barnets Blå Hus altid har glæde af lokale kræfter i form af fonde og partnerskaber. Hun fortsætter:
”Vi har et rigtig flot samarbejde med kommunen, som betyder, at potentielle brugere ved, vi findes. De kender os og ved, at vi kan hjælpe. Det er glædeligt.”
Bevillingen fra Socialstyrelsen kommer fra "Puljen for behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug" og er helt afgørende for Barnets Blå Hus' drift, da pengene dækker grundlæggende udgifter som husleje og dele af lønnen.
Behandling gør en forskel for børnene
At der er behandlingstilbud som Barnets Blå Hus, er afgørende for børnenes trivsel, viser en evaluering fra 2023, som psykolog og PhD Helle Lindgaard har foretaget blandt børn og forældre i en række Barnets Blå Hus - blandt andet i Svendborg.
Evalueringen, som bygger på omfattende data fra 413 børn i alderen 3-15 år og deres forældre, viser, at et forløb i Barnets Blå Hus med målrettet terapi, forældresparring og sociale aktiviteter har en positiv effekt.
Færre børn oplever psykosomatiske symptomer som hovedpine og mavesmerter og mindre rastløshed og fysisk uro efter endt terapiforløb. Samtidig viser evalueringen, at risikoen for depression og stressbelastning hos børnene bliver halveret.
”Børnene og familierne, der kommer her, får tillid til mennesker igen. De får troen tilbage på, at de kan blive hørt. Vi ser håbet i deres øjne, det lyser ud af dem, og vi mærker det ved, at de bliver mere udadvendte. De bliver ganske simpelt gladere,” lyder det fra lederen af Barnets Blå Hus Svendborg, Helle Evy Theede.
Udover gruppeterapi kan børnene og deres forældre også deltage i blandt andet fællesspisning, udflugter og andre sociale aktiviteter.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkLinks
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors Genbrug i Skagen flytter22.1.2026 14:28:34 CET | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.
Kim sælger sine tegninger til fordel for Den Blå Viol19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år har Kim Berndorff genfundet glæden ved at tegne. Nu vil han sælge ud af sine mange værker og støtte Blå Kors’ værested i Skive, der har gjort en stor forskel for ham.
Vejle får nyt tilbud til børn, der har det svært12.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark åbner et nyt tilbud i Vejle til børn i alderen 7-12 år, som har brug for et pusterum i en svær hverdag. De mødes første gang den 17. januar, og det er gratis at deltage.
To ud af tre danskere kender ikke til gratis alkoholbehandling6.1.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at mange danskere ikke ved, at de har ret til gratis alkoholbehandling og krav på hjælp inden for 14 dage. Det er bekymrende, lyder det fra hjælpeorganisation.
Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum