Nyt firmandshold af industriteknikerlærlinge udpeget til oplæring hos Lockheed Martin
12.10.2023 16:09:57 CEST | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse
Fire nye industriteknikerlærlinge er blevet udpeget til et praktikophold hos den amerikanske flyproducent Lockheed Martin. De fire lærlinge rejser afsted til maj 2024.

En erhvervsuddannelse åbner døre til hele verden. Det har en række industriteknikerlærlinge fået lov at opleve siden 2018, hvor Dansk Industri, Dansk Metal og virksomheden Multicut indledte et samarbejde med den amerikanske forsvarsleverandør Lockheed Martin om oplæring for danske industriteknikerlærlinge.
Nu er der udpeget et nyt hold af industriteknikere, som allerede kan begynde at glæde sig til maj 2024, hvor det bliver deres tur til at rejse over Atlanten og gennem seks uger få et unikt indblik i fremstillingen af F-35 kampflyet.
- Det giver indsigt og udsyn at prøve kræfter med sit fag i et andet land. Den viden, lærlingene bringer med hjem fra udlandet, er helt uvurderlig. At en virksomhed som Lockheed Martin har valgt at lave et lærlingesamarbejde med netop Danmark som eneste land, siger noget om det niveau, de danske industriteknikerlærlinge kommer med, siger Signe Tychsen Phillip, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) samt underdirektør og chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI.
Positiv omtale af industriteknikeruddannelsen
Hos virksomheden Knorr-Bremse Rail System er der både stolthed og glæde at spore hos lærlingeansvarlig Claus Johansen, der har en lærling med på Lockheed Martin-holdet for anden gang.
- Som arbejdsplads tager vi det som en stor cadeau, at vi er med i det selskab, der har mulighed for at sende en lærling til USA. Lockheed Martin er ikke et sted, man bare lige kommer over, så det er alt i alt noget, vi er stolte over, siger Claus Johansen og tilføjer:
- For industriteknikeruddannelsen er det også en gevinst, hvis det kan bidrage med positiv omtale. Der er brug for industriteknikere, og de er svære at få fat på. Derudover er det topaktuelt, fordi vi lige har fået leveret F-35-flyene herhjemme, siger han.
Unikt samarbejde
Da samarbejdet om praktikopholdet for danske industriteknikerlærlinge blev søsat i 2018, var det håbet, at der ville blive skabt en varig model for udstationering af danske lærlinge til Lockheed Martin. Den del af målsætningen er nået, og nu er håbet, at projektet kan inspirere endnu flere fra erhvervsuddannelserne til at rejse ud.
- Det er nu ved at være en tradition, at vi sender industritekniklærlinge til USA. Det er en oplevelse for den enkelte lærling og viser samtidig arbejdere i andre lande, at danske lærlinge er helt i top. Heldigvis er dette projekt ikke en enlig svale. Parterne har i fællesskab gennem Metalindustriens Uddannelsesudvalg rustet op på denne dagsorden med ansættelse af en international konsulent, så flere lærlinge kan komme ud i den store verden, siger Erling Jensen, fungerende næstformand i Metalindustriens Uddannelsesudvalg.
Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI), der er ansvarlig for praktikopholdet og udsendelsen af lærlingene.
De fire industriteknikerlærlinge, der skal afsted i 2024, er:
Anne Holst Thomsen, Knorr-Bremse Rail Systems Denmark
Thomas Holm Strandby, Multicut A/S
Sebastian Chidi Rygaard Andresen, Danfoss Power Solutions Aps
Johan Wolff Pjetursson, MAN Energy Solutions
Kontakter
Pia Lauridsen
Tlf:21941988pla@iu.dkFølg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Personvognsmekaniker, Sebastian Mortensen, modtager 10.000 kr. fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat6.2.2026 12:55:20 CET | Pressemeddelelse
Personvognsmekaniker, Sebastian Mortensen modtog fredag d. 6 februar Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat på 10.000 kr.
Klejnsmed, Simon Malmberg Christensen, modtager 10.000 kr. fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat30.1.2026 12:19:02 CET | Pressemeddelelse
Klejnsmed Simon Malmberg Christensen modtog torsdag d. 29 januar Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat på 10.000 kr.
Automatiktekniker, Samahir Salah Ahmed Hammid, modtager 10.000 kr. fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat28.1.2026 10:57:02 CET | Pressemeddelelse
Automatiktekniker Samahir Salah Ahmed Hammid modtog mandag d. 26 januar Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat på 10.000 kr.
Personvognsmekanikeruddannelsen skifter navn26.1.2026 09:19:33 CET | Pressemeddelelse
Uddannelsen til personvognsmekaniker skifter navn og får to nye specialer under sig. Med ændringen bevares den brede grunduddannelse, som den er i dag, samtidig med at værkstedernes stigende behov for kompetencer inden for de nyeste teknologier imødekommes.
Unge faglærte i ny podcast: Derfor fulgte vi vores drømme og valgte en uddannelse i industrien13.1.2026 10:37:44 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke altid enkelt at følge sine drømme og vælge uddannelse uden at lade sig diktere af forventninger og fordomme. I en ny podcastserie ’Familiens blå får’ møder vi syv unge mennesker, som har fulgt deres drømme og valgt en uddannelse stik imod omverdenens forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum