Erhvervshus SjællandErhvervshus SjællandErhvervshus SjællandErhvervshus Sjælland

Femern-forbindelsen skaber international interesse for sjællandsk erhvervsjord

Del

Efterspørgslen på erhvervsjord i de sjællandske kommuner er stigende. Stadig flere internationale virksomheder får øjnene op for området, der med Femern-forbindelsen bliver en særdeles attraktiv indgang til Skandinavien.

Fra venstre: Stig Winther direktør Femern Belt Development; Hinrich Habeck direktør for WT.SH; Claus Ruhe Madsen, Minister for Økonomiske anliggender i Slesvig-Holsten; Karen Pein Senator for byudvikling i Hamborg; Ulf Hahn direktør for Stormarns Erhvervsforum skåler på det stærke dansk-tyske samarbejde.
Fra venstre: Stig Winther direktør Femern Belt Development; Hinrich Habeck direktør for WT.SH; Claus Ruhe Madsen, Minister for Økonomiske anliggender i Slesvig-Holsten; Karen Pein Senator for byudvikling i Hamborg; Ulf Hahn direktør for Stormarns Erhvervsforum skåler på det stærke dansk-tyske samarbejde.

Der er allerede godt gang i udviklingen af Erhvervslivet i Region Sjælland. Særligt er der øget efterspørgsel på erhvervsjord, hvor både lokale virksomheder ønsker at udvide, men også virksomheder fra ind- og udland efterspørger muligheder for at placere sig på Sjælland.  

Netop det internationale potentiale er baggrunden for at Erhvervshus Sjælland sammen med de 17 sjællandske kommuner for godt en måned siden lancerede en ny fælles portal, der markedsfører regionen over for resten af verden. Næste skridt er at gøre vores europæiske naboer opmærksomme på portalen og mulighederne i regionen. 

International markedsføring giver øget opmærksomhed  

Erhvervsfyrtårn Femern træder nye veje for at øge synligheden af de erhvervsmuligheder, som Femern forbindelsen giver. I samarbejde med de tyske partnere har projektet derfor lavet en målrettet indsats på Europas største handelsmesse for ejendom og investering, Expo Real, hvor de blandt andet har promoveret portalen https://gatewayscandinavia.eu/

Portalen fungerer som en samlet informationskilde, som hjælper virksomheder med at få konkret indblik i, hvorfor Sjælland er et attraktivt sted at investere som virksomhed og viser vej til de specifikke muligheder ude i kommunerne 

“Vi er inde i en spændende udvikling med stor efterspørgsel fra virksomheder, som er klar til at investere i vores region. Det er både danske virksomheder, men i særdeleshed vores sydeuropæiske naboer ser et stort potentiale i området”, siger Søren Mikkelsen, som er projektleder på Erhvervsfyrtårn Femerns nye portal. 

Det er første gang, Erhvervsfyrtårn Femern i så målrettet omfang promoverer de mange nye muligheder, Femern Forbindelsen skaber, og kvaliteterne ved erhvervsgrunde i de sjællandske kommuner, og det tiltaler i stor stil de udenlandske virksomheder på Expo Real.  
 
”Når man præsenterer en portal som Gateway Scandinavia i München, så er det helheden, der vækker international interesse. Vi har hele pakken i Region Sjælland - plads, quality of life og uddannet og dedikeret arbejdskraft – og det er disse ting udenlandske virksomheder tager med i deres strategiske overvejelser om fremtidig investering i internationale projekter” udtaler Søren Mikkelsen. 

Herhjemme opleves et tæt sammenhold blandt partnerne bag portalen om at markedsføre potentialet ved Region Sjælland. 

Det er ikke kun udlandet, der ser interesse for den nye portal. Også herhjemme er den blevet modtaget med stor begejstring. Ifølge borgmester i Vordingborg Kommune og formand for KKR Sjælland, Mikael Smed, kan portalen få afgørende betydning for det fremadrettede arbejde. 

“Sjællands geografi gør, at vi ligger helt centralt på transportkorridorerne til og fra Skandinavien. Det skal vi udnytte, så når Femern-forbindelsen står færdig, så har så mange virksomheder som muligt allerede grebet chancen og investeret. At vi som region lykkes med erhvervsudviklingen omkring Femern-forbindelsen, er et afgørende parameter for udviklingen i vores geografi. Og den nye portal er et stærkt næste skridt i en udvikling, der allerede er accelereret, udtaler Mikael Smed. 

Den nye portal er udarbejdet af Erhvervshus Sjælland, Copenhagen Capacity, Business Lolland-Falster og Femern Belt Development i samarbejde med en række kommunale partnere. Portalen er finansieret af Erhvervsfyrtårn Femern med midler fra EU’s regionalfond. 

Nøgleord

Kontakter

Om Erhvervshus Sjælland

Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.

Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.

Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.

Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk 

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland

Internationalisering: 5 vigtige overvejelser når du vil ind på nye markeder29.2.2024 13:17:11 CET | Pressemeddelelse

Der er store muligheder i udlandet, og derfor drømmer mange virksomheder om internationalisering. Men alt for mange er for hurtige på aftrækkeren og får ikke gjort sit forarbejde ordentligt, fortæller Hendrik Staack, forretningsudvikler i internationalisering hos Erhvervshus Sjælland. Han giver dig derfor her fem vigtige overvejelser, du skal gøre dig, inden du går ind på et nyt marked.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye