Fødevareministeren har netop lancereret verdens første handlingsplan for plantebaserede fødevarer
I dag sætter regeringen retningen for fremtidens grøntsager og bælgfrugter. Fødevareminister Jacob Jensen (V) har for kort tid siden lanceret regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer på Hotel- og Restaurantskolen. Handlingsplanen favner hele den plantebaserede værdikæde fra jord til bord og understøtter Danmarks store potentiale inden for grønne fødevarer til inspiration for resten af verden.
Med Aftale af grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at der skulle udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Efter halvandet års arbejde har fødevareminister Jacob Jensen (V) netop lanceret regeringens nye handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Det skete på Hotel- og Restaurantskolen i København med taler fra ministeren og direktør på skolen Anne-Birgitte Agger. Desuden var interessenter fra den plantebaserede værdikæde til stede til lanceringen.
Handlingsplanen indeholder en række initiativer, der skal styrke den grønne omstilling af fødevare- og landbrugssektoren. Regeringen sætter med handlingsplanen retningen for hele den plantebaserede værdikæde fra landmand til forbruger. Handlingsplanen er skabt i dialog med interessenter på området med ambitionen om at udbrede sunde og klimavenlige fødevarer på de danske tallerkener og samtidig skabe en førende dansk plantebaseret fødevareproduktion til spisebordene i resten af verden.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
”Det er med stor glæde og ikke mindst stolthed, at jeg på vegne af regeringen i dag kan præsentere handlingsplanen for plantebaserede fødevarer. Der hersker ingen tvivl om, at en mere planterig kost – i tråd med De Officielle Kostråd – er med til at nedbringe vores klimaaftryk. Vi har brug for handlingsplanen, der viser, hvordan vi kan understøtte hele den plantebaserede værdikæde og herved bidrage til den nødvendige omstilling. Produktionen af plantebaserede fødevarer er i øvrigt også en unik mulighed for at øge den danske fødevareeksport og tage førertrøjen på området. Med denne handlingsplan har regeringen dermed sat retning for den fortsatte udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren.”
Læs handlingsplanen for plantebaserede fødevarer her.
Fakta:
- Handlingsplanen er et initiativ fra Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021.
- Plantebaserede fødevarer er identificeret som et fremtidigt vækstområde, hvor nye indtjenings- og jobmuligheder går hånd i hånd med hensyn til miljø, klima og sundhed.
- Cirka 30 forskellige interessenter har givet input til arbejdet i form af en række skriftlige bidrag og deltagelse i følgegruppemøder. Der er endvidere udarbejdet to analyser.
- Handlingsplanen har en bred forståelse af plantebaserede fødevarer: Alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer.
- Handlingsplanen giver et overblik over en række initiativer, der styrker plantebaserede fødevarer i hele værdikæden, herunder fonde og tilskudsordninger, rådgivning af start-ups, udvikling af plantebaserede efter- og videreuddannelser samt initiativer til at tiltrække investeringer og styrke dansk plantebaseret eksport.
- Undersøgelser viser, at der er en stigende efterspørgsel på plantebaserede fødevarer i både Danmark og udlandet. En markedsfremskrivning fra Københavns Universitet konkluderer, at sektoren for proteinrige plantebaserede fødevarer kan forvente en vækst på mellem fire og elleve pct. årligt frem mod 2030 i Danmark og på nærmarkederne, mens produktionen af frugt og grønt vil være støt stigende.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Minister glæder sig over resultaterne i ny undersøgelse om dyrs trivsel5.10.2024 07:40:17 CEST | Pressemeddelelse
Kontrol af dyrevelfærd handler om mere end de fysiske rammer, og nu har Fødevarestyrelsen undersøgt, hvilken rolle dyrs trivsel og sundhed har, når man taler dyrevelfærd. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig over resultaterne, der giver et godt grundlag for dialog og vejledning om dyrevelfærd.
Nu bliver det lettere at drive café, restaurant og dagligvarebutik1.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Butikker, restauranter og caféer kan se frem til færre kontrolbesøg. Lempelserne skal gøre det lettere at drive fødevarevirksomhed og give de erhvervsdrivende mere tid til at fokusere på deres forretning. Til gengæld målrettes kontrollen mod der, hvor risikoen vurderes at være størst.
Ny undersøgelse: Langt størstedelen af danskerne går op i madspild25.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni ud af ti danskere siger, at det er vigtigt for dem at nedbringe deres madspild. Det er en stigning i forhold til i 2022, hvor otte ud af ti svarede det samme. Udviklingen glæder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), som i denne uge sætter fokus på madspild.
Ny særlig rådgiver ansat midlertidigt i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri23.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Chris Borup Preuss er ansat midlertidigt som særlig rådgiver for minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V).
Fødevareministeren i USA: Grøn Trepart viser vejen internationalt12.9.2024 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er fødevareminister Jacob Jensen (V) i USA, hvor han sammen med en erhvervsdelegation besøger Minnesota og Californien. Formålet med besøget er blandt andet at dele erfaringer om den grønne trepart, der allerede har tiltrukket international interesse, ikke mindst fra USA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum