Handlingsplan for plantebaserede fødevarer er banebrydende – men mangler konkrete mål og finansiering
13.10.2023 06:56:00 CEST | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse
Efter lang ventetid offentliggør regeringen fredag den nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Dansk Vegetarisk Forening, som er den centrale aktør på området i Danmark, roser planen for at være internationalt banebrydende. Desværre følger finansieringen og de konkrete målsætninger ikke med ambitionerne.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) offentliggør fredag formiddag den længe ventede nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer, som er en del af landbrugsaftalen fra 2021. Af planen fremgår det bl.a., at regeringen ønsker at styrke og fremme den danske plantebaserede sektor som led i den nødvendige globale omstilling til flere plantebaserede fødevarer. Regeringens vision er, at Danmarks produktion og forbrug kan inspirere resten af verden.
Dansk Vegetarisk Forening, som er den centrale aktør på området i Danmark og sammen med andre organisationer har arbejdet for, at Danmark skulle få en sådan handlingsplan, roser planen for at have fokus på udviklingen hele vejen fra jord til bord. Noget, der har været efterspurgt længe.
“Danmark er det første land, der har udarbejdet en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Derfor er planen i sig selv internationalt banebrydende. Det er også positivt, at der er fokus på så mange aspekter – fra forskning, produktudvikling og eksport af danske produkter til opkvalificering af køkkenprofessionelle. Vi har løbende fået henvendelser fra NGO’er, politikere og erhvervsliv i udlandet, der har ventet lige så spændt på handlingsplanen, som vi selv har,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
Eksempelvis kan det nævnes, at planen nævner opkvalificering af personale i de offentlige og private køkkener samt mere fokus på planterig kost i grundskolen og på de videregående uddannelser som et område, hvor der skal sættes ind. Noget, Dansk Vegetarisk Forening længe har påpeget som nødvendigt, hvis ambitionen om at gøre Danmark til et plantebaseret foregangsland skal lykkes.
Uklart, hvilke målsætninger man vil nå
Der er dog samtidig plads til en lang række forbedringer, hvis politikernes ambitioner skal indfries. F.eks. mangler der politikker for de offentlige køkkener, et eftersyn af alle relevante uddannelser samt ikke mindst finansiering i en helt anden skala. Plantefonden, som i efteråret lukkede sin første ansøgningsrunde til en pulje på 58 mio. kr., er blevet massivt oversøgt. Det tyder ifølge Dansk Vegetarisk Forening på, at det plantebaserede område stadig er voldsomt underfinansieret i forhold til behovet.
Anbefalingerne fra eksperterne på flere af landets universiteter går da også på, at der skal investeres mindst det seksdobbelte – anbefalet 600 mio. kr. årligt – i en målrettet indsats for plantebaserede fødevarer.
“Både vi og mange andre gode kræfter på det plantebaserede område er opsatte på at få missionen til at lykkes, men det kræver investeringer i alle dele af værdikæden, og her følger pengene altså på ingen måde med ambitionerne,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl og peger ligeledes på, at den politiske plan mangler konkrete målsætninger i alle dele af planen:
“Der er rigtig mange flotte visioner i handlingsplanen, men det er uklart, hvilke målsætninger man vil nå, og hvordan man vil nå derhen. Hvis Danmarks konstruktive vej skal være et troværdigt alternativ til f.eks. Hollands fremgangsmåde, som medførte store demonstrationer i landet, skal der konkrete tal på visionerne. De konkrete målsætninger håber vi, at politikerne vil sætte i den kommende tid, og vi tilbyder gerne vores ekspertise på området for at sikre, at det her lykkes,” siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / Tlf 50 56 18 17
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er en central aktør på det plantebaserede område i Danmark og samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om den grønne kostomstiling nationalt og globalt. Vi arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er samtidig en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Situationen er alvorlig: Danmark har brug for en national kostrådsstrategi19.3.2026 08:08:54 CET | Pressemeddelelse
Vi er for langt væk fra anbefalingerne i de nationale kostråd. Situationen er efterhånden så alvorlig, at der må øjeblikkelig politisk handling til. Ét greb kan benyttes som et naturligt første skridt, mener Danmarks centrale plantebaserede aktør.
Ny Voxmeter-måling: 4 ud af 5 danskere vil støtte landbruget i at producere mere dansk frugt og grønt17.3.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Bliver nulmoms på frugt og grønt en realitet, ønsker et flertal af danskerne at øremærke restbeløbet af de afsatte midler til at understøtte landbrugets omlægning til mere dansk frugt og grønt, viser ny undersøgelse.
Sund moms – sund fornuft: Nulmoms på frugt og grønt er det eneste, der giver mening11.3.2026 08:52:13 CET | Pressemeddelelse
Det er klogere at satse på billigere frugt og grønt, økologi, skolefrugt og styrket dansk produktion frem for en generel momssænkning, lyder budskabet fra 12 organisationer og virksomheder. Budskabet er led i en landsdækkende aviskampagne.
Over 100 organisationer i erklæring til FN’s medlemslande: Følg Danmarks eksempel13.11.2025 14:06:09 CET | Pressemeddelelse
Organisationer fra hele verden opfordrer nu COP30’s lande-delegationer til at udarbejde strategier for at fremme plantebaserede fødevarer, lige som Danmark har gjort.
Her er Danmarks bedste plantebaserede takeaway4.11.2025 05:42:00 CET | Pressemeddelelse
Pico Pizza vandt Årets plantebaserede takeaway-måltid ved weekendens Plant Food Festival, hvor Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen hyldede årets bedste plantebaserede madoplevelser på farten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum