100 nye Norlys lynladepunkter på vej ved Burger Kings restauranter
13.10.2023 07:45:05 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Norlys og Burger King Danmark indgår et nyt samarbejde om at sikre muligheden for lynladning af elbiler ved Burger Kings restauranter.

Norlys har indgået en aftale med Burger King Danmark om at opsætte mindst 50 lynladere på hele 300 kW ved mange af fastfood-kædens restauranter. De nye lynladere opsættes inden udgangen af 2024. Samtidig vil Burger King etablere nye restauranter på flere af de Norlys-ladestationer, som energi- og telekoncernen det kommende år vil opføre i hele landet.
- For os er partnerskaber med aktører som Burger King nøglen til at skabe et sammenhængende ladenet og samtidig en god helhedsoplevelse for kunderne, hvor ladetiden kan udnyttes til at spise en burger eller nyde en god kop kaffe, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
På hver af de nye 300 kW ladestandere er der to ladeudtag, så to elbiler kan lade samtidigt. Det betyder, at aftalen mellem Burger King og Norlys giver over 100 nye lynladepunkter.
- Jeg er glad for, at vi hos Burger King kan være med til at styrke det danske ladenetværk og omstillingen til grøn transport. Det er vigtigt for os at bidrage positivt til de lokalområder, hvor vi har vores restauranter, og her er samarbejdet med Norlys en ny måde at skabe værdi lokalt. Vi glæder os til at kunne tilbyde flammegrillede burgere til elbilsejere, siger Carsten Lambrecht, der er managing director hos Burger King Danmark.
Opgør med rækkeviddeangst
Det nye samarbejde mellem Norlys og Burger King betyder, at cirka 25 byer med en Burger King restaurant, får opsat lynladere med plads til, at fire elbiler kan lade samtidig. På hver af de restauranter, hvor der opsættes ladestandere, opsættes der nemlig minimum to lynladere med hver to ladeudtag.
- Vi ved, at en af de største barrierer for at vælge en elbil fortsat er frygten for ikke at have stor nok rækkevidde. Med lynladere ved Burger Kings restauranter giver vi nye lademuligheder både lokalt og nationalt til alle elbilejere og sikrer dermed bedre vilkår for den grønne bilisme, siger Mads Brøgger.
Norlys har et åbent ladenetværk, og lynladere ved Burger Kings restauranter kan derfor bruges af alle.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkBurger King
presse@kingfood.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 3.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, København og en række mindre byer. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til flere end 1,7 millioner husstande og virksomheder. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi blandt andet landets største elnet og landets største fibernet samt aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading, som handler med energi. Vi ejer også halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
Tilbagevendt hedebølge kan gøre elpriserne i august til årets dyreste14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem august tegner måneden til at blive den dyreste i år, når det kommer til elpriserne. Selvom den gennemsnitlige elpris er høj, har august samtidig givet forbrugerne flere timer med nogle af de billigste priser på strøm i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



