Firbenede trafikanter er ekstra udsatte i efterårsmørket
Den sidste søndag i oktober skifter vi fra sommertid til vintertid, men allerede nu er det mørkt morgen og aften. Synlighed i trafikken er derfor ekstra vigtig – også for de bløde trafikanter på fire ben, som kan være ekstra udsatte.

”Efteråret har meldt sin ankomst; det bliver senere lyst, det bliver mørkt, før man venter det, og snart skifter vi fra sommertid til reflekstid,” siger Lotte Evers, der er marketingchef i Agria Dyreforsikring.
”Allerede når det bare er halvmørkt, kan hund og kat nærmest være usynlige for bilister i fart, og det gør dem ekstra udsatte,” understreger hun. Hun fortsætter:
”Risikoen for at blive ramt af en bil er tre gange så stor i mørke som i dagslys. Hvis dit dyr ikke har reflekser på, er det først synligt ved ca. 20 meters afstand, og det giver ikke bilisten i fart meget tid til at reagere. Med en refleks kan I blive opdaget allerede på 140 meters afstand.
Husk både lys og refleks
Lotte Evers er klar fortaler for, at man som kæledyrsejer ikke kun udstyrer sig selv med både reflekser og lys, men også husker dyrene, når man bevæger sig ud i mørket:
”De fleste ulykker, hvor hund og kat bliver påkørt, sker i tætbebyggede områder trods det at der er gadebelysning – derfor er det vigtigt med både lys og refleks på dyret, uanset hvor de færdes efter mørkets frembrud. Refleksen ses tydeligt, når lyset rammer den, mens lygter og LED-halsbånd ses, når det er helt mørkt,” forklarer hun.
Der findes et væld af lys og reflekser på markedet til både dyr og deres ejere – alt fra diskrete striber af reflekser integreret i hundesnor, sele og halsbånd til lysende halsbånd, refleksveste og blinkende lygter.
”For refleksernes vedkommende er det vigtigste, at de er synlige fra alle vinkler, og at de kan bevæge sig og dermed fange lyset,” mener Lotte Evers.
Tjek om refleksen reflekterer
Lotte Evers har endnu et tip til kæledyrsejere, der skal bevæge sig ud i mørket:
”Det er de færreste, der er opmærksomme på, at reflekser bliver slidt. Hvis reflekserne ligger i lommen sammen med nøgler og andet skrammel, hvis du vasker refleksvesten ofte, eller bare hvis hundesnoren med refleks bliver udsat for vind og vejr, holder refleksen op med at reflektere, og så er vi jo lige vidt. Test derfor dine dyrs reflekser igennem – fjern snavs og mudder fra overfladen, og efter hver tur i vaskemaskinen skal du tjekke, om refleks-virkningen er ødelagt; hvis refleksen er mat, er det ofte tegn på, at refleksen er for slidt,” forklarer hun.
Du kan teste dine reflekser ved at hænge dem op i mørket sammen med en helt ny refleks og lyse på dem med en lommelygte fra godt 100 meters afstand.
”Hvis de gamle ikke ses lige så tydeligt som den nye refleks, skal de skiftes ud,” siger Lotte Evers.

Agria Dyreforsikrings gode råd til mørketiden:
- Overvej, hvordan du og dine dyr ses i mørket – både forfra, bagfra og fra begge sider. Ofte fokuserer vi på, om vi kan ses forfra, men det er mindst lige så vigtigt fra de andre vinkler.
- Vælg reflekser og lys, som kan bevæge sig eller blinke, og placer dem både højt og lavt – også på dine dyr.
- Vælg tøj og udstyr til hund med reflekser – refleks på jakker, sko, snørebånd, seler, snore og dækkener vil supplere dine andre reflekser rigtig godt.
- Suppler med lys. Refleksen ses tydeligt, når den bliver ramt af lys, mens lygten ses, når det er helt mørkt.
Sådan ses din hund i mørket
- Der findes mange typer lygter til hunde, som lyser eller blinker, f.eks. LED-halsbånd eller små lygter, som kan sættes fast i lynlåsen, i halsbåndet, selen eller snoren. De lyser godt op, og de er nemme at lade op.
- Hvis din hund går løs uden snor, er det nemmere at se, hvor hunden befinder sig, hvis den har en lygte eller et lysende halsbånd på. Hold dog altid hunden i snor, hvis I går nær trafikerede veje - særligt i mørke.
- Hunde med stor pels er mere synlige, hvis de går med refleksvest, end hvis de går med reflekshalsbånd, da pelsen kan dække for halsbåndet. Men husk, at refleksen på vesten kun kan ses fra siden og altså ikke forfra eller bagfra.
Sådan ses din kat i mørket
- Udekatte kan med fordel bære reflekshalsbånd – det kan redde kattens liv, men husk at vælge et med sikkerhedslås, der er designet til at gå op, hvis din kat sidder fast.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder


Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker.
Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle.
De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning.
Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Tusindvis af danskere går tur for hjemløse hunde8.5.2025 10:24:20 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker deres hunde – og går gerne langt for dem. Den 24. og 25. maj går de også for dem, der mangler et hjem. Gå med på årets mest givende tur, og vær med til at samle ind til udsatte hunde over hele landet.
Manglende planlægning udgør en risiko for hestes sundhed30.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er de færreste ryttere, der lægger planer for deres træning og konkurrencedeltagelse, viser en ny undersøgelse: Helt op til 69 procent overvejer end ikke at sikre hestens behov for restitution. Det er problematisk, mener Agria, for planlægning af træning, konkurrence og tid til restitution er nødvendigt for hestens sundhed og holdbarhed.
Påsken kan være livsfarlig for dit kæledyr11.4.2025 09:46:29 CEST | Pressemeddelelse
Påsken står for døren, og de store veldækkede påskeborde kalder på os. Men påskehyggen kan på få øjeblikke blive forvandlet til et mareridt, hvis du ikke holder øje med hund og kat, og de stikker snuden i lækkerierne eller får poterne i påskepynten. Her får du de bedste tip til en tryg påskeferie for din firbenede ven.
Dyk ned i det: Gør din hund til en glad vandhund10.4.2025 11:05:13 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at forårssolen får mere og mere fat, gør vandhunde og deres ejere sig klar til at springe ud i den dybe ende: Svømning er god motion for de fleste hunde, og mens nogle hunderacer er fødte svømmere, er andre mere skeptiske overfor det våde element. Læs her, hvordan du får en glad vandhund – og hvordan du undgår at give hvalpe og uerfarne svømmere en kold dukkert.
Når hunden får noget på tværs2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du mistanke om, at din hund har slugt en sok, en sten eller noget legetøj? Det er ikke ualmindeligt, at hunde spiser ting, de ikke burde - og det sker desværre ofte, at de ting sætter sig fast på deres vej igennem kroppen. Den situation kan ende med at være livstruende, især hvis spiserøret eller tarmene bliver beskadiget. Hør chefdyrlæge forklare, hvorfor det er så vigtigt at søge hjælp med det samme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum