PM Bæredygtige bølger og 13.000 besøgende
I år lagde knap 13.000 besøgende fra ind- og udland vejen forbi den populære fiskerimesse, DanFish International, i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Den store tilslutning har endnu en gang cementeret messens position, som et globalt samlingspunkt, der har tiltrukket tusindvis af besøgende fra 47 nationer.

Under årets åbningstaler blev DanFish International både omtalt som en gevinst for fiskerisektoren på globalt plan og et must-attend event af såvel Svend-Erik Andersen, der er formand i Danmarks Fiskeriforening, som Henrik Mørkholt, der er bestyrelsesformand i Danish Export Association. En udmelding, som årets store besøgstal er med til at understrege.
- Vi kan kun være tilfredse med den 28. version af DanFish International med knap 13.000 besøgende og yderst tilfredse udstillere, som især også har fremhævet en rigtig god energi og stemning på messen. Vi har også som altid fået masser af positive tilbagemeldinger fra byens hoteller og restauranter, der har måttet løbe stærkt i løbet af de tre messedage takket være de mange besøgende, fortæller Nicolaj Holm, CEO i AKKC.
Byens mange muligheder er også en af de faktorer, udstillerne fremhæver. Det er nemlig ikke tilfældigt, at de mange besøgende gang på gang vender tilbage til Aalborg.
- Vi er rundt på messer i Hamborg, Færøerne osv., men det er altid DanFish, der trækker med de mange besøgende, siger administrerende direktør for Nordhavn Power Solutions A/S, Søren Rasmussen.
DanFish har de grønne svar
Et af messens øvrige trækplastre har været de mange bæredygtige løsninger, der er blevet præsenteret og fremlagt – og dermed gør DanFish mere relevant end nogensinde. På årets messe har der været masser af udstyr, som kan gøre fiskeriet mere bæredygtigt. De besøgende er blevet præsenteret for alt fra brint som nyt brændstof, forstøvere til dieselolien, der hæver udnyttelsen af brændstoffet, metanol-motorer og meget mere.
Derudover bød årets messe også på et helt nyt og velbesøgt sceneområde, hvor de besøgende kunne dykke ned under overfladen og møde fundamentet for fiskeriet. Her blev der hver dag præsenteret en foredragsrække, hvor der blev debatteret alt fra digitalisering af fiskeriet, energieffektivisering, kunstig intelligens, udvikling af fremtidens fartøjer med mere.
DanFish International finder sted igen tirsdag 7. oktober til og med torsdag 9. oktober 2025 i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Kontakter
Else HerfortHead of Sales & Expos
Tlf:+45 99355518ehe@akkc.dkBilleder




Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Michel Lycoops overtager AKKC-restaurant og vinder forpagtningsaftale1.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Han har været en del af ejergruppen de sidste fire år, men fremadrettet er det kun den erfarne kok og forretningsmand Michel Lycoops, der vil fungere som restaurantdirektør og ejer i AKKC Restaurant ApS. Michel Lycoops har samtidig vundet udbuddet af forpagtning og forplejning i Nordjyllands største kongres- og kulturhus for de kommende fire år – en position, der altid har været hans store drøm.
AKKC certificeret med Svanemærket27.6.2025 11:25:01 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har i årevis været helt i front, når det gælder arbejdet med bæredygtighed i branchen. Nu har Nordjyllands største kongres- og kulturhus nået en ny milepæl, da de i dag er blevet certificeret med Svanemærket.
Historisk stor aftale mellem KL og AKKC25.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontrakten er netop underskrevet. Det betyder, at Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har vundet udbuddet om at afholde hele 24 KL-konferencer i løbet af de kommende fire år. Det er den hidtil største aftale AKKC har lavet med KL, som betyder, at flere tusinde erhvervsgæster kommer til Aalborg om året.
Syngende Træer forvandles til festlig EU-park15.5.2025 08:35:30 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fejrer EU-formandskabet i Aalborg med en folkelig dimension. De forvandler nemlig parken med De Syngende Træer til en festlig EU-park, hvor gæsterne i parken kan høre EU-landenes nationalmelodier og få information om hvert enkelt medlemsland.
Unikt bæredygtighedsinitiativ giver erhvervsgæster fri transport14.3.2025 08:02:04 CET | Pressemeddelelse
Efter en vellykket lancering af fri offentlig transport til kulturarrangementer udvider Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Nordjyllands Trafikselskab (NT) nu ordningen. Fremover kan erhvervsgæster rejse gratis med bus og tog til udvalgte messer og konferencer – et unikt initiativ, som ingen andre eventhuse i Danmark har formået at realisere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum