Danske investeringsfonde i september: Alt på nær japanske aktier gik i rødt
16.10.2023 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Alle kategorier af investeringsfonde leverede negative afkast i september med undtagelse af kategorien Aktier Japan. De sidste 20 år er det sket 18 gange, at enten alle fondskategorier eller alle på nær én fondskategori har leveret negative afkast i den samme måned. Det viser nye tal fra Finans Danmark.
I flere år har der ikke været så meget at skrive hjem om for det japanske aktiemarked. Men i 2023 har det udvist positivt momentum, og fonde med japanske aktier har de første 9 måneder af året leveret et afkast på 14,4 pct. Det er det højeste afkast blandt samtlige af Investering Danmarks fondskategorier. Samtidig er fondskategorien ”Aktier Japan” den eneste blandt alle 21 kategorier af aktiefonde, obligationsfonde og blandede fonde, der leverede et positivt afkast i september, hvor uro omkring renteniveauet generelt havde en negativ effekt på både aktier og obligationer. For året som helhed er afkastet for hovedparten af fondene dog fortsat positivt efter de tre første kvartaler.
”Udviklingen for japanske aktier i år er selvfølgelig interessant, og der er forskellige årsager til, at de netop i år klarer sig godt. Men de flotte tal for japanske aktier i år er også et eksempel på, at man skal passe på ikke at blive forblændet af de kortsigtede afkasttal. De langsigtede statistikker viser nemlig, at selvom japanske aktier over de sidste 10 år har haft en risiko, der ligger pænt under risikoen for globale aktier, så har de japanske aktier også leveret et lavere afkast. Japanske aktier har altså været blandt de mere stabile af slagsen, men sætter man risikoen i forhold til afkastet over en længere årrække, har japanske aktier klaret sig noget dårlige end globale aktier. Med andre ord har den bredere globale portefølje klaret sig bedre, når man justerer for risikoen,” siger investeringschef Kåre Valgreen, Investering og Opsparing i Finans Danmark.
De sidste 20 år har vi haft 18 måneder, hvor enten alle eller alle undtagen én fondskategori har leveret et negativt afkast. Fem af de 18 måneder lå i 2022, der som år var kendetegnet ved, at både aktier og obligationer generelt leverede negative afkast. Det betød, at en bred portefølje bestående af både aktier og obligationer i den periode ikke ydede den typiske beskyttelse mod tab.
Tallene for september 2023 rejser spørgsmålet, om der er en stigende tendens til, at afkastet på tværs af forskellige investeringskategorier følges ad, hvilket vil mindske den positive effekt af risikospredning. Men ses der på udviklingen i forskellen mellem de forskellige fondskategoriers afkast (den såkaldte standardafvigelse), tyder intet på, at det er tilfældet, da afkastforskellen mellem kategorierne i år ligger tæt på det historiske gennemsnit de sidste 10 år.
”Der er ikke umiddelbart tegn på, at forskellen mellem de forskellige fondskategoriers afkast har udviklet sig i en bestemt retning. Store begivenheder som nedlukningerne under corona-pandemien kan i en periode give anledning til store forskelle i afkastene mellem de forskellige investeringskategorier, da der her kan være store vindere og tabere. Men vi ser også, at afkastene er mere ens i andre perioder. Aktuelt ligger forskellene i de månedlige afkast lidt under det langsigtede gennemsnit for de sidste 10 år, men afkastforskellene indikerer, at risikospredning fortsat giver god mening,” siger Kåre Valgreen.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
Boligkøbere holder lidt igen – men hovedstadsområdet går mod strømmen13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for februar 2026.
Høringssvar om Kommissionens forslag til en handlingsplan for dronesikkerhed og anti-dronesikkerhed11.3.2026 12:55:07 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-specialudvalget for samfundssikkerhed og beredskab om droner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum