Ledige bør mødes med udvikling og tillid frem for unyttige nyttejobs
13.10.2023 12:02:26 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Hvis vi skal videre med at hjælpe ikke-vestlige indvandrere i arbejde, er nyttejobs, arbejdspligt og mere bureaukrati ikke vejen. Vi har brug for fokus på uddannelse og kompetencer, mener FOA.

Regeringen har sammen med dele af oppositionen aftalt at indføre en ny arbejdspligt på 37 timer for borgere i kontanthjælpssystemet med integrationsbehov. Arbejdspligten skal især gennemføres i såkaldte nyttejobs i kommunerne. Aftalen fremhæver blandt andet rengøringsjobs som en del af nytteindsatsen.
”Det er en forkert løsning på et vigtigt problem,” siger Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA.
”Aftalepartierne fremhæver arbejdspligten som en vej ind i fællesskabet, men alt hvad vi ved, fortæller os, at de store barrierer for mange arbejdsløse indvandrere er mangel på faglige kvalifikationer og sproglige kompetencer. Det er svært at se, hvordan det at gøre offentlige toiletter rene eller samle affald ind på stranden løfter den opgave.”
FOA er også kritisk over for, at aftalen ophæver det såkaldte rimelighedskrav, der betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af borgere i nyttejobs og andre ansatte.
”Hvis det handler om, at man mangler arbejdskraft, så synes vi, at man skal gå efter at ansætte folk direkte og til en overenskomstmæssig løn,” siger Helena Mikkelsen.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har netop aftalt at forlænge den såkaldte IGU-ordning (integrationsgrunduddannelsen) i yderligere fire år. Den nye aftale betyder blandt andet, at der lægges mere vægt på danskundervisning og sikrer en bedre evaluering af ordningen.
”Det er svært at se logikken i, at man med den ene hånd indgår en aftale, der styrker danskundervisningen og netop ikke kun retter sig mod beskæftigelsen, og så mindre en måned efter med den anden hånd laver en ny aftale, der peger i den modsatte retning. Vi taler om en målgruppe, som har mange og forskellige udfordringer. Derfor har de også brug for en mere individuel indsats,” mener Helena Mikkelsen.
Hun mener, at regeringen og aftalepartierne burde udnytte den høje beskæftigelse og den gode økonomi til at vægte positive incitamenter frem for en ny bureaukratisk ordning.
”Regeringen lægger op til et nyt lag af regler og bureaukrati på beskæftigelsesområdet. Jeg kan ikke se, hvordan det hænger sammen med, at man samtidig vil spare tre milliarder kroner på jobcentrene og lover at sætte kommunerne fri for statslige regler,” siger Helena Mikkelsen.
Aftalen er et delelement i en større samlet kontanthjælpsaftale. FOA finder det positivt, at den overordnede aftale betyder en forenkling af et efterhånden uigennemskueligt system. Det er et fremskridt for mange udsatte borgere.
Nøgleord
Kontakter
Helena MikkelsenForbundssekretær
46 97 23 05
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Kål hjalp med at sætte rekord: Over 51.000 spiste med til Maddag 20266.10.2026 08:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Børn og ældre over hele landet nød godt af madprofessionelles faglighed, da 13. udgave af Maddag blev afviklet med ny deltagerrekord.
FOA: Millionløft til demensområdet kommer til at gøre en stor forskel for borgere og ansatte4.10.2026 08:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der lever med demens, er stort og stigende. Derfor vil regeringen afsætte 680 millioner kroner til en ny demensplan i den kommende finanslov. Det er et vigtigt løft til et trængende område, mener FOA
Ny pulje kan sikre børn tusindvis af uddannede voksne3.10.2026 08:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter ekstra pulje til uddannelse af pædagogisk personale i landets dagtilbud. Husk denne gang at uddanne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter, lyder en løftet pegefinger fra FOA.
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum