Danske Spil: Danmarks angribere er brandvarme, men ingen er så varme som Højlund
Det danske landshold stiller i lørdagens aftenkamp op med en perlerække af angribere med masser af mål i støvlerne: Danskerne holder dog fast i den sædvanlige favorit.
Jonas Wind scorer mål på samlebånd i Bundesligaen, og Kasper Dolberg har fundet målformen i den bedste, belgiske række: Men alligevel har danskerne kastet deres kærlighed på en tredje bomber, når Danmark lørdag aften skal spille EM-kvalifikationskamp mod Kasakhstan i Parken. Rasmus Højlund er den, langt flest af Danske Spils kunder tror på som målscorer.
”Man må sige, at både landstræneren og vores kunder står over for noget af et luksusproblem, når de skal forsøge at forudsige, hvem der skal score de danske mål på lørdag, for spillerne har jo i dén grad fundet målformen rundt omkring i deres klubber – særligt Wind, Dolberg og Højlund har imponeret,” siger oddssætter og landsholdsekspert hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.
Jonas Wind lægger pænt med i toppen af topscorerlisten i den tyske Bundesliga, mens Kasper Dolberg scorer mange mål i Belgien. Og Rasmus Højlund får masser af roser – og scorer også mål – i Manchester United. Det er dog spørgsmålet, om de mange mål har rykket ved danskernes loyalitet over for særligt én af angriberne.
Hver tredje tror på Højlund
”Ja, det er jo efterhånden det samme mønster, vi har set i vores tal det sidste års tid: Uanset, hvordan de danske angribere præsterer ude i deres klubber, så er det først og fremmest Rasmus Højlund, som danskerne tror på. Som det ser ud lige nu, så er det cirka hvert tredje spil på målscorer i kampen, der peger på den unge Manchester United-spids,” siger Peter Emmike Rasmussen.
”Selv om især Jonas Wind og Kasper Dolberg faktisk er begyndt at score mange mål, så er det meget tydeligt, at de kun spiller andenviolin i rødt og hvidt. Og det gør de så i øvrigt sammen med Christian Eriksen, som traditionelt set også er en af de spillere, som vores kunder har tillid til,” siger oddssætteren.
Selv om Danmark tabte det modsatte opgør i Kasakhstan, så er der stadig kæmpestor tiltro til, at det nok skal ende med en dansk sejr på lørdag. Og gerne med flere mål.
”Det mest spillede ciffertips er lige nu 3-1 til Danmark, mens tre ud af fire af alle spil på vinderen af kampen er sat på en dansk sejr. Men, der er faktisk også en relativt stor del af spillene – omtrent 15 procent - der er sat på endnu en sejr til Kasakhstan, men dén tror vi nu ikke rigtigt på herinde. Vi vurderer Danmarks sejrschancer til at ligge på omkring 85 procent,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Se Danmark-Kasakhstan lørdag fra klokken 20.00 på TV2.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Spændt vinder af Danske Spils stunt-køretur i Tesla: ”Jeg er normalt hende, der holder folks tasker i Tivoli”16.5.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er med stor spænding og lidt tilbageholdenhed, at Thea Fage fra Albertslund har vundet Danske Spils konkurrence om at skrabe verdens største skrabelod i en Tesla med en professionel stuntkører bag rattet: Hun er nemlig ikke ubetinget fan af vilde forlystelser.
Var en af dem, der altid sagde ’Jeg vinder aldrig noget’ – og vandt 2,3 millioner i Vikinglotto15.5.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ældre kvinde fra Østsjælland oplevede noget helt nyt, da hun for nyligt sad og tjekkede vindertallene i Vikinglotto: Pludselig var der seks rigtige på den kupon, hun sad med i hånden.
Kæmpe Tips-gevinst til Odense: Vinder 13’er til 2.000.000 efter at have tippet i årtier14.5.2024 08:06:08 CEST | Pressemeddelelse
En af Danske Spils mere trofaste kunder har ramt den helt store jackpot i Tips13: Efter at have tippet fast i hen ved et halvt århundrede fik en odenseaner lørdag en enlig 13’er til en værdi af hele 2.000.000 kroner.
Vestjyde stryger afsted med Lotto førstepræmien på 8 millioner - se her, hvor de andre giga-gevinster lander12.5.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aftens Lotto trækning bød på hele tre millionærer, den største af dem fra Ringkøbing kommune, hvor en yderst heldig danskers kupon er vilde 8 millioner kroner værd.
Mand på Østerbro fik nøglerne til drømmelejligheden og følte, at han havde vundet i lotteriet – og så vandt han i lotteriet10.5.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østerbro gik direkte efter at udnytte sit store held, da han og kæresten lige havde fået drømmelejligheden: Købte skrabeloddet ’Quick for livet’ og vandt hovedgevinsten på 20.000 kroner om måneden de næste 15 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum